Posts

Events

Dørene åbner: 20:00

 

Pumpehuset og Extremely Rotten vender tilbage med d.12 opsætning af ERDM installationerne og er glade for endeligt at kunne præsentere udenlandske bands på scenen igen. ERDM Vol. 12 byder foruden finsk dødsmetal på både nyt og gammelt fra den lokale københavnske undergrunds dødsmetal scene.

Sæt kryds i kalenderen lørdag d.16 oktober og duk op til det første indendørs ERDM arrangement siden december 2020!

 

Corpsessed

Brutal og grumset dødsmetal fra forstad-Helsinki’s gustne muld.

 

Undergang

Lokal fæl rådden død.

 

Galvanizer

Blodig grindet dødsmetal fra den finske undergrund. Aktuelle med deres 2. album “Prying Sight of Imperception” netop nu.

 

Elitist

Nyt mørkt og dissonant dødsmetal fra København, skvulpende i medlemmer fra Piss Vortex og Dysgnostic / Defilementory. Debutkoncert!

Dørene åbner: 20:00

 

Bemærk at man som følge af de gældende retningslinjer foruden billet skal fremvise gyldigt coronapas for at få adgang til koncerten.

Skullclub blander folk, punk, sing-along og rock ‘n’ roll, mens Grumpynators udspringer af rockabilly, hardrock og klassisk heavy metal. Denne aften gæster begge VoxHall i Aarhus.

 

Skullclub

Ud af Koldinghus’ lange skygger springer bandet Skullclub op og nikker noget af en skalle til rockglade landkrabber!

Skullclub har nu gjort de skrå brædder usikre i 10 år, og det skal fejres med en jubilæumstour. Med ”Punk for Pirates”-jubilæumstour er Skullclub klar til at rykke deres publikummer rundt endnu engang. Til lejligheden har de haft et par nye numre igennem kabyssen. Dem skal publikum traditionen tro have lov til at snuse til, inden Skullclub smider dem på deres tredje album, som kommer på gaden i 2022.

Med debutalbummet “Gamle Ar & Nye Tænder” sparkede Skullclub i 2014 og 15 dørene ind til det rockhungrende publikum rundt om på landets spillesteder. Og nu er de klar til at gøre det igen. I 2019 udgav Skullclub deres andet album ”Smækhugger”, hvor der i den grad var lagt i kakkelovnen til et kodylt los i løgene.

Med deres eget mix af folk, punk, sing-along og rock ’n’ roll tilsat et stort glimt i øjet er Skullclub blevet sammenlignet med så forskellige bands som Dropkick Murphys, Skambankt, Flogging Molly, Turbonegro og Motörhead. Og med et hårdtslående tekstunivers, der minder lytterne om deres skyggesider, lægger Skullclub fra land og holder den fest, som længe har været savnet på den danske rockscene.

Skullclub har indtil nu udgivet to EP’er, ”Død & Kritte” fra 2011 og ”Klyng Dem Op” fra 2013, samt to fuldlængde albums, ”Gamle Ar & Nye Tænder” fra 2014 med det anmelderroste radiohit “Ama’r Halshug” og senest albummet ”Smækhugger” fra 2019, hvor singlen ”Se St. Pauli og Dø” satte kursen. I 2015 indspillede bandet julehittet ”Sving Dine Dadler”, hvorpå De Nattergales Viggo Sommer medvirkede. Singlen har opnået nærmest kultstatus ved juletid og bliver spillet massivt på radiokanaler i det ganske danske land.

Skullclub har turneret massivt på Danmarks regionale spillesteder og har blandt andet leveret support for amerikanske Dropkick Murphys i Store VEGA og for CJ Ramone. Skullclub er i 2021 i dén grad klar til at rykke deres publikummer rundt, og vi vil belønne vores fans med en ekstra lang koncert på cirka 100 minutter.

 

Grumpynators

Grumpynators er fire drenge fra København med meget forskellig musikalsk baggrund. To kommer fra rockabilly, én fra klassisk heavy metal og én fra hardrock. Forestil jer et mix af Social Distortion, Motörhead og Stray Cats supercharged med adrenalin og testosteron – så får du Grumpynators.

Et hårdtarbejdende band, der allerede har spillet en masse koncerter overalt i Europa fra Norge og Finland til Tyskland, Holland, Østrig og Schweiz. De har spillet support for de danske helte “Magtens Korridorer” og har også, som det eneste danske band i de sidste 10 år, været support for Volbeat, Danmarks største band, på en turné.

Dørene åbner: kl. 15:00 d. 10/09-2021

 

Med de mange aflysninger af festivaler i den seneste tid kan Raise Your Horns oplyse, at festivalen gennemføres igen i år.

Musikbranchen kæmper stadig med de hårde vilkår, som ramte i 2020. Således har de fleste større europæiske rock- og metalfestivaler såsom Hellfest, Download, Inferno, Glastonbury og Rock Am Ring måttet aflyse og udskyde for andet år i træk. Dette gælder ligeledes for de danske festivaler som Copenhell, Roskilde, Tinderbox, Northside, Smukfest og Wonderfestiwall.

