-
Crimson Burial
-
Vansind
-
Svartsot
3.5
Endelig er landet lukket helt op, og det er tid til endnu en folkmetal koncert med Vansind og Svartsot på Richter i Gladsaxe – denne gang akkompagneret af den nydannede gruppe Crimson Burial. Normalt er det ikke svært at finde hen til spillestedet. Imidlertid har byggeriet af den nye letbane resulteret i, at man enten skal være udstyret med en fantastisk retningssans eller have en fabelagtig god GPS for at finde ud af den labyrint, man bliver budt i området omkring midtbyen nær Buddinge Station.
Crimson Burial
For et par år siden mødtes to vestegnsknægte i et thrashmetal-band ved Testimonium, hvor de spillede guitar. De tabte dog lidt interessen for musikgruppen, og fandt ud af at gå sammen om at danne et nyt skud på den danske metalstamme. Sådan blev frøet til Crimson Burial lagt i jorden, og begyndte at spire. I løbet af 2021 voksede det, og der kom både en trommeslager, en bassist og en ekstra guitarist til. Efter en enkelt udskiftning af bassisten stod de klar til at levere en god blanding af thrash- og deathmetal på spillestedet obSCENE i november samme år, hvor de debuterede som opvarmning til danske Detest.
På trods af, at i aften kun var deres anden optræden foran et live publikum, præsterede de at have et solidt fremmøde af gæster. Om det hele var familie, venner og vedhæng, det er uvist, men det hjalp kraftigt på stemningen i den lille sal på Richter, at der var så mange tilstedeværende foran scenen. De fem musikere startede koncerten med et brag, og man var på ingen måde i tvivl om, at nu skulle der festes igennem. De tændte tilskuere var med fra første tone, de rystede hårpragt, dansede, sang med og nød tydeligvis underholdningen.
I betragtning af gruppens begrænsede sceneerfaring er det ikke svært at se igennem fingre med de par småfejl, som kun er naturlige, når man endnu er lidt grøn på de skrå brædder. Der var lidt rod med tuningen på Mikes leadguitar, en smule ubalance i takten mellem strengeinstrumenterne generelt, og nogle få af gæsterne nævnte også, at de savnede lidt mere variation i Antons vokal. Men samtlige af de nævnte petitesser er noget, der med sikkerhed kan rettes op på i øveren eller gennem flere live gigs.
Tredje nummer på sætlisten, “Trenches”, fik for alvor taget på det lille spillested til at løfte sig. Det havde lige den rette kombination af tonstunge trommer, bomstærk bas og vokalmæssig gennemslagskraft til at smelte selv den mest hårdkogte deathmetalfans hjerte – meget mere af den slags, tak! En adspurgt gæst udtalte, at hvis bandet en dag fik fundet en kontrastvokal til den eksisterende, eksempelvis en cleanvoice eller endda en kvindelig vokal, så kunne Crimson Burial nok formå at løfte den danske dødsmetalscene på de internationale hitlister. Det er virkelig en super flot cadeau at give de dygtige unge drenge, og man kan jo håbe, at de vil tage det til sig.
Sætliste:
- Maggot
- Prophets of the Nile
- Trenches
- World Eater
- Plague Corrosion
- Buried Alive
- Lack of Providence
- The Devouring of Flesh
- Wage War
Vansind
I efteråret 2020 havde Vansind sin debut på Richter, Gladsaxe. Inden der var gået et år, kunne man ikke omtale folkmetal uden også at nævne dette band. I aften er det tiende koncert siden debuten, og cirklen er sluttet, for vi er tilbage, hvor det hele startede. Det er helt ufatteligt, at de har udviklet sig så hurtigt og at dømme efter den voksende fanskare, må man konstatere, at det er i en positiv retning.
Knap 20 minutter efter Crimson Burials sidste toner havde klinget af, kom en gruppe af glade musikere nu frem på scenen; klædt på til lejligheden og kampklar som aldrig før. Et genkendelsesblik blussede op i manges øjne, og folkemængden nede foran dem voksede i løbet af et øjeblik. For de gæster, der ikke havde hørt Vansind før, skulle der lige et nummer eller to til, før også de lod sig rive med af den store publikumsbegejstring, som strømmede til fra alle sider.
Der gik ikke mange minutter, før der var godt gang i både kædedans, mosh- og circlepit og svingom overalt på gulvet i salen. Der blev spillet rytmisk på fløjte, sækkepibe, trommer og strengeinstrumenter, og man kom nemt til at drømme sig væk til fjerne tider; til den gang sagaerne om vikinger, mytiske væsner og nordiske guder opstod.
Med en god balance mellem de to forsangeres vokaler, growl og skønsang, en fantastisk synergi mellem instrumenterne og alles spilleglæde, var det nærmest umuligt ikke at komme i festhumør. En titel som “Jernkællingen” på sætlisten gør det generelt svært ikke at få smilet frem. Også det faktum at Vansind synger på vores modersmål frem for på engelsk, gør dem blot så meget mere folkekære hos mange.
