I Metal Royale har vi et oprigtigt ønske om at kunne levere en overdådig buffet af lækre liveoplevelser til det metal-hungrende publikum, som i den grad trænger til at blive kælet for ovenpå et meget tørlagt koncertår, som har stået i pandemiens tegn. Dette gør vi, når vi fredag den 9. april slår dørene op for blandt andre Mork, Hexis, Winterfylleth og fredagens hovednavn Ihsahn.

Lørdag går det endnu en gang løs, når der først på eftermiddagen sparkes gang i dødsbingo som opvarmning til et ellers meget livligt program; her kræses der nemlig for publikum, som bydes på en dag i mangfoldighedens tegn. Lad de lange lokker flyve og djæveltegnet syne, når blandt andre Unseen Faith, Orm, Loathe, Kampfar og hovednavnet Soilwork indtager scenen til adskillige timers underholdning fra øverste hylde.

Fredag

Ihsahn
Winterfylleth
Mork
Lamentari
Hexis
+ TBA

Lørdag

Soilwork
Kampfar
Orm
Loathe
Unseen Faith
Damim
Ivy Crown
Clients
+ TBA

Ihsahn

Hvad gør man, når man er ved at sprænges af for mange gode idéer? For enmandshæren Vegard Sverre Tveitan bag Ihsahn, er svaret ret simpelt: Man udfører dem, meget enkelt, én efter én.

Vegards arbejde tager udgangspunkt i brugen af forskellige versioner af black metal. Men han er heller ikke bange for at blande det med det progressive og rockede, den avantgarde jazz og meget andet. Faktisk ynder han at basere sine udgivelser på forskellige konceptuelle idéer. Nogle af lydene på værket Ámr er sågar inspireret af dybe baslyde fra hiphop, ligesom analoge synthesizere, hvorimod der på hans seneste udspil Pharos, er lagt vægt på den hårde og melodiske rock, hvor han også får hjælp af Einar Solberg fra Leprous.

Der bliver med andre ord eksperimenteret ekstremt meget med forskellige lydunivers og atmosfærer, hvilket underbygger hans ry som en af black metallens mest kreative kræfter.

Alle Vegards solo-albums har det tilfælles, at fokus er på det samlede udtryk og kompositionerne, fremfor bare at være en samling sange. Der skal være konceptuel sammenhæng. Dette fornemmes også meget nemt på Ihsahns seneste EP Pharos, som udkom den 11. september.

I kan med andre ord glæde jer til at opleve Ihsahn live, når han lægger vejen forbi Royal Metal Fest til april!

Soilwork

De blev dannet i 1995 under navnet Inferior Breed – nu er de bedre kendt som Soilwork, som de har heddet i over 20 år. De spiller moderne melodisk dødsmetal – et lydbillede der blander den Gøteborg-lyden med melankolske melodier. Det har altid været tydeligt at høre, at Soilwork kommer fra svensker-døds-land, selvom de til tider har kunnet bevæge sig ud i en metalcore’sk lyd.

I 2016 forlod Dirk Verbeuren trommestolen, som hurtigt blev overtaget af danske Bastian Thusgaard, der også folder sig ud i Dawn of Demise og The Arcane Order. Soilwork har 11 albums under bæltet – seneste udspil “Verkligheten”, der høstede meget fine anmeldelser internationalt såvel som herhjemme. Heavymetal.dk skriver blandt andet: “Produktionen er knivskarp, sangene er fængende, og variationen er stor. Soilwork befinder sig på et virkeligt højt niveau, og det er marginaler, der adskiller denne udgivelse fra de suveræne forgængere”.

