-
Sansera
-
Cabal
-
Sylvatica
-
Endarken
3.75
Efter hvad der føles som en evighed, er der så småt kommet liv i festivalerne igen i Danmark. På andendagen af Copenhagen Metal Fest 2021, var det tydeligt at se, at folket var 100% klar på endnu en dag i metallens navn. Med både kendte navne og debutkoncerter på programmet, var der masser at glæde sig til, og nye musikalske opdagelser til de mere eventyrlystne.
Sansera
De første, vi kunne opleve på festivalens andendag, var nordjyske Sansera. De var kommet hele vejen fra Aalborg for at spille deres debutkoncert til glæde for publikum på Zebu. Den relativt lille sal var godt fyldt op med stemningsfyldte tilskuere til disse unge knægtes første optræden.
Gruppen har kun en lille håndfuld singler i ryggen, så man må gå stærkt ud fra, at det, der blev spillet for os, var tæt på alt hvad gutterne kunne grave op fra bagkataloget. Men jeg vil dømme ud fra, at efter den entusiastiske modtagelse materialet havde hos folk denne aften, må de være ellevilde efter at få lavet endnu mere musik, som de kan få ud til den voksende fanskare.
Sansera spiller en interessant blanding af klassisk metalcore med elementer fra både black- og dødsmetallen. Det viste sig at være noget publikummet var rigtig glade for, og der gik da ikke længe før både et moshpit og en lille wall of death brød ud blandt de allermest energiske tilstedeværende. Det siger en hel del om bandets naturlige evne til at trænge igennem hos de fremmødte, selv om musikken endnu ikke er noget, folk er videre bekendt med.
Et højdepunkt var, da vokalist Frederik West selv sprang ned og deltog i moshen hen mod slutningen af koncerten. Det var tydeligt at se, at publikum var helt vilde med gejsten hos de unge gutter. Noget man kunne ønske sig i fremtidige koncerter ville faktisk være, at Sansera fik lidt mere plads at lege med – en større scene at boltre sig på. Zebus scene er simpelthen for lille til en gruppe på fem medlemmer, og så meget rå energi som Sansera formår at udstråle.
Derudover havde instrumenterne en tendens til at flyde lidt sammen i miksen, som gjorde numrene tæt på uigenkendelige fra deres studieversioner. Det gjorde dog ikke koncerten mindre imponerende fra sådan et relativt nyt navn, og de leverede helt sikkert en debut, som de kan være stolte af.
Sætliste:
- Child of Evergrowing Darkness
- Lady of Sorrow
- Enslaved
- Carved in Bones
- Totem of Pain
Cabal
Det er svært at komme udenom Cabal, når man snakker om essentielle navne på den moderne danske metalscene. Bandet er aktuelle med deres 2020 udgivelse Drag Me Down, som de desværre, på grund af en vis virus, ikke rigtigt har kunne turnere med. Derfor var det tydeligvis et længe ventet og glædeligt gensyn mellem kunstnere og publikum som fandt sted denne aften.
Det var ikke lang tid der skulle gå, før tilskuerne var helt indhyllet i den brutale og tunge stemning, som gutternes deathcore bragte til Amager Bio, hvilket også resulterede i lørdagens mest energiske moshpit.
Der blev spillet en god blanding af sange fra deres udgivelser. Højdepunkter inkluderer “It Haunts Me” som havde en eksplosiv vokalfeature fra MØLs Kim Sternkopf. Også nummeret “Death March” havde en fantastisk energi bag sig, da flere fans på forreste række fik stukket mikrofonen i hovedet, og fik lov til at skråle med på hvert eneste omkvæd.
Forsanger Andreas Bjulver lod sig også blive taget ud på en mindre crowdsurfing-tur, uden at misse et eneste beat undervejs. Hele bandet havde generelt en høj energi, og det var tydeligt, at de elskede hvert sekund af at være tilbage på scenen i Danmark og igen spille for et live publikum.
Efter dette show tror jeg ikke Cabal skal være bange for, at det danske publikum har mistet smagen for deres optrædener. Tværtimod, så er de eneste der glæder sig til at få Cabal tilbage på de danske scener mere end fansene lige nu, nok musikerne selv.
Sætliste:
- Rah’ru
- Giftgivers
- Bitter Friend
- Drag Me Down
- Tongues
- Sjælebrand
- Hangman’s Song
- It Haunts Me
- Death March
- The Darkest Embrace
- Innocent Blood
- False Light
Sylvatica
Mørket var begyndt at falde på udenfor, da Sylvatica overtog scenen på Zebu hen ad aftenen. Det var dog langt fra en mørk eller dyster stemning de medbragte. Bandet har den der specielle blanding af tungt, melodisk dødsmetal samt folk og fantasy i både lyrik og lydbillede. Det var vel hvad man kan kalde for et afbræk, fra meget af det som man ellers kunne have oplevet tidligere på dagen.
