-
Iron Fire
-
Dragonland
-
Rhpasody of Fire
-
Dream Evil
3.88
Endnu en episk aften på Gimle, og fire bands var klar til at vælte os bagover. Rhapsody of Fire var co-headliner sammen med Dream Evil, men også Iron Fire og Dragonland indtog scenen. Hver med sit take på midt- og sluthalvfemsernes tunge symfoniske power metal.
Iron Fire
Vigende hårgrænse er tydeligvis ingen grund til at klippe håret og lægge metallen på hylden. Det beviste Iron Fire, da de åbnede anden dag af Epic Fest på Gimle i Roskilde. Fem veloplagte mænd gik på scenen til et publikum, der stadig var glødende varmt fra dagen før.
Forsangeren lovede os, at der ikke blev for mange røverhistorier fra deres næsten 30 år lange karriere. Han holdt sig faktisk helt fra dem, hvilket næsten var en skam. Hvem elsker ikke en lille fortælling om fortidens dumheder?
Ellers skuffede han ikke et øjeblik. Der var god publikumskontakt, og han er et naturtalent på luftguitar. Bassisten og den ene guitarist klarede også backing vokalen, og selvom de ikke helt kom ud over scenekanten i samme grad, så var deres samspil og kemi en fornøjelse at se på.
Udover at mærke det solide beat, så kunne man samtidig nyde trommeslagerens vane med at nikke i takt til sine slag, samtidig med at kæben fulgte med. Den anden guitarist var desværre noget af en skuffelse. Han var tydeligvis dygtig, men han tilbragte hovedparten af koncerten på at gemme sig bag bandets ubetinget flotteste hår. Næste gang medbringer han forhåbentlig en hårelastik og kommunikerer bedre med publikum?
Desværre er der ikke umiddelbart planer om flere optrædener eller nyt album fra Iron Fire, hvilket er ærgerligt, for selvom udgivelserne bestemt ikke mangler noget, så får musik lidt mere energi og sjæl på scenen. Til gengæld er der hele ni albums, så der er nok at vælge imellem. Selvom et tiende med nutidens lyd ikke ville være at fornægte.
Sætliste:
- Wings of Rage
- March of the Immortals
- Blade of Triumph
- Bridges Will Burn
- Kill for Metal
- Leviathan
- The Final Crusade
Dragonland
Efter mere end 10 års tavshed udgav svenske Dragonland i 2022 deres sjette album. Denne aften var der åbenlyst fokus på nostalgi frem for promovering af den nye musik, for kun tre numre var fra The Power of the Nightstar. Resten var fra udgivelser mellem 2002 og 2011. Der skal lyde ros herfra for valget, for det var tydeligvis, hvad deres fans ønskede – og kunne synge med på.
Introen var storslået, og helt fra begyndelsen havde vi især en entusiastisk trommeslager med masser af dobbeltpedal. Præcis som det skal være. En ting, der var værd at bemærke, var den atypiske opstilling, de havde valgt på scenen. Normalt er keyboardet et instrument, der gemmes lidt væk.
Dragonlands pianist var derimod helt fremme i den ene side, og det gav ham mulighed for at interagere med publikum på en måde, som ellers kan være svær at opnå, når man står i et hjørne. Han udnyttede det desværre ikke helt så meget, som man kunne have ønsket.
For en del mennesker var Dragonland tydeligvis den primære grund til at have købt billet, og for dem var det en fantastisk koncert med masser af fællessang og hyggelige bemærkninger fra bandets kæmpe af en forsanger.
Hvis man ikke kendte dem i forvejen, var det lidt mindre spændende koncert. De holdt sig i vid udstrækning kørende på en begejstret og loyal fangruppe, og var man ikke en del af den, så mærkede man ikke den samme nærhed og entusiasme.
Dragonland leverer god, solid power metal, og det var også, hvad vi fik denne her lørdag aften. Ét nummer havde måske været bedst at undlade: Deres cover af ”Never Ending Story”. Når man laver et cover, så skal det være fordi man kan tilføre nummeret noget væsentligt. Desværre formåede de ikke at tilføje meget andet end en elguitar der var lidt ude af takt. Der er tydeligvis masser af god musik at vælge imellem i deres bagkatalog, og det havde været en mere spændende måde at afslutte deres del af aftenen på.
Sætliste:
- A Light in the Dark
- Flight From Destruction
- Starfall
- The Black Mare
- Supernova
- Holy War
- The Power for the Nightstar
- Never Ending Story (Limahl Cover)
Rhapsody of Fire
Selvom de er et band med mange udskiftninger af medlemmer, så har Rhapsody of Fire formået at udgive hele 12 albums på 28 år. Det er et stort bagkatalog, og det betød desværre, at en klassiker som ”Triumph or Agony” var blevet sorteret fra. Heldigvis var der rigeligt andre numre at kaste sig ud i.
Prisen for aftenens flotteste hår går til Rhapsody of Fires forsanger. Han kom i bogstaveligste forstand ud over scenekanten. Han var også dirigenten bag Epic Fests hyggeligste leg: Publikum blev delt op i to grupper. Den ene side skulle råbe ”Rhapsody”, og den side skulle så svare ”of Fire”. Selvom det er gjort 100 gange før, så var det bare ekstra sjovt denne aften, og folk deltog begejstret.