Det spiller slet ingen rolle, at de syv glade musikanter endnu ikke har nået at udgive andet end en anmelderrost EP-skive MXIII. For med deres ti koncerter i bagagen er det lykkedes dem at få både lyrik og melodier ind i blodet på flere af os. Dén melodi, som allerflest kunne synge og rocke med på, var “Den Farefulde Færd”, som også var blevet gemt til sidst – som rosinen i pølseenden. En sjov, men velment kommentar fra et par tilhørere var, at den dog ville blive endnu bedre, hvis Rikke ville puste lidt mere krydderi og liv i den med sin vidunderlige sækkepibe. Generelt lod det til, at folk var vilde med netop sækkepibe- og fløjtespillet aftenen igennem.
Sætliste:
- Intro
- Valborgsnat
- Asgaards Kald
- Gæstebuddet
- Fra Fremmed Kyst
- Jernkællingen
- Håbet Er Sort (nyt nummer)
- Den Farefulde Færd
Svartsot
Alderspræsidenterne i aften kan kun være gamle Svartsot. Hvad enten man kigger på medlemmerne individuelt eller på bandet selv. De blev dannet for cirka 18 år siden og har fem fuldlængder samt mere end 75 danske liveoptrædener i ryggen. Det vil være fuldstændig umuligt at tale om den danske folkmetal scene uden at se de her gråskæggede vikinger på rollelisten.
Det seneste album Kumbl, udkom for lidt under 14 dage siden. Derfor skulle man tro, at menuen så havde stået på en masse musik herfra. Sært nok fik vi i stedet en fint balanceret sætliste med i gennemsnit tre numre fra hver udgivelse gennem hele karrieren – en lang liste på ikke mindre end 17 tracks. Da vi anmeldte dem sidste år, insinuerede vi, at man kunne savne mere variation i, hvad vi fik serveret, så man må da sige, at vi blev hørt!
I samme review skrev vi også, at der var meget at glæde sig til med den nye udgivelse. Dér tog vi da ikke fejl, for det gav et dejligt frisk pust endelig at høre noget nyt fra de gamle, tykke mænd. Sidste år fandt de ud af, hvor populært det var at indlede koncerten med en iscenesættelse af skjaldekvadet “Carmen Vernale” med forsanger Tor Bager iført stor, tung munkekutte og et flot designet lyrikhæfte i hånden. Et dejligt påfund, idet der måske kan lægges grund for et nyt signaturtrack fra det folkeelskede band – hvem ved?
Da gruppen gik på scenen, kom det lidt som et chok for alle. I starten lød det nemlig lidt ligesom lydprøverne i orkestergraven på et teater, hvor man er i gang med at stemme instrumenterne og gøre alting klar. Dette skulle desværre blive et gennemgående tema hele vejen gennem sættet, hvor der var konstante problemer med lyden. Heldigvis lod bandet sig ikke synderligt mærke ved dette, og gjorde meget ud af at underholde publikum efter alle kunstens regler. Selvom gæsterne var ved at være trætte, blev der som altid spillet op til den helt store fest. For en gang skyld kunne man endda opleve Tor spille en af melodierne på mandolinen, til stor jubel fra mængden, som muligvis aldrig har oplevet den slags før.
Der var plads til masser af sjov og ballade på scenen, og da der kun var tre numre tilbage på sætlisten, gik sekstetten backstage og jokede med, at folk skulle gå hjem, hvilket nogle af de fremmødte så også gjorde. Men os, som blev tilbage, fik dernæst glæden af, at de igen kom onstage og fyrede den sidste energi af med både en af de nye skæringer fra Kumbl, men også de to gamle kendinge “Midsommer” og “Gravøllet” til at lukke og slukke af med. En humoristisk bemærkning fra en tilskuer lød, at hvis bandet måske kunne holde lidt igen med drikkeriet, så ville kvaliteten af musikken måske være højere end deres promiller. Om det holder stik, må være op til andre at bedømme – én ting er dog sikkert, og det er, at den trofaste fanskare holder ved, så helt lav kan kvaliteten da heller ikke være.
Sætliste:
- Carmen Vernale
- Skovens Kælling
- Kilden – I Marker Og I Lunde
- Dødedansen
- Den Store Stygge Stimand
- Kromandens Datter
- Holdt Ned Af En Tjørn
- Lokkevisen
- Tvende Ravne
- Moder Hyld
- Havfruens Kvad
- Kragevisen
- … Og Landet Ligger Så Øde Hen
- Skønne Møer
- Liden Kirsten
- Midsommer
- Gravøllet
Heldigvis lykkedes det at finde vejen gennem den forvirrende labyrint og frem til den varme sal på Richter. Efter at have hørt de tre bands, hvor aldersgennemsnittet kumulativt voksede for hver gang lineuppet blev skiftet ud, er det svært ikke at juble. Det er skønt at vi igen har mulighed for den her slags unikke oplevelser oven på pandemien. Skulle man ikke have fået nok af genren, så er der masser at lytte til de kommende weekends i københavnsområdet – måske endda uden farlige labyrinter at fare vild i på vejen.
Crimson Burial
Vansind
Svartsot
About the author:
Assignments: Music reviews and photographing / Editorial Tasks
Active since: 11-06-2018
Favorite genres: Melodic Death Metal / Industrial Metal / Symphonic Black Metal
ravenrocksite.dk
Glenne Nielsen