-
Obskura
-
Eciton
-
Deadflesh
4
Lørdag aften kom Døden atter til Lyngby, ingen kunne vide, om de var de næste, der fik ondt i nakken. Klokken havde ikke mere end lige slået ni, før de første hårde toner brølede ud over de fremmødte gæster…
Obskura
Døden tonede frem på scenen i skikkelse af det slesvigske band Obskura, og forsanger Marvin Stange indledte aftenen med sin ondskabsfulde growlen af nummeret ”Born In Blood”, som er inspireret af TV-serien Dexter. Bandet har 25 år bag sig, og det kan tydeligt mærkes på de velspillede riffs og de adstadige tempi, at de bestemt ikke er et nystartet og usikkert undergrundsband, men tværtimod et band, der ved, hvordan instrumenterne skal håndteres.
I starten virkede publikum mest som bedøvede zombier, der sløvt bevægede sig op mod scenen. Langsomt kom der dog mere gang i de levende døde, og der var flere og flere, som fik rystet garnet i takt til de tunge thrashede dødsriffs. Desværre var bedøvelsen af publikum så stærk, at de først rigtig vågnede helt hen mod slutningen af koncerten, hvilket jeg synes var synd for det ellers veloplagte band, som både skålede og fyrede humoristiske bemærkninger af fra scenen mellem numrene. Eftersom tiden løb fra dem, og publikum ikke rigtig råbte på mere, så valgte bandet at undlade det sidste og noget ældre track på sætlisten, ”A Million Tears”.
Alligevel lykkedes det bandet at få spillet samtlige numre fra deres to år gamle album, Born in Blood, samt at snige et par helt nye numre ind undervejs: ”Apocalyptic Raid” og ”Defiled And Abused”. De vil nok være at finde på den nye EP, som bandet har i støbeskeen i øjeblikket. Jeg er sikker på, at havde de fået bare lidt længere tid på scenen, så havde publikum været helt varmet op, men det må vi så have til gode, indtil de måske igen gæster Danmark.
Sætliste:
- Born In Blood
- Dark Exile
- Life And Death
- Apocalyptic Raid (Nyt nummer)
- Death By Dawn
- Defiled And Abused (Nyt nummer)
- Deaf And Blind
- A Million Tears
Eciton
Der gik knap en halv time, så var det Ecitons tur til at få tændt op under knoglerne og spillet op til dødedansen med en omgang deathcore af bedste kaliber. Eciton, som har taget navn efter de amerikanske hærmyrer, forstod virkelig at marchere ind under huden på folk, og det varede ikke længe, før gulvet foran scenen var fyldt, og folk headbangede og nærmest dansede i takt til musikken.
Trods sine snart 18 år i branchen havde bandet virkelig meget både nyt og gammelt at byde på – ikke mindre end fem nye numre havde de i godteposen, og de blev serveret med så høj styrke, at de undervejs i nummeret brutalt fik aflivet en tromme, så denne måtte udskiftes. Guitarist Thomas Berg valgte desuden under koncerten at stille sig helt ude ved publikum på modsatte side af den ene front monitor hvor han nærmest pløkkede publikum ned med sine tunge riffs og sin voldsomme energi.
Jeg ved godt, at aftenens hovednavn var Deadflesh, men som en horde af hærmyrer, der strømmede hjem til tuen, viste publikum med al tydelighed, at de også var glade for Eciton. Adspurgt efter koncerten var de fleste nemlig enige om, at Eciton bestemt havde leveret alt, de havde i sig, og lidt til. Stemningen peakede absolut under nummeret ”Attack”, hvor folk begyndte at småskubbe og forsøge at få startet et moshpit op samt headbangede, som var der ikke en dag i morgen. Hvis ikke du allerede har oplevet Eciton på en scene, så hold øje med kalenderen og tag ind at se dem, næste gang du får en chance. Mon ikke vi skal forvente en ny turne, så snart de er færdige med det album, som de brygger på hjemme i myretuen?
Sætliste:
- Intro
- Seduced
- 3:51
- Belief (Nyt nummer)
- Manipulated
- Foreign Hordes
- Fanatical (Nyt nummer)
- Estimated Effort
- Repeal And Replace (Nyt nummer)
- Attack (Nyt nummer)
- Neo Conservative
Deadflesh
Nu skal vi tilbage til rødderne, og jeg mener helt tilbage til dengang, at det kun var den onde growl, der adskilte death metal fra thrashen. Deadflesh leverer death metal i en klasse, der er tung, ægte og som i de gode gamle dage. Til tider fik jeg helt associationer til Bolt Thrower og deres skiftende tempi og aggressivitet.
Det er det tunge skyts, der køres i stilling her; bandet har været på banen i mere end 20 år og har på den tid leveret tre virkelig gode albums, trods det at de står uden pladeselskab – hvilket jeg står helt uforstående overfor! Der er skønne soli og virkelig ond growl i vente, når man lægger øre til et band som Deadflesh. Personligt var mit eget favoritnummer ”Vanguards”, som de leverede i et tempo og en stil, som meget få kan efterligne. Især det skønne melodiske lange mellemstykke med guitarsoloen fik mit anmelderhjerte til at smelte. Selv når det kommer til det noget mere tunge og onde, vil jeg nok mene, at ”Bulldozer Of Gore” er i stand tromle dig ned.
Det er tydeligt, at Deadflesh nyder at spille deres musik. De virkede ikke som enkelte individer, der spillede, men mere som en sammenhængende enhed, der bare tromlede derudad. Ligesom de to foregående bands havde de også et par nye numre i ærmet: ”Zyklone Nemesis” og ”Stand Your Ground”, som blev leveret på samme velrutinerede og dygtige måde som deres ældre materiale.
Det var en perfekt afrunding på en fed metalkoncertaften i dødmetallens tegn. Obskura fik varmet publikum lidt op, Eciton fik dem til at peake, og Deadflesh tromlede dem så stille og roligt og ondt ned igen til et niveau, hvor folk gik hjem med en følelse af fuldendthed helt ind i metalsjælen. Det er hverken professionalisme, indlevelse eller karisma, der mangler – snarere tværtimod. Til gengæld savnede jeg lidt mere at få dem ud over scenekanten, og at numrene var bare en smule længere. Men alt taget i betragtning så føler jeg ikke, at aftenen kunne have været ret meget tættere på fuldendt.
Sætliste:
- Blowtorch Holocaust
- Exo-Vermin
- Omega-Hammer
- Ghost Of Napoleon
- Bulldozer Of Gore
- Trenches Of Slaughter
- Zyklone Nemesis (Nyt nummer)
- Stand Your Ground (Nyt nummer)
- Iron Mountain
- Bury The Hatchet (In The Head)
- Return From Oblivion
- Vanguards
- Inzane
Døden har så småt pakket sin le væk, instrumenterne er båret ud i bilen, og bandet er ved at drikke den sidste øl. Det har været en virkelig god aften med masser af stemning og humør. For første gang i lang tid oplevede man faktisk, at selv lys og lyd gik op i en højere enhed og næsten var til fuld perfektion. Kunne man ønske sig mere? Behold den lys- og lydmand, så bliver de optrædende lykkelige.
Obskura
Eciton
Deadflesh
About the author:
Assignments: Music reviews and photographing / Editorial Tasks
Active since: 11-06-2018
Favorite genres: Melodic Death Metal / Industrial Metal / Symphonic Black Metal
Peter Hesseloe
Peter Hesseloe