Raise Your Horns er en mindre bornholmsk festival, der var den eneste succesfuldt eksekverede metalfestival i Danmark efter nedlukningen i marts 2020. Festivalen måtte implementere en række restriktioner, der bl.a. betød, at publikum skulle sidde ned til koncerterne og for så vidt muligt ikke måtte hæve stemmen. Med disse restriktioner lykkedes det at gennemføre festivalen, hvilket søges gentaget i år.

I marts kunne Raise Your Horns offentliggøre, at de sidste billetter er solgt, og festivalen hermed er udsolgt et halvt år før afvikling. Nåede man ikke at få billet, kan man skrive sig på ventelisten i tilfælde af, at der på forsvarlig vis kan åbnes op for salg af flere billetter. For indeværende gennemføres Raise Your Horns med samme restriktioner som sidste år for at garantere en sikker festival.

Publikum kan opleve 12 hårdtslående bands fra ind- og udland heriblandt det prisbelønnede danske death metal band BAEST samt stærke navne fra Sverige, Hviderusland, Polen, Tyskland og Spanien. Raise Your Horns afvikles for fjerde gang i Musikhuzet Rønne d. 10-11 september.

 

Withering Surface

Den første annoncering til Raise Your Horns 2021 er det nyligt gendannede melodiske death metal band Withering Surface. Bandet blev startet i Næstved helt tilbage i 1993 og var aktive frem til 2005, hvor de spillede deres officielle afskedskoncert. Der skulle efterfølgende gå 14 år, før bandet lod røre på sig igen med en gendannelse i 2019 efterfulgt af en håndfuld koncerter og udgivelsen af albummet ’Meet Your Maker’ i 2020, der er gruppens første album siden ’Force the Pace’ fra 2004 og femte album i alt.

Withering Surface spiller nordisk melodisk death metal, som man kender den fra Göteborg-scenen med bands som In Flames, Dark Tranquility og At the Gates. Det nye album trækker tråde til bandets bagkatalog og lyder samtidig frisk og moderne. Den nuværende konstellation består af seks både originale og nye medlemmer, der alle er yderst erfarne herrer med baggrunde i bands som Thorium, Raunchy, Invocator og The Kandidate. Forsanger Michael H. Andersen er desuden medejer af pladeselskabet Mighty Music, som Withering Surface er signet til.

Bandet har over 100 koncerter bag sig fra turneer med bands som Dimmu Borgir, Arch Enemy og Opeth samt optrædener på Roskilde Festival og Wacken Open Air. Med udgivelsen af det nye, stærke album skulle deres planlagte turné i 2020 have inkluderet Copenhell, som bekendt desværre måtte aflyses. Vi er derfor begejstrede for at kunne præsentere dette revitaliserede band på Raise Your Horns 2021, hvor deres hårdtslående og melodiske metal helt sikkert vil blive godt modtaget af både gamle og nye fans.

 

AFSKY

Afsky er et københavnsk black metal soloprojekt fra Ole Pedersen Luk, der også er aktiv i bands som Heltekvad og Solbrud, hvormed sidstnævnte han spillede en fantastisk koncert på Raise Your Horns 2020. Den yderst talentfulde musiker er en del af den nye, danske black metal bølge, som er opstået i de senere år med stærke navne som Orm, Mol og Sunken. I 2020 udkom Afskys andet album med titlen ’Ofte jeg drømmer mig død’ via Vendetta Records, der er opfølger til ’Sorg’ fra 2018 samt singlen ’Vinteren bæres ind’ fra 2016 og debut EP’en ’Afsky’ fra 2015.

’Ofte jeg drømmer mig død’ er et af de mest anmelderroste metalalbum i 2020 bl.a. med 9/10 fra HeavyMetal.dk, 9/10 fra Rockfreaks og 5/6 fra Gaffa. Det er et sandt misantropisk magnum opus, der indhyller lytteren i sin dystre atmosfære med blastbeats, elektriske og akustiske guitarer, der er henholdsvis hidsige og sørgmodige, samt Luks forpinte skrigevokal. Sammenligninger med norske navne som Burzum og Taake virker åbenlyse, men Afskys musik er dybt forankret i den danske historie med tekster, der med udgangspunkt i værker fra digtere som Emil Aarestrup og Jeppe Aakjær fortæller om de benhårde liv i de gamle bondesamfund, hvilket også afspejles i brugen af Brendekildes ’Udslidt’ på albumcoveret.

Solbrud blæste os bagover med deres optræden i 2020, og vi er sikre på, at Ole Luk endnu engang vil levere en opvisning i black metal ækvilibrisme, når Afsky indtager scenen på Raise Your Horns 2021.

 

Tungsten

Det måske mest melodiske indslag på Raise Your Horns 2021 er den svenske heavy/power metal kvartet Tungsten. Bandet har udgivet to album på Arising Empire, ’We Will Rise’ i 2019 og ’Tundra’ i 2020, siden dannelsen i 2016. Selvom Tungsten er et nyere band, består det af medlemmer med stor anciennitet. Dette høres tydeligt i musikken, der trækker på fortiden, men er et moderne bud på melodisk metal med symfoniske elementer og tekster, der både omhandler fantasyslag og mere jordnære hverdagsproblematikker. Dette afspejles også på coverne med krigermaskotten Wolfram designet af Andreas Marshall (Blind Guardian, Obituary, Hammerfall).

