Svøbt i sort og med evner til at bruge coregenren korrekt, sejrer Cabal
Tag godt imod Drag Me Down, der er Cabals andet album. Det er en deathcore-skive i sorte fåreklæder; en udgivelse, der formår at tage bandet med 180 i timen tættere mod den mørke, endeløse afgrund. Det er blevet endnu mere dystert, endnu mere grumt og endnu mere hårdt. De viser igen, at de mestrer at blande mange forskellige genrer på den helt rigtige måde.
Dystert, grumt og ubestrideligt grotesk
Cabal er et blackened deathcore-band fra København, der startede op i 2015. Deres genre er svær at bestemme, og da de trækker inspirationer fra så mange metalretninger, vil der være lidt for alle fans, og det er Cabal virkelig dygtig til. På forrige udgivelser og på Drag Me Down evner de at tage det bedste fra hver genre, blande det sammen i de rigtige mængder og præsentere det. Det skal siges, at jeg faktisk ikke er specielt glad for core i det hele taget. Cabal imponerer mig ved at benytte sig af en teknik som breakdowns i begrænset omfang. Samtidig benytter de sig af black og death til at formå at lave en lyd, der er melodisk men også dystert, grumt og ubestrideligt grotesk.
Breakdowns, riffs og sirlig guitar
Drag Me Down begynder ikke blidt, for bandet har nogle sange, der starter ’right in your face’ og nummeret ”Tongues” er en af disse. Det er et energifyldt, ladet track, hvor trommerne og riffene kæmper om opmærksomheden i en ret lækker harmoni, afbrudt af nogle melodiske riffs. Vokalen skifter mellem en lys, skrigende lyd og en dyb growl – det fungerer. Derudover rammes du også af et breakdown, og der fortsættes igen med 180 i timen. Breakdowns kan virke effektivt, men jeg synes, mange bands misbruger dem, så deres musik nærmest ikke består af andet. Dog ikke hos Cabal, hvor det bliver brugt yderst kompetent og ikke så tit, at det ødelægger chancen for at skabe melodiske riffs og indtagende sammenspil – det er en virkelig dejlig skæring.
”Death March” begynder i modsætning til ”Tongues” med en intro, hvor trommerne fylder rigtig meget, og omkvædet bliver sunget, for at skabe noget repetition. Det går gennem hele nummeret, og så kommer der en hurtig pause fra slagtøjet, og riffet fortsætter, indtil der igen bliver slået på tønderne. Nu vikles det hele sammen, og der kommer mere knald på. I den sidste halvdel starter det med at bliver virkelig lækkert, mørkt og grumt, og Andreas Paarups vokal er dunkel, tung og dyb her. Lidt efter bliver musikken en meget lille anelse lysere, og nu starter en sirlig og spinkel guitar i baggrunden. Selvom skæringen faktisk er yderst mørk og dyster, så er guitaren fin og skarp, men uden at bryde igennem det dunkle lydbillede – smukt!
Anderledes core
Cabal er bandet for dig, der kan lide din musik mørk og dyster. Hvis du kan lide deathcore, death metal og black metal, er der en mulighed for, at du ville kunne lide det her. Er du til den lidt mere lyse metalcore, er det nok ikke noget for dig. Det er et virkelig lækkert komponeret album, som jeg i dén grad skal høre langt mere. Jeg kunne forstille mig, at musikken ville gøre sig bedre live. Cabal har flyttet deres releasefest på Hotel Cecil i København til den 8. august 2020.
Cabal ser godt ud i sorte fåreklæder, og Drag Me Down tager bandet til et endnu højere, ekstravagant niveau. Disse herrer har gang i en rigtig god udvikling. Jeg ser meget frem til at følge bandet på deres videre færd, da det godt kunne gå hen og blive fuldstændig fantastisk og eminent. Hvis jeg skulle ønske noget, var det flere lækre og hurtigere dødsriffs, men så ville de også ramme spot on!
Trackliste:
- Gift Givers
- Drag Me Down featuring Jamie Hails
- It Haunts Me featuring Kim Song Sternkopf
- Tongues
- Sjælebrand
- The Hangman’s Song
- Death March
- Bitter Friend featuring Matt Heafy
- Unbound
- Demagogue
About the author:
Assignments: Reviews of Releases and Concerts and Interviews. Nerd on all levels (finding releases, bands and labels) - Giving the editor gray hairs...
Active: 13-12-2019 - 27-08-2022
Favorite genres: Blackened Death Metal - but listens to all kinds of metal and rock!