Drengene i bandet har været aktive i godt og vel ti år nu, og de udgav i 2020 deres andet fulde album, Ashes and Snow. Dette album har vi tidligere anmeldt, og armene kunne næsten ikke komme ned over de smukke guitarmelodier kombineret med symfoniske elementer. Derfor var det ganske spændende at få lov til at opleve disse numre live.
Der er uden tvivl en melankolsk stemning over deres nyeste udgivelse, og den kom virkelig frem på Zebu. Det var dog tydeligt, at flere af de fremmødte som ikke nødvendigvis var dybt bekendt med bandets nyeste udskejelser, tog rigtig godt imod det. Især guitararbejdet var under hele showet af særlig høj klasse, selvom de, der stod tættest på højtalerne, måske fik en lige lovlig skarp tone i ørerne, når de velspillede guitarsoli bragede ud mod dem.
De symfoniske elementer fra albummet var der, forståeligt nok, også en mangel på. Det ville være et relativt stort arbejde at inkludere til et forholdsvist kort show. Det var dog kun noget som man ville lægge mærke til, hvis man kender til studieversionerne af sangene. Bandet lød ikke som om, at det manglede noget som helst instrumentalt bag sig.
Alle fire kunstnere på scenen var ekstremt glade for atter at kunne spille for folket. Det virkede dog desværre også som om, at showet hele tiden skulle skynde sig til næste punkt på dagsordenen. Det var lidt irriterende, at det føltes som om interaktionen med publikum ikke rigtig kunne få så meget plads, som både musikere og fansene ellers gav udtryk for at ønske.
Det er glædeligt at se Sylvatica repræsenteret på sådan en festival, men folk må alligevel glæde sig til, at de kommer ud og spiller nogle koncerter med et lidt mindre presset tidsskema at tage hensyn til. Der var dog ingen tvivl om, at hele flokken nød at få lov til at spille for en påskønnende skare, og jeg er sikker på, at både band og fans glæder sig umætteligt til at se hinanden igen.
Sætliste:
- Ashes and Snow
- Pillars of Light
- The Ascension
- Cosmic Strings
- Helios
- Evil Seeds
Endarken
Endnu en debutkoncert! Ligesom Sansera er Endarken et nyt skud på den danske metalstamme. Men til forskel fra de unge aalborgensere, så er Endarken ikke en gruppe unge drenge uden den store erfaring. Vi snakker medlemmer fra blandt andre HateSphere, Billy Boy in Poison, Sinphonia og The Vision Ablaze. Kort sagt nogle garvede musikere vi har med at gøre her. På trods af, at deres debutalbum The Plague of Truth kun lige er udkommet tidligere på måneden, så kan man godt tillade sig at have forventningerne sat lidt op. Og HOLD da op, hvor blev de forventninger indfriet.
Lige fra første nummer var energien helt i top på Beta. Der blev hoppet rundt på scenen, især guitarist Henrik Rangstrup kunne ikke stå stille særligt længe ad gangen. Endarken spiller en meget frenetisk form for dødsmetal, med elementer af både thrash og groove blandet ind.
Det inviterer virkelig publikum til at gå fuldstændig amok, og det må man sige, at de i dén grad gjorde. Det var ikke mange minutter under hele koncerten, moshpittet foran scenen stod stille, og det var fedt at se, at bandet havde så let ved at kontrollere publikummet. Der var en rigtig god stemning, som man tydeligt kunne se på alle de smilende ansigter i mylderet foran scenen.
Selvom bandets album kun har været ude i lidt over en uge, var reaktionerne på sangene nærmest som om, at hvert eneste nummer var publikums absolutte yndling. Lyden var helt i top på alt fra trommer til vokal, så selv for folk som intet kendte til bandet i forvejen, var dette en perfekt intro til at blive Endarken-fan, og lur mig om ikke Endarken fik rigtig, rigtig mange nye fans til aften.
En debutkoncert kan næsten ikke blive mere perfekt, end det som denne erfarne gruppe metalheads præsterede på en ellers småkold efterårsaften i København. Hold et vågent øje med dette band, dem ønsker du ikke at gå glip af!
Sætliste:
- The Struggle
- Da Stargo Tora
- Insomnia
- Insurmountable
- Seraphim
- Reign of Disgrace
- Reawake the Wolves
- Prophets of Apathy
- Dead Swan Ballet
Mens jeg sent om aftenen sidder i bussen på vej hjem fra festivalen, er jeg taknemmelig for, at vi endelig igen kan have denne slags arrangementer i Danmark. Ikke nok med, at man nu kan få genset de bands, man måned efter måned har savnet. Man bliver også mindet om, at absolut intet kan slå musikscenen ihjel, når man lige efter en pandemi kan komme ud og opleve helt nye bands blæse én fuldstændigt bagover, som vi oplevede det til denne lille festival.
Desværre blev vores fotograf Linda Dehn syg denne dag og måtte melde afbud, men vi håber at vores skribents beskrivende ord kan fortælle hvilken fantastisk oplevelse denne festival var for alle.
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases / Band interviews / Editorial Tasks
Active since: 09-09-2019
Favorite genres: Punk / Hardcore / Metal in all shapes and sizes
Rudi Buhl
Zornheym