Ideen til bandet opstod, da trommeslager Anders Johanssons sønner præsenterede ham for noget musik, som de havde skrevet, der, som han beskriver det, var ”catchy heavy metal with both past and future present.” Med farens baggrund i bands som Yngwie Malmsteen’s Rising Force, Manowar og Hammerfall har sønnerne, Karl og Nick, fået metallen ind med modermælken, hvorfor det var naturligt, at de tre med tiden skulle danne et orkester sammen. Sangeren Mike Andersson (Cloudscape, Planet Alliance, Fullforce) fuldender kvartetten med sin stærke, alsidige vokal, der helt sikkert vil inspirere publikum til at hæve næverne i vejret.

 

Noctem

Det spanske blackened death metal band Noctem måtte desværre aflyse hele deres ’The Black Consecration’ Europaturné i 2020 grundet pandemien. Denne turné skulle have inkluderet en optræden på Raise Your Horns, og vi kan derfor med glæde meddele, at Noctem er en del af line-up’et til festivalen i 2021, hvor bandet tilmed kan fejre sit tyve års jubilæum. Siden begyndelsen i 2001 har de udgivet albummerne ’Divinity’ (2009), ’Oblivion’ (2011), ’Exilium’ (2014), ’Haeresis’ (2016) og senest ’The Black Consecration’ på Art Gates Records i 2019.

Med deres nådesløse kombination af black og death metal er Noctem nogle af de mest ekstreme kunstnere på festivalen. Bandets stil kan sammenlignes med navne som Behemoth, Belphegor, Hate og Marduk, hvoraf Noctem har turneret med de to sidstnævnte såvel som mange andre legendariske navne som Incantation, Gorgoroth, Napalm Death og Malevolent Creation. Vi byder velkommen til disse yderst erfarne og kompetente musikere hele vejen fra Spanien, og vi er meget begejstrede for, at det har kunnet lykkes at booke dette fantastiske band til vores festival i 2021.

 

Décembre Noir

Det tyske doom/death metal band Décembre Noir var et af de bands, som desværre måtte aflyse deres optræden på sidste års festival. Vi er derfor begejstrede for at kunne meddele, at Décembre Noir vil spille på Raise Your Horns 2021! Bandets seneste album ’The Renaissance of Hope’ udkom i november på Lifeforce Records, og herfra er den spritnye video til nummeret ‘A Swan Lake Full of Tears’. Videoens dystre og inddragende udtryk passer perfekt til denne mørke og kolde tid, og et band med navnet Décembre Noir kan vist ikke være mere oplagt som årets sidste offentliggørelse.

The Renaissance of Hope er fjerde album fra Décembre Noir siden debuten ’A Discouraged Believer’ i 2014. Albummet byder på seks numre, hvoraf ingen varer under seks minutter. Dette er typisk for gruppens tilgang til sangskrivning, da numrene ofte ligger på 8-9 minutter. Sangenes længde giver plads til variation, hvor et enkelt nummer kan skifte mellem knusende tung doom, blastbeat death og melodiske, melankolske passager uden nogensinde at blive forvirrende eller miste den røde tråd. Denne dygtige tyske kvintet spiller musik, som vil appellere til fans af bands som My Dying Bride, Draconian, In Mourning og Be’lakor, og vi ser frem til at skabe den rette efterårsstemning i selskab med Décembre Noir på Raise Your Horns 2021.

 

Valkenrag

Det polske melodiske death metal band Valkenrag er vant til at spille i Danmark med optrædener på bl.a. Aalborg Rock & Metal sammen med Raise Your Horns veteranerne Konkhra. I betragtning af bandets tekstmæssige inspiration virker det åbenlyst, hvorfor de ville blive ved med at vende tilbage til vores kyster. Valkenrags sange trækker stærkt på skandinavisk mytologi sammen med deres eget slaviske ophav og fortæller historier om gamle guder og storslåede kampe, der passer perfekt til at hæve sit drikkehorn!

Og nu når vi taler om drikkehorn, kan Valkenrags stil tydeligt sammenlignes med bands som Hávamál og Amon Amarth både ift. lyd og det nordiske tema for lyrik og æstetik. Bandet er blevet kaldt ’de polske Amon Amarth’ siden deres start i 2008 og har endda indspillet et cover af de svenske viking metal kongers ’Victorious March’. Nummeret passer perfekt i Valkenrags katalog med sange som ‘Berserk Ritual’, ‘Victory or Valhalla’ og ‘Call of the Ancient’ fra deres seneste album ‘Chasing the Gods’ fra 2018.

Bandets version af death metal bør dog ikke alene appellere til fans af bands med vikingetema, men også Gøteborglyden og andre polske navne som Decapitated, Hate og Vader. Forsanger og guitarist Lorghat dominerer fra scenen med sit brutale og tydelige brøl, og Valkenrags musik passer perfekt til en festival med dens blastbeats, melodiske guitarlicks og krigsråb, som helt sikkert vil få publikum til at nikke hoveder.