En ting, der gør Rhapsody of Fire til et unikt band, er at en lille del af bandets diskografi er på italiensk. Det er ofte dybtfølte ballader, og de havde selvfølgelig en med til os denne aften. Det var ”Un Ode Per L’Eroe”, eller ”En Ode til Helten”. Selvom vokalisten generelt har rigtig god kontakt med sangene, så skete der alligevel noget, da han slog over i italiensk. Der var en lille forskel i intensiteten, og det var smukt at mærke.
Frontmanden var til tider lidt presset af at være ene mand med en mikrofon. Det havde givet lidt mere dynamik, hvis nogle af de andre også kunne tale med publikum. De øvrige musikere prøvede med varierende succes at få god kontakt med folk i salen. Det klædte dem at forsangeren flere gange trådte i baggrunden ved at stille sig op på podiet, hvor trommerne var placeret, så de andre kunne komme til.
Trommeslager, bassist og guitarist klarede det okay, men pianisten befandt sig kronisk i sin egen verden. Han så knap nok på hverken publikum eller sine bandkammerater. Det var lige før, at keyboardet lige så godt kunne være en del af backtracket. Hans evner kan man dog ikke sætte en finger på.
Da bandet var gået af scenen for at afvente ekstranumrene, stak bassisten hovedet frem fra lærredet i den ene side og sang med, da gæsterne ivrigt igen messede Rhapsody – Of Fire, Rhapsody – Of Fire, som tidligere beskrevet. Åbenbart kunne han ikke undvære publikum, men Rhapsody of Fire var også svære at give slip på efter en fantastisk koncert.
Sætliste:
- I’ll Be Your Hero
- Chains of Destiny
- The Legend Goes on
- Unholy Warcry
- March Against the Tyrant
- A New Saga Begins
- Son of Vengeance
- Master of Peace
- 9Rain of Fury
- Un Ode Per L’Eroe
- Dawn of Victory
- Reign of Terror
- Wisdom of the Kings
Dream Evil
Det var midnat, da Dream Evil gik på scenen. De leverede catchy og letfordøjelig musik til et publikum, der stadig var klar på mere efter to aftener på gulvet. Hvis bare de selv kunne have givet den samme energi tilbage.
De fem medlemmer er ganske vist dygtige musikere, men de fik aldrig rigtig fat på hele salen, og flere gange var det bare fire halvgamle trætte mænd på stribe og en trommeslager i baggrunden. Den ene guitarist var tydeligvis ude efter sin sengetid, for han så ud til at være klar til at falde i søvn. I løbet af koncerten kom der lidt mere gang i dem, de drillede hinanden, og interagerede en del indbyrdes på kryds og tværs, og som det kan ses af billederne kom der en smule mere tryk på energien lidt efter lidt.
I forhold til publikumskontakt toppede de under “In Flames You Burn”, hvor mikrofonen blev rakt ned til en fan. Flere gange fik de moret publikum med at gætte, hvilken sang med ordet ”metal” i titlen skulle spilles næste gang. Det virkede okay for dem, men hvis man ikke kendte deres materiale, så gav det ikke meget mening. Hvis man ville, var det dog meget let at synge med, selv hvis man ikke havde hørt musikken før. Med rim som ”children of the night, searching for the light” kunne de fleste hurtigt være med. For flere var det eneste nummer der dukkede op i hukommelsen nok kun monsterhittet ”The Book of Heavy Metal”, men der var tydeligvis flere i repertoiret.
Forsangeren talte til publikum flere gange, men åbenbart forstod han ikke, at den gennemsnitlige tilskuer ikke kunne følge med, når han talte svensk. Det må også være det rigtige tidspunkt at nævne, at det absolut blev opdaget herfra, at han fik sagt ”homo-metal” som skældsord, hvilket på ingen måde kan forsvares. Efter 15 numre takkede Dream Evil af, og dermed sluttede den første Epic Fest, men flere gæster har allerede ytret at deres billet til næste år er købt, og tilløbsstykket hos dem lader primært til at være Orden Ogan og Twilight Force.
Sætliste:
- Immortal
- United
- In Flames You Burn
- Crusaders Anthem
- Live a Lie
- The Prophecy
- Heavy Metal in the Night
- Fire, Battle, In Metal
- The 7:th Day
- Made of Metal
- Children of the Night
- H.M.J.
- The Chosen Ones
- Chasing the Dragon
- The Book of Heavy Metal
Således slutter en episk weekend. Til januar samles vi igen til Epic Fest II. Flere bands er allerede offentliggjort og billetterne er sat til salg, så der er ingen grund til at vente, hvis man vil med.
Vi håber på bedre lysmand, mindre røg og virkelig meget mere power metal!
Iron Fire
Dragon Land
Rhapsody of Fire
Dream Evil
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases
Active since: 07-02-2020
Favorite genres: Power Metal / Heavy Metal / Symphonic Metal
Peter Hesselø
Peter Hesselø