-
Faanefjell
-
Vanir
4.25
I aften skal vi på tidsrejse tilbage til vikingetiden. Gennem det mørke og eventyrfyldte Nord, hvor de gamle fortællinger om trolde, hekse og mørkemænd stadig genlyder mellem de norske fjelde. Rejsen fortsætter ned mod Konstantinopel (det nuværende Istanbul), hvor vi drager på togt med væringerne.
Faanefjell
Iklædt teatersminke, blod og vikingeklæder åbnede Faanefjell aftenen med vidtåbne arme og en skål til publikum. Det norske black metal-band har lagt stilen en del om siden deres debutalbum, Trollmarsj, som de udgav for snart ti år siden. Dengang var deres stil meget lig den, vi kender fra blandt andre Finntroll, og var mere folk end egentlig metal, nu er den blevet en del mere stilren mod den melodiske black-genre. Men bandet har ikke helt glemt, hvor de kom fra, og havde derfor gravet tre gode numre op fra fjeldets rødder fra de tider, hvor bandet endnu var ungt.
Trods udklædning og grumme growls bandet var mere hyggelige end skræmmende. Det var tydeligt, at publikum nød hele koncerten. Der blev headbanget og skrålet med på alle numre, og på et tidspunkt valgte folk i forreste række faktisk at danne en headbanging-chain foran scenen og synkron-headbange, så jeg som fotograf kunne mærke lufttrykket fra deres hvirvlende manker. Ingen lod sig mærke med de tydelige lydproblemer, som High Voltage oplevede denne aften, alle havde de en troldefest, og den kunne intet ødelægge.
Hvis forsangeren Darg havde levet tilbage i den tid, som deres sange foregår i, tror jeg, at han havde været en vellidt skjald, for han levede sig fuldstændig ind i fortællingerne og brugte hele kroppen og sin mimik til at illustrere sit budskab. Hvor det meste af koncerten havde bestået af melodier fra 2018-udgivelsen Dovrefall, afsluttede Faanefjell meget velvalgt med nummeret ”Hedningens Time” fra Trollmarsj, som har tydelige referencer til den kendte komponist Griegs Peer Gynt Suite, som jo handler om Dovregubben oppe i de norske fjelde… Jeg tror roligt, at folk kan glæde sig til, når bandet til august gæster spillestedet Gimle i Roskilde.
Sætliste:
- Hat
- Her Hersker Kun Troll Og Mörkemæn
- Heks Og Djevel
- Frostbitt
- Svineslaktervisa
- Vindstille
- Faanetrollets Vise
- Styggedommen Vaakner
- Hedningens Time
Vanir
Aftenens hovednavn, Vanir, blev modtaget med jubel fra crowden, da de gik på scenen. Jeg har fulgt Vanir siden deres allerførste udgivelse, og jeg må sige, at de har været gennem noget af en udvikling, men heldigvis i den rigtige retning. I gamle dage var en koncert med bandet ensbetydende med drukfest og musik i stil med Korpiklaani. Men i dag er de blevet en hel del tungere, og deres sound henleder nemt ens tanker på bands som Amon Amarth. Hvor der før var mere drukfest end historiefortælling, så har drikkehorn og skjald nu byttet plads. Det virker, som om at bandet er blevet voksne, at de endelig har fundet sig selv, og publikum elsker dem for det.
Denne koncert var releasefesten for deres nyligt udkomne femte album, Allfather, og på nær tre numre fik vi da også glæden af at høre al musikken herfra. Vanir havde dog ligesom sine forgængere på scenen heller ikke glemt sine rødder, så de tre manglende numre havde måttet vige pladsen for numre fra de tre forrige albums. Navnlig nummeret ”Preatorian” fra Aldar Rök kunne ikke have været mere velspillet, ja, faktisk lød den bedre end på selve albummet. Da bandet cirka midtvejs i sættet spillede ”Fejd”, stod jeg og håbede at de havde fået overtalt Martin Steene fra Iron Fire til at gæste dem og synge den rene vokal, som han gjorde på deres promo-video, men desværre var han forhindret.
Vi er flere, der er vokset op med metallegender som Metallica, Iron Maiden og Manowar. Der er masser af bands, der gennem tiden har lavet covernumre af de selvsamme store bands, men meget få er sluppet så godt fra det som Vanir. De har lavet en direkte forbedring af Manowars 35 år gamle hit ”Thor (The Powerhead)”, og de har gjort det så godt, at det er blevet deres helt eget! Da bandet takkede af for i aften, havde publikum slet ikke fået nok, de ville have mere, de ville have “EKSTRANUMMER!”, og hvad var mere velvalgt end at lade hele salen genlyde af hyldestsangen til tordenguden igen?
Sætliste:
- Væringjar
- Svoldir
- The Flames of Lindisfarne
- Ironside
- Fejd
- Preatorian
- Thor – The Powerhead (Manowar-cover)
- Einherjer
- Vinlandsfærd
- Gravfærd
- Shield Wall
- Thor – The Powerhead (Manowar-cover) ekstranummer
Metalskjaldenes sidste toner har lydt i salen, nu høres kun lyden af skålende drikkehorn, højrøstet snak og latter. Folk har fået en tidsrejse og en historielektion udi vikingernes liv og færden, som de sent vil glemme. Hvis man har lyttet godt efter lyrikken, har man lært mangt og meget om vores fælles forfædres lange rejser og eventyr.
Faanefjell
Vanir
About the author:
Assignments: Music reviews and photographing / Editorial Tasks
Active since: 11-06-2018
Favorite genres: Melodic Death Metal / Industrial Metal / Symphonic Black Metal
Vanir
Peter Hesseloe