 

Raven Throne

Nu hvor vi endnu engang befinder os i en nedlukningsperiode i slutningen af januar, hvad kunne så passe bedre end at dykke ned i noget misantropisk musik? Fra de dybeste skove i Hviderusland fremkommer Raven Throne, et glubsk bæst, der sluger alt lyst og varmt, og efterlader sig evig vinter og mørke. Bandet havde danske koncerter planlagt i 2020 sammen med svenske Zornheym, der spillede en fantastisk koncert på Raise Your Horns, men desværre måtte Raven Thrones koncerter aflyses. Således er vi særdeles glade for at kunne præsentere bandet på dette års festival!

Raven Throne spiller black metal, der bringer tankerne tilbage til den norske scene i starten af 90erne, og ligesom med bands fra den tid præsenteres teksterne på medlemmernes modersmål. Selvom de er inspireret af black metal traditioner, er Raven Throne dog på ingen måde en kopi. Genrens klassiske blastbeats og skingre skrig blandes med sørgmodige akustiske guitarstykker, rockgrooves og elektroniske elementer. Bandet betegner passende sig selv som ’atmosfærisk black metal’.

Siden dannelsen i 2004 har Raven Throne udgivet syv LP’er og diverse EP’er og demoer med det seneste album ’Viartannie’ i september 2020. Albummet indeholder syv numre, der inkluderer ‘Uładar Ściužy (the Lord of the Forest)’, ‘Niabačnyja Nici Zimy (Winter Invisible Threads)’, ‘Miortvaja Spadčyna (the Dead Legacy)’ og ‘U dałoniach zimy (In the Palms of Winter)’. Titlerne indikerer, hvilket slags musikalsk bæst vi har med at gøre. Dette er bidende kold black metal perfekt til vinterårstiden, som helt sikkert vil komme tidligt, når Raven Throne indtager scenen til Raise Your Horns 2021.

 

Vansind

Vansind er et nyt dansk folkemetalband, der spillede sin debutkoncert på Richter i september sammen med genrebeslægtede Vanir og Ættir. Vansind er en septet med en mandlig og kvindelig vokalist, der veksler mellem henholdsvis dyb growl og lys skønsang. Ordet vansind er gammelt nordisk for vanvid eller sindssyge, og teksterne, der præsenteres på dansk, fortæller historier baseret på folketro og nordisk mytologi. Dette demonstrerer de på debutsinglen ’Valborgsnat’ om en ung mor, som ofrer sit barn i skoven. Guitarerne akkompagneres af fløjtespil, der skaber den rette nordiske stemning.

Bandet er blevet signet af det nystartede Nightcrawler Promotion, der promoverer dansk metal. Her er de i godt selskab med det symfoniske ekstremmetalband Lamentari, der spillede på Raise Your Horns 2020. Vansind er desuden i færd med at indspille sin debut EP, som udkommer i år og forhåbentlig vil være ude inden deres optræden på festivalen. Bandets sangskrivning bør tiltale fans af navne som Grimner, Turisas, Arkona og Skáld. Vi ser frem til at byde Vansind velkommen til Bornholm og høre flere drabelige historier fra de nordiske traditioner.

 

BAEST

Raise Your Horns er stolte af at kunne præsentere mægtige BAEST som hovednavn på årets festival. Bandet er et af de stærkeste danske metalnavne i dag, og vi er henrykte over at være en del af deres forestående turné. Med udgivelsen af albummet ’Necro Sapiens’ 5. marts på Century Media, der er opfølger til ’Danse Macabre’ fra 2018 og ’Venenum’ fra 2019, står 2021 til at blive endnu et monumentalt år for den Aarhusbaserede death metal kvintet.

På blot det sjette år af sin eksistens har BAEST formået mere end, hvad de fleste bands ikke kunne på dobbelt så lang tid. Siden udgivelsen af EP’en ’Marie Magdalene’ i 2016 er det gået slag i slag med succeserne: To anmelderroste album; tre Gaffapriser herunder for ’Årets nye danske navn’; arbejdslegater fra Statens Kunstfond; optrædener på festivaler som Copenhell, Roskilde Festival og Royal Metal Fest; Europaturneer med bands som Entombed A.D., Aborted og Decapitated.

BAEST spiller en moderne version af old-school death metal tydeligt inspireret af amerikanske og svenske bands fra slut 80’erne/start 90’erne. Således falder tankerne på klassiske navne som Morbid Angel, Malevolent Creation, Dismember og Immolation, når man lytter til bandets musik, der er brutal, energisk og fyldt med tunge grooves, som vil få selv den mest hårdnakkede skeptiker til at nikke med hovedet. Vi garanterer et brag af en koncert med det evigt fremadstormende dødsbæst!

 

Six String Slaughter

Det Frederikssund-baserede death metal band Six String Slaughter er ægte veteraner på den danske metalscene med erfaring, som spænder helt tilbage til 90’erne fra medlemmer, der har spillet i bands som Corpus Mortale og Iron Fire. Six String Slaughter blev startet i 2007 og har udgivet EP’erne ’The World Slaughter’ i 2009 og ’The Next Slaughter’ i 2010 samt deres foreløbigt eneste LP ’Born Unspoiled’ i 2014. Bandet er dog i færd med indspilningerne til opfølgeren, som kommer til at hedde ’As the Continents Collide’ og bliver udgivet i 2021.

