Nogle gange har man bare brug for at komme væk, ikke bare fysisk men også mentalt. Slappe af i alle muskler og slukke for al unødvendig trafik i hjernen. I aften kan vi slå hjernen fra, og kun koncentrere os om musikken, lade de tranceskabende toner guide os ind i en afslappende og atmosfærisk verden, hvor hverdagens stress og jag pænt må vente til senere. Det er tid til at få ladet de indre batterier op igen…
Sagor Som Leder Mot Slutet
Rejsen til Drømmeland begynder med slutningen. Svenske Sagor Som Leder Mot Slutet har i hvert fald nogle mørke temafyldte eventyr at fortælle os med deres tunge instrumentale musik, som skal guide os på turen på vej mod vores endeligt. Stilen balancerer meget mellem traditionelt postrock/metal og blackgaze, uden nogen form for vokal til at vække os af vores trance – selvom det af og til godt kunne have været tiltrængt, med de lange og monstertunge numre som var på menuen.
Deres selvbetitlede debutalbum udkom for omkring tre år siden og blev nomineret til ”Best Newcomer” og ”Best Album” i webmagasinet Post Rock Essentials. Kendere af genren vil helt klart også nyde de mammut-tunge riffs og melodiske progressive teksturer, for ikke at tale om det faktum, at bandets musik nærmest suger publikum op til sig på scenen. Normalt taler man om at musikere skal komme ud over scenekanten, men i det her tilfælde er det nærmest det helt modsatte.
I begyndelsen af 2018 udkom deres andet anmelderroste album med det meget sigende navn II, og her i 2019 har de netop indspillet soundtracket til den svenske kortfilm Iris, som er instrueret af Mattias Olsson. Deres popularitet er støt stigende, især i Sverige, men jeg tror roligt man kan sige at denne tour har bidraget til, at de også er kommet langt ud over deres hjemlands grænser og langsomt bevæger sig ind i lytternes sind og tanker.
Desværre fik de ikke suget publikum helt godt nok til sig med deres optræden. Adspurgt var der flere af de fremmødte, der syntes at melodierne havde været lidt for lange og ensformige, selvom de på samme tid også var virkelig teknisk velspillede og gode. Men det er vel kun et spørgsmål om finpudsning af stilen, så er vi tryllebundet allerede efter de første lange riffs…?
Sætliste:
- Vilse
- Oknytt
- Avfärd
- Storm
- Ovisshet
TRNA
Vi fortsætter vores rejse ind i sindet, ridende på de tunge melodiske toner fra TRNA. Vi bliver ført langt dybere ind i vores trance og langsomt men sikkert drevet mod scenen og dens tillokkende fortællinger. Det er tydeligt for enhver, at det her band elsker det de laver og er gode til det. De er teknisk dygtige på hver deres instrument og forstår at få det til gennem tonerne at fortælle os historier som vi uden at tøve indlever os i.
Hvor det forrige band balancerer meget mellem genrerne, så går TRNA all in på blackgaze. Deres tilgang til genren er de langsomme, reflekterende og drømmende numre, der progressivt vokser i intensitet med blast beats, razorwire guitarer og indlevelse i deres individuelle instrumenter, som var det en del af dem selv. Personligt var jeg ret imponeret over deres trommeslager, Timur Yusupov, med sin intense og flotte indlevelse i musikken og perfekt afbalancerede dobbelt-trommer. Hvor jeg savnede en vokal ved første band, så følte jeg slet ikke, jeg behøvede det med TRNA. Deres musik gik blot rent ind og gav os ordløse fortællinger.
Det russiske band er på tour rundt i Europa med Show Me A Dinosaur – et band der musikalsk er næsten det samme og så alligevel ikke. De er to bands der på én gang er både ens og milevidt forskellige. Begge bands kommer fra Sankt Petersborg og spiller primært instrumentalt indenfor samme genre, men så hører sammenligningen også op. Webmagasinerne Arctic Drones og Post Rock Essentials har gennem flere år skamrost TRNA, og de er galoperet op ad disse siders hitlister med deres debutalbum Pattern of Infinity, som de indspillede i deres hjemby i 2015.