Winterfylleth

Winterfylleth (angelsaxisk for måneden oktober), er englændernes svar på vaskeægte black metal. Bandet udgav deres første single Rising of the Winter Full Moon i 2007, som hurtigt gav dem succes, og som førte til en kontrakt med Profound Lore Records. Siden da er det gået støt fremad. Det er blevet til 7 fuldlængde albums, og bandet har høstet adskillige anmelderroser for blandt andet The Mercian Sphere og The Divination of Antiquity, som udkom i henholdsvis 2010 og 2014. Senest udgav de The Reckoning Dawn fra 2019, som Devilution beskrev således:

“Det er ét langt powertrip. Ingen slinger, ingen pis. Et glædeligt gensyn med ‘The Dark Hereafter’ opstår allerede i andet nummer, ‘A Hostile Fate’ med det flerstemmige herrekor, der, som man kender det fra andre udsøgte black metal bands, fungerer glimrende til en chuggende rytmeguitar, en leadguitars udbrud i solo tendenser, anført af fingerspidser og de mælkesyre inducerende blastbeats.”

Vi kan se frem til en gruppe englændere som glæder sig til at spille noget nyt, men så sandeligt også noget fra deres ældre bagkatalog, når de lægger vejen forbi Royal Metal Fest, hvor de byder alle metalhoveder på en medrivende, atmosfærisk og trance skabende koncert.

Kampfar

Der er kul på Kampfar, og knald på både hastighed og hidsighed. Det er black, men mere manisk henad ekstremmetal eller death og med alt fra rockede til proggede elementer – samtidig med, at der ind i mellem gøres plads til folklore, hvilket drager fornemmelserne over mod decideret vikingemetal.

Og den nordiske mytologi vægtes højt hos både vokalisten Dolk og de øvrige musikere i Kampfar, selvom titlen på den anmelderroste nyudgivelse Ofidians Manifest har rod i det gamle Grækenland. Tematikken på albummet kredser om Orphidia, slangen, og dens egenskaber og ligesindede: Tvetydighed, krybdyr og insekter.

Titelnummeret herfra er på engelsk, men ellers holder bandet, efter 25 aktive år, og en heroisk genkomst efter personlige kriser hos flere af bandmedlemmerne forrige år, sig stadig mest til modersmålet. Akkurat ligesom de endnu, og nok nærmere mere end nogensinde, fokuserer på at gøre tingene efter eget hoved og ikke mindst lave et helvedes godt show, når de spiller live.

Mork

I det sydlige Norge, nær grænsen til Sverige, dannede Thomas Eriksen i 2004 sit hjertebarn Mork. Der skulle gå 9 år, hvor bandet lå på lur i de dunkle norske skove, før debut-pladen Isebakke så dagens lys i 2013. Inspirationen til netop denne plade, udsprang fra selv samme kilde, hvorfra musikken fra en af de norske mastodonter i black metal verdenen Darkthrone indspillede deres musik. Efter sit besøg skyndte Thomas Eriksen sig hjem for at indspille debuten, og har siden da præsteret i alt fire albums, hvor et femte træder frem fra skyggen og ind i vore black metal hungrende sind, ved næstkommende lejlighed.

Mork har med årene spillet et væld af festivaler verden over, og kan med deres dystre lyd og fængende lyd, beskrives som et band som man for alt i verden ikke må overse! Morks lyd er gennemsyret af den klassiske norske black metal, hvor der igennem årene også har været fornemme besøg fra sangere fra førnævnte Darkthrone, samt 1349 og mægtige Dimmu Borgir!

Er man fan af norsk black metal, vil man med stor sandsynlighed forelske sig i Morks dunkle univers, både live såvel som på plade. Har man endnu til gode at opleve et band i denne genre, og af denne kaliber, har man rigtig meget at se frem til!

Orm

På de ca. 5 år det bornholmske band har eksisteret, har de snoet sig ind i de sorteste metalhjerter med nordisk historie som omdrejningspunkt.

Elementerne der støtter op om tematikken, kan være alt fra en enkelt supporttrompet for de dybe strenge på en sjældent hørt, men helt afgørende lavtempoguitar, til flydende vikingetidselektro i baggrunden af den hidsige dobbeltpedal. På deres nyeste udgivelse Ir, understreger de to vokalister, at menneskets evige hjertekvaler, når de søges forklaret i naturen eller religiøst, bør tolkes som noget der er større end den enkelte selv.