Six String Slaughter spiller death metal inspireret af både amerikanske og skandinaviske traditioner. Det betyder masser af tunge grooves og melodi i bandets musik, der også indeholder klassiske thrash-elementer. Det her er simpelt, effektivt metal med catchy riffs- og omkvæd, som altid bibeholder den hårde kant, en stil, som bandet kalder “old-school brutality and contemporary finesse.” Raise Your Horns er Six String Slaughters første offentliggjorte optræden i 2021, og vi ser frem til at byde dem velkommen tilbage til Musikhuzet, hvor de sidst spillede i 2016.

 

Eastern High

Det Malmö-baserede progressive metalband Eastern High blev dannet i 2016, men begyndte først at spille live fra 2019. I mellemtiden udgav de deres foreløbigt eneste album ’Garden of Heathens’ i 2017. Selvom Eastern High ikke har mange år på bagen som band, så er der tale om erfarne herrer, der har baggrund i bands som det nu opløste Wasted Shells, der var kendt som et stærkt band i den svenske metalundergrund. Eastern High fortsætter i det spor, hvorfor podcasten ’Metalpodden’ for nyligt har nomineret dem som et af de bedste unsignede metalbands i Sverige i dag.

Gruppen har været i gang med indspilningerne til deres 2. album siden første halvdel af 2020. Det skulle være lige på trapperne og tilgængeligt før deres optræden på Raise Your Horns 2021, og måske dette album vil bringe den succes med sig, som bandet i den grad fortjener. Med deres deltagelse i Wacken Metal Battle Sweden sidste år fik flere svenske fans mulighed for at opleve bandet live. Vi er meget glade for nu at kunne præsentere disse dygtige musikere for et dansk publikum, som, vi er sikre på, vil tage godt imod Eastern Highs tekniske niveau og stærke melodier.

 

Naglfar

Raise Your Horns er stolte over at kunne præsentere det legendariske black metal band NAGLFAR som 2. hovednavn på årets festival. I 2020 vendte bandet triumferende tilbage med ’Cerecloth’ på Century Media, deres første album siden ’Téras’ fra 2012 og 7. album siden begyndelsen i Umeå i 1992. Guitarist Andreas Nilsson beskriver albummet kort og præcist som “the usual death and destruction.” NAGLFAR spiller klassisk black metal, der til tider er melodisk, men altid aggressiv og dyster.

Den svenske trio er opkaldt efter skibet fra nordisk mytologi, der er skabt af de dødes negle og ved Ragnarok vil sejle horder af jætter til Asgård for at udkæmpe det endelige slag mod guderne. Med det stærke, nye album i bagagen er det sorte dødsskib hermed klar til at sejle verden tynd i 2021, hvilket inkluderer et stop på vores bornholmske metalfestival. Vi ser frem til at se NAGLFAR levere den autentiske, bistre stemning fra det kolde Nord, når de indtager Musikhuzets scene.

Om annonceringen af NAGLFAR som hovednavn udtaler Thomas Stibolt, formand for Raise Your Horns: ”Det er ingen hemmelighed, at jeg personligt har drømt om at kunne præsentere NAGLFAR på Raise Your Horns allerede fra begyndelsen i 2018. At det nu endelig lykkes sætter en tyk streg under, at har man en drøm, så kan det lade sig gøre, hvis man er ihærdig og arbejder hårdt.” Med denne annoncering er line-up’et for Raise Your Horns 2021 hermed komplet, og vi kunne ikke være mere begejstrede for at præsentere så stærkt et program som dette.

Dørene åbner: 18:00

 

Vinterbæstet rammer igen Skråen – denne gang lørdag den 16/1-21 med et stærkt program der passer perfekt ind i en kold og mørk tid.

KONVENT
The four powerful women of KONVENT deliver THE definitive Death Doom debut of 2020!

Could Copenhagen become the new death doom capital? If so, it`s all because of Konvent! Founded in 2015, the fourpiece stoically trudges through the blackest mires – following in the footsteps of Candlemass, Paradise Lost, Cult of Luna and Black Breath, who all unleashed the bleakest horror on mankind in the early 90s. Rikke Emilie List`s guttural vocals and tenacious riffing combined with menacingly heavy production make the debut by these four Danish women a massive extreme metal highlight of early 2020 – and it wouldn`t come as a surprise if Puritan Masochism conjures up a deserved revival for the whole death doom genre.

AFSKY
Ole Luk har i en årrække været en af de mest toneangivende kunstnere på den fremadstormende danske black metal-scene. Med sit soloprojekt Afsky, og ikke mindst med gruppen Solbrud, står han bag flere af genrens mest markante udgivelser her til lands, og nu er han klar med sit andet fuldlængdealbum fra Afsky, Ofte jeg drømmer mig død. Det er et album, der benytter tekster af gamle danske digtere som H.C. Andersen, Emil Aarestrup og ikke mindst Jeppe Aakjær til at fortælle historier om ’den lille mand’, hvis lod det er at måtte slide og slæbe for andre gennem hele sit utaknemmelige og alt for korte liv. Det tema illustreres næppe bedre end med coverets gengivelse af H.A. Bredekildes berømte maleri, ’Udslidt’, der viser en gammel, nedslidt landarbejder, der er faldet om på herremandens mark. Knælende ved siden af ham sidder en kvinde, der ikke kan gøre andet end at skrige sin fortvivlelse og magtesløshed ud. Et utroligt stærkt billede og et ambitiøst valg som pladecover, for det stiller store krav til indholdet på Ofte jeg drømmer mig død at skulle leve op til de følelser, ’Udslidt’ fremkalder.

