Krig, død og ødelæggelse på den fede måde
Normalt vil man måske være lidt nervøs, når et band, der er kendt for deres lige på og hårde, brutale thrash-stil lader vente på sig med et album; Vil energien og intensiteten mon stadig være der? Total Annihilation lægger hurtigt denne bekymring til hvile på On Chains of Doom. Et grusomt godt album, som burde være i søgelyset hos alle fans af thrash-genren.
Grusom ihærdighed direkte fra Basel
Nu er jeg ikke den store ekspert i thrash-genren, det skal jeg blankt indrømme. Men især thrash fra Schweiz er noget, som jeg ikke har hørt meget af. Det har Total Annihilation nu sat en stopper for. Jeg kunne næsten ikke have håbet på et bedre band, til at introducere mig til denne scene.
Bandet startede så småt i 2006, og indspillede de efterfølgende par år en demo og en enkelt EP, for derefter at udgive deres førstedebutalbum i 2010 ved navn 84. Det skaffede dem nok luft under vingerne til at turnere et par år, blive signet og så udgive deres andet album i 2012. Siden da blev det dog lidt stille på udgivelsesfronten for bandet: Ud over et par splits med andre bands og et meget begrænset livealbum udgivet i 2018, kom der ikke rigtig noget nyt fra dem.
Det har åbenbart været bevidst, for ifølge bandet selv er de først og fremmest et liveband, ikke et studieband. De har været på vejen nærmest konstant i hele deres levetid, så man skal vel nærmest være taknemmelig for, at de har haft tid til at komponere nogle nye numre til os. Det viser sig heldigvis også fra første tone at have været ventetiden værd.
Bestialsk og brutalt
Hvis thrash-metal skal være rigtig godt, skal der efter min mening være en harmonisk intensitet mellem musikken og vokalen. Det er nok mest denne genre – måske bortset fra powermetal, hvor at såfremt den ene halvdel halter, kan det ødelægge hele sammensætningen – uanset hvor god den anden halvdel så skulle være. Det er der heldigvis ingen problemer med her.
Da omkvædet på første nummer, ”Falling Fast”, ramte, kunne jeg straks mærke, at Total Annihilation har opnået en tæt og perfekt symmetri. Daniel Altweggs hæse, men benhårde vokal, slår hele albummet igennem, perfekt imod og i takt med både trommer og guitar. Her skal produktionen fra Christoph Brandes have et shoutout.
For det er sjældent, at et album både kan lyde så råt, og samtidigt så velproduceret. Sange om krig, død og ødelæggelse skal ikke lyde alt for finpudsede, men de skal stadig have et vis shine, for at man kan holde til at lytte til mere end en sang ad gangen. Det lykkedes i meget høj grad på dette album, og det må jeg simpelthen tage hatten af for.
Der er ikke nødvendigvis nogle mega-spektakulære melodier eller soli på dette album. Men alt det, som der er her, er udført med sådan en energi og iver, at man ikke kan lade være med at få lyst til at headbange til det, selvom man sidder alene i Corona-karantæne på sit lille værelse. Især Michael Lautenschläger på trommerne kan være stolt af, hvad han leverer på dette album. Men ærlig talt, så har alle medlemmerne evner, de kan prale af, hvis de kan levere bare halvt så meget energi live, som de gør igennem de 43 minutter albummet tager.
Sikkert album, sikker vinder
Efter at have givet gruppens tidligere output et lyt, vil jeg ikke sige, at On Chains of Doom er en kæmpe revolution for dem som band. Selvom lyden på dette album måske er meget forventelig for dem, der er kendere af deres tidligere værker, så tror jeg ikke, det er noget, der vil skuffe nogen.
Det kunne dog være spændende for mig at se, hvordan et lidt mere stemningsfuldt album fra gutterne her ville lyde. De kommer tæt på noget atmosfærisk på numrene ”Dead Souls” og titelnummeret, men det kommer hurtigt tilbage til det gode, gamle, hårde thrash, som vi alle ved, at de kan spille til noget nær perfektion.
Det kan dog være en smule trættende at høre et helt album i streg af, når der er meget få pauser. Hvis man er i humør til noget død og ødelæggelse leveret i metalform, så er der dog ikke rigtig kommet noget indtil videre dette år, som kan konkurrere med On Chains of Doom.
Total Annihilation har leveret et album, deres fans helt sikkert vil elske. Men det er også et perfekt sted at starte for dig, hvis du ligesom mig ikke havde hørt om dem før denne albumudgivelse. Hvis du bare har en smulehang til noget smadder-thrash, så skal du ikke snyde dig selv for denne lille gave fra Schweiz.
Trackliste:
- Falling Fast
- Reborn in Flesh
- Iron Coffin
- Dead Souls
- …On Chains of Doom
- Experience the Terror
- Tunnelratten
- Black Blood
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases / Band interviews / Editorial Tasks
Active since: 09-09-2019
Favorite genres: Punk / Hardcore / Metal in all shapes and sizes