-
Mythoria
-
Social Decline
-
Crimson Burial
4
Vestegnen er kendt og til tider direkte berygtet for mange ting på godt og ondt. Normalt når man vil opleve live metalmusik skal man enten helt ind til hovedstaden eller slå et smut forbi Viften i Rødovre eller Forbrændingen i Albertslund. Som noget nyt sørgede Glostrup Kulturhus for at tilbyde metalhovederne endnu et sted at få rystet nakkemusklerne. De åbnede nemlig op for den nye minifestival ”Full Metal Vest” med tre bands: Mythoria, Social Decline og Crimson Burial. Folk skulle flås op ad sæderne i Glostrup Bio og rives med af musikken, og det i en grad, der gjorde indtryk på os alle.
Mythoria
Festivalen blev åbnet op af et ungt nyt skud på metalstammen, Mythoria. Oprindelig annonceret under navnet Zerryth, men i forbindelse med aftenens debutkoncert havde bandet valgt at skifte navn til Mythoria. Et navn som klinger en del mere i retning af hvad deres lyrik handler om, nemlig fængende myter og historier fra livet omkring os.
Det hele startede med at tre teenagere mødtes omkring en fælles passion på Glostrup Musikskole. Guitaristen Robert ”Robbie” Rosendorf, trommeslageren Elias Friis og bassisten Oliver Christensen elskede metalmusik og de begyndte at spille sammen. I starten var det øreklingende navne såsom “School of Metal” og “Steen’s Metal Band” (opkaldt efter musiklæreren), som de kunne identificere sig med.
Langsomt blev de mere ambitiøse og kiggede sig om efter endnu en guitarist og ikke mindst en sprød vokal. Efter lang tids søgen fik Robbie overtalt sin bror Chris til at blive rytme-guitarist og kort efter blev Elias’ bror Daniel også en del af lineuppet som gruppens frontfigur og sanger. Brødrene Friis og Rosendorf formår sammen med deres ven Oliver at vise, at Vestegnen stadig kan fostre gode talenter til den danske metalscene. Det fik vi en god smagsprøve på i den mørke biografsal i Glostrup netop i aften.
Meget passende var første nummer ”Brother”, og dermed var koncerten skudt i gang. Kvintetten har endnu ikke helt fundet sin egen sound, men de har i dén grad fundet sine rødder og sin attitude. Det viste de også ved at give os glansnummeret ”Proletar”, en surprise de havde holdt for sig selv lige indtil de fyrede det af i deres helt egen tunge version. Det er en hyldest til vores eget lokale band Suspekt, men også en fortolkning, som muligvis viser i hvilken retning Mythoria er på vej hen?
Jeg fik mig en snak med gæsterne, og fandt hurtigt ud af, at det primært var familie og venner, som kom for at støtte de tre bands. Til de optrædendes held var en anden koncert på Richter i Gladsaxe blevet aflyst. Derfor havde en håndfuld derfra valgt at troppe op i Glostrup i stedet. Disse tilskuere lod til at have nydt det hele i noget nær samme grad som alle andre tilstedeværende, på trods af at det jo ikke havde været deres ”første-valg”. De havde primært positivt feedback til arrangementet og håbede at Glostrup Kulturhus gentog succesen snart igen, og gjorde det til en tilbagevendende begivenhed i fremtiden.
Når man spiller på denne type venue, kan det godt være svært at få publikum op ad de behageligt bløde sæder, men man må sige at karismatiske Daniel virkelig gjorde sit bedste. Han fór generelt rundt på scenen og interagerede både med tilskuerne, fotograf og ikke mindst sine bandmedlemmer. Hvis bare de resterende på scenen havde haft halvt så meget energi, mere bevægelse og ikke mindst mere kontakt indbyrdes og med tilskuerne, havde det været en stjerneoplevelse til topkarakter. Alligevel var det mange rosende ord som alle i salen gav dem med på vejen her efter deres allerførste livekoncert. Mon ikke øvelse gør mester, og de retter op på det når vi ser dem næste gang?
Sætliste:
- Brother
- Path of the Warrior
- Broken Dynasty
- Sea of Light
- Qwest 4 Mætal
- Proletar (Suspekt cover)
- House of Death
- From the Shadows
- Through the Storm
Social Decline
Disse drenge har en smule mere ballast med sig end de to andre bands indtil videre kan prale af. Dette gælder både i bagkataloget og på alderskontoen. Med tre singler og to albums, heraf et som netop er udkommet her i februar, må vi konstatere, at fundamentet er grundigt anlagt. Men faktisk går deres historie også en del år tilbage i tiden. Det hele startede i 2008 under punknavnet King Carrot. Da der så kom en ny trommeslager til i 2019, valgte de at skifte navn til Social Decline. Med det nye navn skete der en umiskendelig, men glidende, overgang fra punken over imod det mere thashede og hard-rockede, dog uden helt at slippe de oprindelige rødder.
Aftenens sætliste var sammensat på en måde, så publikum kom på noget nær en tidsrejse gennem Social Declines lange karriere. Vi fik primært numre fra 2023-albummet Beyond the Gates, men der var også plads til tracks fra debutalbummet Hells Gate fra 2019 og en enkelt sang fra punkdagene. Nemlig ”Nothing Changes”, en titel der meget godt beskriver at intet helt er visket væk af fortiden, og at King Carrot ikke er lagt fuldstændig i graven endnu.