FEROCITY
Ferocity har for nyligt skrevet kontakt med det amerikanske pladeselskab Deepsend Records, som også er hjem for prominente danske death metal bands som bl.a. Corpus Mortale, Spectral Mortuary og tidligere Dawn of Demise. Den musikalske stil er brutal og kompromisløs, men alligevel med en melodisk touch, som har været Ferocity’s varemærke i årevis. Med Nikolaj Kjærgaard på trommer som den nyeste tilføjelse til bandet, fokuserer Ferocity nu meget mere på grind og blast beats, end da de først startede. Hvor andre bands gå fra brutal til mere mainstream, har Ferocity gør det modsatte! Med inspiration fra både NY dødsmetal, svensk og polsk dødsmetal bands har Ferocity skaber deres helt egen stil…

Dørene åbner:  18:00

 

 

Efter en pause i 2019 er vi stærkt tilbage med en ny runde af The New Shit i 2020!
I kender formatet. Alt er som det plejer at være. 6 helt nye bands præsenteres i løbet af året på Blastbeast og som det er med traditioner betyder det, at I allerede NU skal sætte X ved d. 9 januar 2021 i jeres sorte kalender.
For nytårskuren i Pumpehuset er tilbage. I stærkt samarbejde med Sort Søndag glæder vi os til at kunne præsentere The New Shit Showcase d. 9 januar 2021 i Pumpehuset og KUN i Pumpehuset.
Tidligere i The New Shit har I kunnet opleve så forskellige navne som Bersærk, Møl, Baest, Grusom og (0) inden de for alvor fik gang i deres karriere. Nu gør vi altså det hele igen efter en tiltrængt pause sidste år.
Og hvorfor gør vi så det? Det er bestemt ikke uden grund. Vi kan mærke, at der igen er liv i den sprudlende undergrund. Flere af de navne der var små i starten af 10’erne er nu vokset sig så store, at de selv kan stå på egne ben og fylde klubber. Både her til lands og i udlandet.
Tiden er rigtig til igen at dykke helt ned i undergrunden og lade nye og potentielle bands komme frem og få plads på scenerne herhjemme. Det er dét The New Shit handler om og som det har gjort siden projektet blev søsat tilbage i 2012 i tæt samarbejde mellem Blastbeast, Pumpehuset og Sort Søndag.
The New Shit Showcase årgang 2020
9/1 2021 i Pumpehuset

Program:
Cowards (dødsrock)
Lamentari (symfonisk black metal)
Demersal (screamo hardcore)
Taunus (benzin heavy)
Foreshadower (instrumental post-doom)
TBA

Dørene åbner: 19:00

 

Vores metalkoncept Slag-Town Slays rejser sig igen, efter vores jomfru-koncert d. 4. april med otte bands herunder amerikanske Cattle Decapitation, fik et hårdt COVID-19 knowdown og måtte aflyses! Men nu er der altså ny støj til øregangen, anledning til at hælde bajer i svælget, få sved i armhulerne og rystet håret. Denne gang præsenteres fire bands på Baderen d. 16. januar 2021: ALKYMIST, A HORRIBLE DEATH TO A HORRIBLE MAN, WE ARE AMONG STORMS & NORDSIND.

ALKYMIST
https://alkymist.bandcamp.com/
En ny kraft i doom metal – en kraft, der på sin egen vis søger at bringe forandringens håb ind i en kaotisk tid. Bandet blev dannet i 2016 af guitarist Stefan Krey (Gas Giant) og bassist Kaspar Luke (Düreforsög) med intentionen om at skabe den tungest mulige musik i et progressivt og atmosfærisk univers. I 2017 blev besætningen fuldendt af sanger Peter Bjørneg (Detest) og trommeslager Philip Kjær Morthorst (The Ritual), og kvartetten indspillede herefter selv debut-EP’en ‘Element’, der udkom i januar 2018. EP’ens beåndede og originale tilgang til progressiv sludget doom samt det mystiske og minimalistiske visuelle udtryk skabte begejstring på den nationale scene, hvor forventningerne til bandets kommende udgivelse har været mærkbare. ALKYMIST udgav det selvbetitlede debutalbum, der indeholder seks storslåede metalkompositioner fordelt på 44 minutter i 2018.
Musikken på ALKYMISTs album kan betegnes som progressiv doom metal – en slags “art metal” som deler et åndsfællesskab med klassisk musik og 70’ernes progressive rock. ALKYMIST lader sig ikke diktere af genrekonventioner og stiløvelser, men er derimod deres egne herrer! Dette blev også stærkt belønnet med 8/10 skulls af hevaymetal.dk. I januar 2020 udkom opfølgende Sanctuary, af GAFFA fik 4 stjerner og ordene “En livstruende bjørnekrammer”!
Bandet har gæstet Roskilde Festival, Copenhell Freezes Over 2019, Royal Metal Festival 2019, SPOT 2018 m.m.

