Kedelig og ensartet metal.
Jeg ville gerne kunne give en god anmeldelse, men det her var bare kedeligt, for alle numrene i albummet lyder som det samme track fra start til slut. Normalt er jeg positivt stemt overfor Nuclear Blast, da de ved, hvad de laver – men den her gang, var det en misser. Jeg taler ikke om musikken, for den var okay. Produktionen var derimod dårlig, og det kan man høre på albummet.
God musik men dårlig produktion
The Spirit, et band, der nærmest ikke eksisterede før Nuclear Blast samlede dem op, debuterede i 2017 med deres album Sounds from the Vortex, under pladeselskabet Eternal Echoes. Jeg har ikke kunnet finde nogle interviews med dem fra før, de blev hyret af Nuclear Blast. Selv efter dette har jeg kun fundet ét interview, og her nævner de deres eget pladeselskab Eternal Echoes, som de udgav dette album under, i første omgang.
Det tyske band består af dygtige musikere – det er der ingen tvivl om, og det hører vi allerede under første nummer. Her kan man tydeligt fornemme deres inspiration fra det melodiske dødsmetal, og vokalen er helt klart black. Derudover er de også teknisk dygtige og har gennem albummet mange fine melodiske passager, der er med til at holde musikken kørende.
Men albummet er desværre overproduceret og kedeligt. De fem numre i albummet er en kamp mellem førsteguitaren og trommerne. Det, der sker, er, at de drukner hinanden – og det ødelægger lydbilledet, da man kommer til at savne både bas og andenguitar. Derudover ville jeg gerne have haft mere variation i lydbilledet, når produktion er så lille som hos Sounds from the Vortex på syv numre.
Albummet slutter med det bedst producerede track, ”Fields of Unknown”, hvor vi kan høre alle instrumenterne. Musikerne nærmest leger med deres instrumenter, og derfor er det også her, jeg bedst mærker deres lyst til at spille musik. Trommerne og guitaren sidder virkeligt tight i forhold til hinanden, og i mange tilfælde støtter de også vokalen. Så det, der ærgrer mig, er kun produktionen – for jeg føler ikke, at jeg ved, hvem bandet er, efter at have hørt dette album.
Traditionelt sortmetal uden meget kant
Det her er et band, jeg ville kunne anbefale til alle, da deres musik ikke prøver at være noget specielt. Det kan være både godt og skidt; folk ved, hvad de går ind til – men jeg får også fornemmelsen af, at have hørt det hele før. Jeg savner, at der bliver leget, og jeg savner noget melodi, der ikke er shredding. Allermest savner jeg noget blær, der ikke kommer fra stempel-stortrommer. For The Spirit viser også, med deres blødere toner og guitarsoloer, at de kan finde ud af andet.
Tag allerhelst anmeldelsen med et gran salt, for jeg lytter mest selv til industrial-genren. Jeg vil ikke betale for at se The Spirit, jeg vil måske gå over og høre et nummer til Copenhell, men mere bliver det ikke til. Jeg håber, at når jeg næste gang får noget fra Nuclear Blast, så vil vedkommende, der stod for produktionen af Sounds from the Vortex, have udviklet sig.
Trackliste:
- Sounds From The Vortex
- Cosmic Fear
- The Clouds Of Damnation
- Cross The Bridge To Eternity
- Illuminate The Night Sky
- The Great Mortality
- Fields Of The Unknown
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases / Band interviews
Active since: 29-09-2019
Favorite genres: Post Punk / Darkwave / Classic Rock / Industrial / Ambient