Bandet gik ikke i stå trods succesen, men fortsatte med at udvikle deres lyd og tekniske kunnen. De udgav Lose Yourself To Find Peace året efter samt Earthcult i 2018, som Arctic Drones udnævnte til et af årets bedste albums. Men de har ikke kun stor succes i studiet – også på scenen forstår de at tiltrække sig positiv opmærksomhed, og her har de fået en del flotte anmeldelser i de forskellige lande, de har besøgt.
Sætliste:
- Gale
- Everywhere And Nowhere
- The Heart Of Time
Show Me A Dinosaur
Aftenens koncerter har været en lang rejse gennem en musikalsk evolution. Vi startede med et mashup af post-rock/metal blandet med noget shoegaze, som så med næste band udviklede sig til selveste essensen af blackgaze. På vores rejse er vi nu nået til evolutionens kulmination mellem blackgaze og den atmosfæriske black metal med bandet Show Me A Dinosaur – med det navn må man sige at cirklen er sluttet – dinosaurerne kom jo før mennesket i den videnskabelige evolutionsfortælling.
Når man snakker om blackgaze og atmosfærisk black metal, kan man ikke undgå at nævne Alcest, et band der gik baglæns i den førnævnte evolution, og i dag er noget nær kongerne af blackgaze genren. Takket være sin voksende succes, fik Show Me A Dinosaur æren af at varme op for netop Alcest på den russiske klub Zal Ozhidaniya i bandets hjemby Sankt Petersborg. Men Alcest har dog valgt at have en del mere vokal på deres musik, end vi oplevede her i aften.
Alle ved, at de store øgler, der befolkede vores klode tilbage i tiden, var tunge. Ja faktisk var de lige så tunge som de riffs, bandet leverede til os på scenen. Tungt, langsomt og på én gang tranceskabende og medrivende. S.M.A.D. har også selv været gennem noget af en udvikling. Deres konstante behov for at forny sig og gøre deres sound barskere har ledt til en hel del udskiftninger i bandet, men det har bestemt ikke stoppet dem, tværtimod! Mindst to af de nuværende bandmedlemmers dedikation ses dog tydeligt ved, at de har fået tatoveret en langhals på underarmen.
Selvom vokalen var lige så mudret som en t-rex, der prøver at snakke russisk, så passede den nu meget godt ind i den musikalsk flotte kulisse, som artisterne byggede op. Der var nok alligevel ikke ret mange blandt publikum, som forstod sproget, og vokalen var meget kærkommen trods alt. De fik tilskuerne godt med og flere fik startet hår-propellen op til de fede rytmer, når bandets melodier kulminerede i de periodiske energiudbrud, inden de faldt tilbage i trancetilstanden og vi kunne drømme videre…
Sætliste:
- Raker
- Lights
- Gone
- Vjuga
- Unsaid
- Wojna
Efter en lang afslappende stemningsrejse gennem Drømmeland, er vi nu landet tilbage i virkeligheden. Nogen måske med lidt jetlag, andre med en brandert, men alle er vi nu mere glade, smilende og har måske endda lært lidt svensk eller russisk undervejs. Spillestedet var lidt udfordret af, at der var tre andre store koncerter inden for en forholdsvis lille radius, så passagerantallet på rejsen var på et minimum – faktisk var vi kun omkring 30 mennesker som gik hjem med denne afslappede følelse i krop og sind, klar til at genoptage hverdagens stress og tempo med fornyet energi.
Sagor Som Leder Mot Slutet
TRNA
Show Me A Dinosaur
About the author:
Assignments: Music reviews and photographing / Editorial Tasks
Active since: 11-06-2018
Favorite genres: Melodic Death Metal / Industrial Metal / Symphonic Black Metal