Det er ikke første gang vi oplever Social Decline optræde, alligevel føltes denne koncert en hel del mere intim og personlig i forhold til sidst. Værd at bemærke er desuden, at sætlisten faktisk var anderledes end dengang, hvilket betyder at kvartetten havde overvejet målgruppen og valgt at tilbyde os at høre mere af deres brede repertoire af sange – en virkelig lækker detalje.
Som tidligere nævnt, havde det været lidt svært for det endnu forholdsvis ukendte band Mythoria, at få folk op ad sæderne og ud på gulvet. Men pludselig var der en god håndfuld af publikum som denne gang betrådte det smalle stykke foran og på siderne af scenen for at vise deres opbakning til de talentfulde gutter bag mikrofon og instrumenter. Efter mere end halvandet årti i ryggen, burde et band som dem også været slået igennem til en god mængde fans af genren.
Dét, som skilte vandene i forhold til folks feedback af bandet, var at nogen syntes flere af melodierne gled for meget over i hinanden uden introduktion, mens andre savnede mere af det punkede i lyden. Personligt ville jeg have været lykkelig, hvis sættet havde været planlagt en smule anderledes, idet jeg ser det fabelagtige track ”260486” fra den seneste udgivelse som den perfekte intro til starten af en koncert. Hvis ikke man allerede har hørt det, kan det varmt anbefales. Det er instrumentalt og har Chernobyl-tragedien som omdrejningspunkt. Måske er man heldig at det er noget, der bliver overvejet at tilføje en dag i fremtiden?
Sætliste:
- Trenches of Salvation
- Ignition
- Nothing Changes (King Carrot)
- Burning Heart
- Speaking for the Dead
- 21%
- Hell’s Gate
- Weight of a Broken Dream
- Birds of Prey
- Victory of Plutocracy
Crimson Burial
Igen nogle unge lokale fyre med en masse på hjerte og en fælles begejstring for den hårslyngende del af musikken. På trods af deres forholdsvis korte karriere med kun demoen Buried Alive i kufferten, medbragte de alligevel en massiv fanskare af både jævnaldrende og ældre metalheads som på ingen tid befolkede hele gulvet foran scenen og viste at de anså dette for at være aftenens hovednavn.
Genrespændet denne aften har været bredt. Vi startede med klassisk melodisk heavy metal og gik videre til thashy hardcore, men med Crimson Burial kom der mere hårdtslående dødsmetal på programmet. Stemningen voksede kumulativt som stilarten hærdedes, hvilket man ikke var i tvivl om, når man sammenlignede mængden af folk der sad og stod op under alle tre optrædener. Desuden var der også kommet flere og flere gæster som eventen skred frem, kulminerende i en generelt større folkemængde ved sidste band end ved første.
Crimson Burial havde deres debut på scenen for bare to år siden på ObScene i Roskilde. Vi var med da de året efter spillede på Richter i Gladsaxe. Igen var det med stort publikumsopbud, men ikke helt så stort som til dette arrangement. Tager man et kig på sætlisten, opdager man hurtigt at der er fem helt nye numre på listen – det er måske bare et spørgsmål om tid før debutpladen er klar til at komme i studiet? Af de nye tracks var det især ”Solitude” som var populær hos publikum, og det vil helt klart være et godt bud på en signaturskæring til det kommende album!
Crimson Burial havde virkelig godt tag i publikum og det var svært at overskue alt interaktionen mellem tilskuere og musikere. Det kan dog nævnes at der både var synkront headbanging, crowdsurfing og fællessang. Flere af de tilstedeværende kendte tilsyneladende teksten både til det gamle men også til lidt af det nye materiale, hvilket også kunne opleves da Anton stak mikrofonen hen til en af gæsterne og fik denne til at synge med.
Der var bred indlevelse i musikken blandt bandmedlemmerne, som også havde et ganske godt samspil indbyrdes. Især Antons onde growl gik rent i blodet på folk. En tilskuer undrede sig faktisk over at noget der lød så ondt, kunne komme ud af sådan en pæn, ung fyr. Der var også et par tilhørere der savnede at bassisten havde en smule mere bevægelse og kom længere ud over scenekanten. Ud over det, havde de intet at anke. Til Wage War smed guitaristen Mike sig på gulvet mens han spillede videre og vred sig rundt, til stor jubel for forreste række af fans. Alt i alt en fed afslutning på en energisk og medrivende koncert med de tre bands.
Sætliste:
- Maggot
- Prophets of the Nile
- Trenches
- Damnation
- Plague Corrosion
- Buried Alive
- Solitude
- World Eater
- Wage War
Nu har Vestegnen én ting mere at være berygtet for, nemlig et sted hvor god metalmusik opstår. Der var bred enighed både blandt publikum og musikere om at denne minifestival med alt tydelighed viste, at den tåler at blive fortsat i fremtiden med andre spændende danske hardrock og metalnavne på programmet. Det vil med garanti være en god idé at holde et skarpt øje efter om der er mere i vente, så i kan holde nakkemusklerne veltrænede og øregangene blæst igennem af rå riffs og dobbelttrommer.
Mythoria
Social Decline
Crimson Burial
About the author:
Assignments: Music reviews and photographing / Editorial Tasks
Active since: 11-06-2018
Favorite genres: Melodic Death Metal / Industrial Metal / Symphonic Black Metal
Peter Hesselø
Mythoria