Orm bygger på resterne af det hedengangne dødsmetalband By The Patient, men med skiftet til black metal, når bandet op på et niveau, som både anmeldere og koncertgængere med den største fornøjelse applauderer.

Lamentari

Lamentari står i de mørke og dybe katakomber og banker på døren til de største danske scener, og har med deres debut EP ”Missa Pro Defunctis” sat sig selv i scene til nogle meget spændende og lovende kommende år. Med rødder i, og inspiration fra, komponister såsom Stravinsky, Rachmaninov, Holst og bands som Behemoth, Dark Fortress, og Yngwie Malmsteen, har Lamentari fundet en lyd, som for kendere af symfonisk black metal, minder meget om norske Dimmu Borgir.

Lamentari har i den grad skabt et mesterværk, indspillet med bl.a. strygere og messingblæsere, og står klar til at blæse Royal Metal Fest bagover med et brag af et show, når de går på scenen til april!

Loathe

Bandet blev dannet i den rå og industrielle engelske havneby Liverpool, hvilket deres lyd også bærer præg af; der er masser af intensitet og rå følelser, som bliver smadret afsted med højt tempo og en enorm aggressivitet med tungt stemte guitarer. Af den grund er der garanti for at bliver revet med af stemningen. Loathe har dog også bevist med deres seneste album ‘I Let You In And It Took Everything’, at de har et stort katalog af inspirationskilder og en enorm genrebeherskelse.

De er ikke blot “endnu et middelmådigt” band, men et band af format og kvalitet, som tager lytterne med ud på en genremæssig rejse, hvor der bl.a. krydses stier med nu-metal, samt 00’ernes emo og shoegaze. Alt dette får de korporeret meget flot i metalcore-formatet, hvorfor det da også er helt fair at betragte dem som et banebrydende band i genren.

Dertil har deres nyeste album også fået mange roser med på vejen bl.a. af Pitchfork, som sammenligner Loathes nyeste udspil med Deafheavens legendariske album ‘Sunbather’, i og med, at begge albums er innovative, men også gode albums for folk, som ikke er bekendt med genren. Der er ingen tvivl om, at man bliver udfordret på sin musiksmag på den positive måde, hvis man lader Loathe tage sig med på en rejse i deres univers, når man oplever dem på Royal Metal Fest.

Hexis

Hexis spillede senest i Aarhus i 2018, og har siden da været på en helt vanvittig tourné bestående af intet mindre end 111 koncerter, som tog dem fire sveddryppende måneder at gennemføre. Hexis kommer til Royal Metal Fest med deres kulsorte hardcoreinfanteri, som de serverer med vilde shows fyldt med strobelys, tilsat uendelige mængder af musikalsk krydderi.

Hvis nogen kan give dig følelsen af at få det ondeste trælår, så du må slæbe benet efter dig i ugevis, så er det forhekselsen fra hovedstaden, som med deres italienske bas fra Helved, vil få det til at skælve i undergrunden. Tag derfor en dyb indånding, når Hexis banker på døren til scenen, og lad galskaben vælte ind over dig!

Unseen Faith

Direkte fra Aarhus’ mørke undergrund, finder vi det efterhånden veletablerede band Unseen Faith. Forbered jer på at blive rykket rundt på det fugtige humlebelagte gulv, når denne kvintet blæser deres fusion af melodisk metalcore og deathcore ud af højtalerne med sådan en intensitet og fart, at du er nødt til at bevæge dig for ikke at blive blæst bagover. Der er fuld smæk på de blinkende lygter og de tonstunge guitarriffs, når Unseen Faith byder op til en omgang dødsdans.