NORDSIND
https://nordsind.bandcamp.com/
Post rock’en, der møder black metal! I sommeren 2017 udkom EP’en “Efterår”, der blev belønnet med 7/10 skulls fra heavymetal.dk og GFR gav 4/6 stjerner. Stemningen er atmosfærisk og omfavner både melankolien og lykke i et stærkt sammensurium. Læs meget mere om NORDSIND her: https://devilution.dk/…/morgendagens-stjerner-nordsind.

WE ARE AMONG STORMS
www.weareamongstorms.bandcamp.com
Bandets version af livet er intens, mørk og fyldt med kaotisk uro det ene øjeblik for snart at blive fredfyldt og intenst skrøbeligt i det næste. Trioen har solidt plantet rødder i danske hardcore bands som Église og The Psyke Project. Bandet udgav i 2018 en S/T EP og vil i løbet af 2020 udgive deres første fuldlængde album.

A HORRIBLE DEATH TO A HORRIBLE MAN
https://ahorribledeathtoahorribleman.bandcamp.com/
Med rødder plantet godt i Shoegaze og stærke referencer til Blackmetal og Postrock, og et både musisk og lyrisk fokus på livets tungsidighed, er ikke ”easy listening”, men blevet skabt for at vække følelser af hos lytteren.

Dørene åbner: 19:00

 

Emanzipation Productions’ blev etableret i 1991 og er tilbage fra graven i 2020 som pladeselskab, grimmere og mørkere end før. Stilen er ”underground, old school metal” med fokus på dødsmetal og i denne weekend på Beta præsenteres det bedste selskabet har at byde på netop nu.
Tre svenske bands , Puteraeon og Toxaemia, der begge er album-aktuelle og kult bandet Turbocharged. Fra Danmark får vi det über old school fra Detest, Shadowspawn og Arsenic Addict, der alle udsender nye albums i 2021.

FREDAG:
Toxaemia
https://www.facebook.com/ToxaemiaSweden

Detest
https://www.facebook.com/DetestDK

Arsenic Addict
https://www.facebook.com/ArsenicAddict

LØRDAG:
Puteraeon
https://www.facebook.com/PUTERAEON

Turbocharged
https://www.facebook.com/turbochargedswe

Shadowspawn
https://www.facebook.com/shadowspawn

Læs mere her www.emanzipation.dk

Dørene åbner: 19:00

 

CLASSIC ROCK FESTIVAL #3 – BLIVER EN VINTERFESTIVAL!
Coronakrisen har rykket den tredje Classic Rock Festival et halvt år. Januar 2021 holdes festivalen i Kulturium i Ishøj over to aftener med to gange tre bands.
Det var med stor skuffelse – men også af nødvendighed – at vi så os nødsaget til at aflyse dette års Classic Rock Festival i København; det årligt tilbagevendende to-dages hyldestshow til nogle af de største rockbands i 1970’erne og 1980’erne.
Classic Rock Festival 2020 skulle have fundet sted midt i august, men som alle andre festivaler måtte også vi trække stikket på grund af coronaepidemien og forsamlingsforbudet.
Men nu er vi klar igen med nye datoer, nyt, stort spillested og en virkelig stærk line-up. Og på den måde satser vi på at følge stærkt op på de to første udgaver af Classic Rock Festival, 2018 og 2019, der begge spillede for udsolgte huse. Der har også været enkelte – ligeledes godt besøgte – afliggere af Classic Rock Festival i mindre målestok i Odense og Kalundborg.
Classic Rock Festival nummer tre finder sted i 2021 – 8. og 9. januar i spillestedet Kulturium i Ishøj; blot et kvarters tur med S-toget fra København og med toget bogstaveligt talt lige til døren.
Med de nuværende coronaregler vil der rundt regnet kunne være 250 gæster pr. aften i Kulturium.
Der er lagt i ovnen til to aftener med tonsvis af luftguitarfremkaldende fed guitarlir, fantastiske sange, fabelagtige musikere på et spillested med rigtig gode faciliteter.
Med hensyn til line-up er posen rystet, og det, der kommer ud, er lidt mere koncentreret end de første to udgaver af Classic Rock Festival. Vi skalerer nemlig ned fra fire til tre bands pr. aften.
Musikken fra Jimi Hendrix, Whitesnake, Scorpions, Thin Lizzy, Motörhead og AC/DC er, hvad publikum vil opleve på Classic Rock Festival 2021.
“Vi er glade for, at festivalen i år er rykket til forstæderne, for det er her, en stor del af vort publikum kommer fra,” siger de to arrangører, Michael H. Andersen og Lars Schmidt:
“Vi kører med tre bands begge aftener, og vi kan roligt sige, at der er tale om seks af de absolut bedste tribute-acts i landet. Den ene headliner er ovenikøbet lidt af en sensation, dannet specielt til Classic Rock Festival.”
Headliner fredag den 8. januar 2021 er lidt af et scoop, sammensat til lejligheden. Det er den internationalt anerkendte danske bluesrock-trio Blindstone, som i dén grad vil spille den indre Hendrix helt ud. Og som her i efteråret under stor bevågenhed både nationalt og internationalt turnerer som backingband for ingen ringere end den amerikanske bluesvirtuos Walter Trout.
Så nemt kommer man til Kulturium
S-toget kører bogstaveligt talt direkte til døren. Kulturium ligger i Ishøj Bycenter, og Ishøj Station er en integreret del af centret. Der er ét minuts gang fra perronen til Kulturiums døre.
Linje E. Fra hovedbanegården – Ishøj station 17 minutter
Linje A. Fra hovedbanegården til Ishøj station 22 minutter
Man kan selvfølgelig også komme sydfra med de to S-tog linjer.
Gratis parkering i 3 timer, 24 timer i P-kælderen. 2 motorveje krydser Ishøj.
Bonus: Spar 50% på maden på Café A
Gæster med billet til Kulturium spiser med 50% rabat på Cafe A (placeret i centeret), mod at vise sin billet ved bestilling. Det gælder IKKE drikkevarer.
Line-up de to aftener:

