Stare into the Void
Den 7. december udgiver avantgarde-metal pionererne Void deres fjerde album i rækken “Jadjow”. Denne gang består Void af Matt Jarman, der oprindeligt stiftede bandet, Camille Giraudeau (Dreams of the Drowned), Lars Emil Måløy (If Nothing Is) og Tariq Zulficar (Atramentum). Dødheimsgards lydmand, George Geegor Anagnostopoulos, er hyret til at master albummet. Sammen har de skabt en produktion, som går markant over forventningerne til progressive blackmetal og post genren.
Velfungerende og dygtig komponeret musik
Albummet er udsprunget fra Dødsheimsgards ”Void Dancers Tour” i 2019, hvor Jarman og Giraudau begge var guitarister i bandet. Til disse koncerter mødte de desuden basspilleren Måløy, som sluttede sig til dem.
En af de første ting man lægger mærke til er vokalen, som minder om Mikael Åkerfeldts, fra Opeth. Ikke fordi det er en tro kopi, men man kan alligevel godt genkende en lighed med Mikaels sangstil. Jarman kan gøre andet med vokalen, men det ender med et growl, hvor man bliver i tvivl om, hvorvidt de passer på stemmen. Dette er især tydeligt ved albummets sidste nummer ”Iniquitois Owl”.
Guitarspillet er også rimeligt velskrevet. Både riffs og melodiske stykker er placeret på en måde, så sangene ikke når at blive kedelige. Dette går ikke ud over kompositionen på nogen af numrene, da de formår at gøre dem varierede og samtidig holde stilen. Det er også her, man klarest kan høre inspirationen fra blackmetal, avent-garde, og post metal, en kombination der er særdeles velfungerende.
Dog kan Void ikke løbe fra at ”Jadjow” har passager, der lyder som om de enten var taget fra en musical eller fra en Disney film. Dette kommer meget fra vokalstilen, og nogle gange er det som om Jarmans vokal følger resten af nummeret, hvortil at man må sige, at de virkelig er kommet i mål med at lave noget, som ikke høres så tit.
På sangen ”Only for You”, som er tredje nummer på albummet, bliver det tydeligt, hvordan disse mange elementer spiller sammen, for at skabe en unik oplevelse. Her er både fyldt med inspirationer fra andre metalgenrer, rent teknisk er det et fantastisk nummer, men vokalen bliver også meget Disney-skurklignende med de effekter, som bruges. Man ender med at overveje, om de har fået Oogie Boogie fra “Nightmare Before Christmas” til at synge gæstevokal. Det eneste man ved med sikkerhed er, at det er meningen, da det kom igennem et masteringen.
Stilfuldt og veludført
Når du så har været igennem Voids ”Jadjow”, har du helt klart fået dig en på opleveren. På trods af deres udforskning af metal som genre, ender det desværre med at lyde som meget andet moderne metal. Det kan godt være at det lyder en smule anderledes, men man skal også bare overveje om man gider at et Disney cameo. Det er ikke fordi den del af vokalen ødelægger albummet, den får bare smidt en af sporet efter man har fået sat sig til rette. Dette kan selvfølgelig anses som en del af den avant-garde stil, som er gennemgående i albummets struktur.
Void formår at holde den stil de har sat sig for, fra første sang på pladen til det sidste track, og alle særdeles flot velkomponeret. Med det her album får man et meget stilfuldt lydbillede, som man ikke kender fra særligt mange andre bands. Så hvis man er til metal lidt ligesom Opeth, men syntes at de er en lille for smule bløde lydmæssigt, så kan Void klart anbefales.
Trackliste:
- Fables From a Post-Truth Era
- Interdaementional
- Only For You
- Oduduwa’s Chain
- When Lucifer Dies
- Self Isolation
- Swamp Dog
- Interlude
- Iniquitous Owl
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases / Band interviews
Active since: 29-09-2019
Favorite genres: Post Punk / Darkwave / Classic Rock / Industrial / Ambient
Mythoria
Advocacy / Søren Wind