Den 13.november udgiver de deres andet fuldlængdealbum, ‘Evoke’, via en af Danmarks stærkeste metal-kollektiver, Prime Collective. Hvis singlerne er retningen for deres nye album, er der ingen tvivl om, at det er melodisk deathcore af høj international kvalitet. Samtidig viser de også, at de ønsker at rykke grænserne for deres eget tunge lydbillede.

Deres koncert på Royal Metal Fest har derfor en masse sprød og ny musik at byde på, som leveres med stor garanti for ondt i nakken dagen derpå! De lokale metal-helte er helt sikkert meget sultne og ivrige efter at levere en fed og mindeværdig oplevelse på deres egen hjemmebane!

Damim

Ikke alt det, der kommer fra London er efterfulgt af høflighedsfraser og pæn opførsel: Dāmim er en omgang fuld smadder med rasende growl, eksperimenterende skingerhed fra guitaren og monstrøse trommer. Men kontrollen tabes aldrig! Der er fokus på det tekniske med flere komplekse kompositioner, akkurat som hos Akercocke, hvor forsanger Nathanael Underwood en overgang huserede samtidig med Damim-projektet.

Der skulle dog gå intet mindre end tolv år fra udgivelsen af ‘The Difference Engine’ i 2007, før Damim vendte tilbage med deres seneste plade ‘A Fine Game of Nil’ i 2019, som af Kerrang! blev beskrevet som en apokalyptisk omgang heksekunst.

Tidligere hed bandet blot Dam, som er et mellemøstligt ord for blod, hvor Damim betyder blodsudgydelse. Og på det seneste, hvor blodet er begyndt at flyde i stride strømme, er verden så småt begyndt at få øjnene op for de britiske og buldrende beats.

Ivy Crown

Et af de absolut mest forfriskende skud på stammen hvad angår dansk metalcore, skal vi til København for at finde. Her huserer den kvindelige kvartet Ivy Crown, som i 2019 udgav deres debut-album ‘Echo’. Med albummet har kvinderne et meget stærkt bud på, hvordan metalcore også kan lyde. Ivy Crowns fængende univers handler om giftige forhold, at holde fast ved ens egen integritet, men også at komme sejrrigt gennem nederlag.

Selvom Ivy Crown er nye på den danske scene, er det ikke erfaring kvinderne mangler. Bandet er kulminationen på tiden som Taras, hvor de spillede flere arenashows rundt i Danmark og United Kingdom. Her blev det endda til deres eget show på Danmarks Radio.

Siden da har bandet skiftet navn, og på fornem vis har de skrevet kontrakt med Long Branch Records, som er med til at realisere deres drømme. Debut-albummet er meget flot produceret, og indeholder blandt andet samarbejde med Kim Song Sternkopf fra Møl, samt Kadeem France fra Loathe og Jesper Gün fra Ghost Iris. Det anerkendte metal magasin Metalhammer kaldte sågar ‘Echo’ for et af de mest lovende debutalbums i 2019. Der er med andre ord en rigtig god mulighed for at få rystet håret og opnå endnu stærkere nakkesmerter, når Ivy Crown med deres tunge og melodiske toner står frem på scenen med deres anbefalelsesværdige show!

Clients

Clients spiller blackened death, men trækker også på blandt andet grind og ambient, hvor de blandt andet fremhæver Anaal Nathrakh, Enslaved og Behemoth som inspirationskilder. De fem københavnske herrer udgav i 2020 albummet ‘A Callous Heart Rejects’; et album, som bandet helt sikkert brænder for at komme ud at spille, når de lægger vejen forbi Royal Metal Fest.

Bandet der så dagens lys og nattens mørke for første gang i 2019, har haft stor succes med de første single-udgivelser. Således fik deres første nummer ‘Moth’ kæmpestore rosende ord med sig på vejen i september, da “Sort Søndag” og “Den Tunge Time” fremhævede nummeret. Og på kun tre uger, blev ‘A Thousand Punctured Veins’, som blev udgivet i december 2019, afspillet intet mindre end 10.000 gange på Spotify.