Fredag 8/1-2021:
Blindstone Play Hendrix (headliner)
Scorpions Tribute
Motörizer

Lørdag 9/1-2021:
Whitesnake Tribute (headliner)
Falling Hazard – A Tribute To Thin Lizzy
AC/DC Power Jam

Dørene åbner: 19:00

 

Svartsot
Siden begyndelsen i 2005 har pionererne SVARTSOT været instrumentale i etableringen af det hjemlige folkmetal-scene. Bandets unikke stil kan beskrives som bastardafkommet mellem middelaldermusikkens fortryllende melodier og dødsmetallens tyngde og råenergi. Mens rytmeguitaren, bassen og trommerne lægger et solidt fundament til autentiske toner på mandolin, sækkepibe og fløjter, bygger leadguitaren en bro mellem de to verdener. SVARTSOTs growlede og dansksprogede tekster inspireres af gamle fortællinger fra Danmarks væld folkesagn og historie.
Efter selvudgivelsen af demoerne ’Svundne Tider’ (2005) og ’Tvende Ravne’ (2006), udgav SVARTSOT tre albums på Napalm Records: ’Ravnenes Saga’ (2007), ’Mulmets Viser’ (2010) og ’maledictus eris’ (2011). Det fjerde album, ’Vældet’ (2015) blev udgivet i samarbejde mellem bandets eget selskab, Of Wood And Iron Productions, og det ungarske selskab Nail Records, der bl.a. har udgivet albums med det legendariske ungarske folk metal band Dalriada. I tiden frem til slutningen af 2017 var SVARTSOT ved at arbejde på nyt materiale, men ansættelsen af en ny bassist i starten af 2018 medførte en beslutning om at lægge materialet på is til fordel for afprøvelsen af nogle nye idéer.
SVARTSOT er nu et etableret band på folkmetal-scenen i såvel ind- som udlandet, og har spillet koncerter på festivals og turnéer i store dele af Europa med størstedelen af de allerstørste navne inden for folkmetal-genren. Bandet har opnået et ry som live-act med tilskuerne i fokus, hvor koncerterne præges af den unikke oplevelse og fest til tonerne af det på én gang brutale men melodiske folkmetal.
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Idaslet spirer i den danske undergrunds muld. Med deres version af folk metal drog Idaslet på deres første vikingetogt i 2020 med udgivelsen af deres EP “Lurernes Glammen”, og har nu sat sejl mod de danske byer.
Med rødderne solidt plantet i sagaer og folkeviser, kvæder Idaslet danske strofer både med growl og skønsang. Harmonika og guitarer beriger lydbilledet med folkelige melodier, imedens trommer og bas leverer rytmer der indbyder til dans og fællessang.

Dørene åbner: 19:00

 

 

Amaranthe er et metal-band, der stammer fra Sverige og Danmark. Bandet hed oprindeligt Avalanche, men blev nødt til at skifte deres navn til Amaranthe af juridiske grunde.[1] Bandet blev oprindeligt dannet af Jake E (Dreamland, Dream Evil) og Olof Mörck (Dragonland, Nightrage), men Amaranthe begyndte først at tage fart, da Elize Ryd (Som har turneret med Kamelot), Andreas Solveström (Cipher System, Within Y), og Morten Løwe Sørensen (The Cleansing, Koldborn, Mercenary) sluttede sig til bandet. Johan Andreassen (Engel) blev først en del af Amaranthe efter udgivelsen af deres første demo, Leave Everything Behind, men før indspilningen af deres selvbetitlede debutalbum.

Den 13. april 2011, udkom debutalbummet Amaranthe, der nåede plads nummer 35 på den svenske hitliste og nummer 16 på den finske.[2] Den 13. august 2012, annoncerede bandet på Facebook at de ville gå i studiet den 24. september for at indspille deres album nummer 2, som står til at blive udgivet i begyndelsen af 2013

 

 

 

Beyond the Black is a German symphonic metal/power metal band formed in 2014 in Mannheim, Germany.[2] Their debut album Songs of Love and Death became popular immediately after the release, and entered the German and Austrian national music chart