Synes du stadig som visse andre, at der er alt for lang tid til 19. juni og bare ikke kan vente længere på Rammstein, eller kom du for sent til tasterne, før billetterne var udsolgt? Er du desuden bidt af grunge som i de sene 90’ere og fede guitarsoli og smittende energi på en scene, så er der kun ét sted, du kan gå hen i aften: Amager Bio!
Foo Jam
Én ting, man med sikkerhed kan sige om coverbandet Foo Jam, er, at de starter ud med en hæsblæsende energi, der sjældent er oplevet mere levende og nærværende. Bandet nærmest fløj ind på scenen og kastede sig ud i første nummer ”All My Life”, til stor jubel fra de fremmødte tilskuere. Amager Bio er stadig ikke helt færdigbygget, og trods det faktum at det er nærmest umuligt at få ordentlig lyd i den midlertidige sal, som der var stillet bandene til rådighed, så blev der spillet for udsolgte døre.
Selvom de to coverbands er så forskellige som dag og nat, var det tydeligt, at de hver især havde deres helt egen fanskare, og at folk elskede dem. Vi blev taget grundigt frem og tilbage igennem Foo Fighters’ lange karriere, dog mest den tidligste periode omkring deres andet album, The Colour And The Shape, som jo blev udgivet for mere end 20 år siden. Stilen er grunge, og selvom det er mange år siden, jeg selv hørte den slags, tog jeg mig da flere gange i at have svært ved at stå stille til tonerne. Dette er en af den slags coverbands, som har nærstuderet det band, de imiterer, ned til mindste detalje, selv forsangeren minder så meget om den originale i toneart og udseende, at det er svært at kende forskel.
Folk var mødt op i næsten alle aldre, jeg så børn, der kun gik mig til bæltestedet, men også folk, der var voksne, dengang Foo Fighters kun lige var dannet. Alle så de ud til at nyde det, og mange kunne også synge med på de fleste af teksterne. Hvis ikke man blev revet med af Foo Jams voldsomme energi på scenen, så blev men det i den grad af folks stemning på gulvet foran scenen. En ting, jeg dog kunne have savnet, var, at der havde været bedre lydprøver, hvor man havde opdaget, at forsangerens mikrofon kun virkede sporadisk og ikke altid kunne høres ude i salen.
Jeg er ikke selv så velbevandret i Foo Fighters’ musik, men der var da en del melodier, som var genkendelige trods alt, og jeg er da slet ikke i tvivl om, at dette absolut var en best-of af alt det gode, som de har bidraget med gennem tiden – en hyldest til et band, som er elsket højt, men sjældent ses på dansk jord. Heldigvis har vi så et band som Foo Jam, der kan minde os om alt det og levere det med en sådan glæde og energi, at man bliver blæst helt bagover.
Sætliste:
- All My Life
- My Hero
- Learn To Fly
- The Pretender
- Times Like These
- Run
- White Limo
- Best Of You
- Monkey Wrench
- Everlong
Rammstein Jam
Når man taler om ikoniske bands indenfor metalgenren, kan man ikke undgå at nævne Rammstein. Et band, der er kendt for deres udklædninger, deres provokerende tekster og ikke mindst sceneshow med fyrværkeri og masser af ild. Rammstein Jam har om nogen forstået at tage alle disse ting til sig og gøre dem til deres egne uden at miste Rammsteins identitet i processen.
Men når spillestedet af brandmyndighederne har fået forbud mod netop ild på scenen, indtil det hele er bygget færdigt, kan man godt blive bekymret for, om bandet så kan levere varen alligevel. Men bekymringerne blev gjort grundigt til skamme. Det var nærmest, som om bandet faktisk nød denne sjældne frihed, som gav dem mulighed for at komme helt tæt på publikum uden de sædvanlige sikkerhedsbarrierer over for brand- eller eksplosionsfare.
Hvad de manglede i ildkraft, fik vi i overflod på andre måder. Det fænomenale laserlysshow og de perfekte imitationer af Till Lindemann i både mimik, stemmeføring og kropssprog kombineret med den smule fyrværkeri, de alligevel havde fået sneget ind, gjorde oplevelsen mindeværdig. Jeg har i tidligere anmeldelser af bandet udtrykt min store beundring over Frank Remmes evne til 120 % at leve sig ind i sin figur og ”blive” til Lindemann, og alligevel lader jeg mig imponere, hver eneste gang jeg ser det.
Igen var der lydproblemer undervejs, men det så publikum ikke rigtig ud til at bemærke. Stemningen var høj under Foo Jam, men den nærmest kogte over under Rammstein Jam, inden de var kommet ret langt ind i koncerten. En sjov episode, der kun hjalp yderligere på stemningen, var, da Lækre Jens fra Red Warszawa pludselig kortvarigt gæstede scenen og stagedivede ud i en lige så kortvarig crowdsurf midt under koncerten. Alene den detalje, at bandet ikke var så afhængige af deres ild, at de gik i stå, men derimod bare udnyttede muligheden til publikumskontakt og større bevægelse på scenen, tæller som et stort plus i min karakterbog. Bedre og mere professionelt jam-band findes bare ikke, og de fik da heller ikke lov at forlade scenen ret længe, folk råbte på ”ESKTRANUMMER” og blev derpå forkælet med ”Amerika”, inden bandet trak sig helt tilbage med et tysk: ”Danke schön, vielen danke!”.
Sætliste:
- Reise Reise
- Keine Lust
- Du Hast
- B****** (Bückstabü)
- Feuer Frei
- Seemann
- Links 234
- Mein Teil
- Du Riechst So Gut
- Ich Tu Dir Weh
- Heirate Mich
- Mein Herz
- Morgenstern
- Stein Um Stein
- Wiener Blut
- Sonne
- Sehnsucht
- Engel
- Amerika (ekstra-nummer)
Hvis du troede, at en aften i selskab med to så dygtige jam-bands skulle dulme sulten efter de to originale bands, så tog du fejl. Jeg er sikker på, at du som mange andre gik hjem med følelsen dybt i maven af et tomrum indeni – et tomrum, som kun kan fyldes ud til sommer. Men dermed ikke sagt, at du ikke gik hjem med en følelse af at have været med til noget stort, noget mindeværdigt eller noget unikt. For vi danskere kan bare det der med coverbands, og i aften var ingen undtagelse.
Foo Jam
Rammstein Jam
About the author:
Assignments: Music reviews and photographing / Editorial Tasks
Active since: 11-06-2018
Favorite genres: Melodic Death Metal / Industrial Metal / Symphonic Black Metal