Er du træt af og trist over, at sommeren er ved at være slut? Så får du her medicinen, der kan genskabe energien og peppe humøret op: En god dosis folk metal ind i øregangen skal hurtigt få pulsen op og humøret i top. Temple of Doom skyder efterårssæsonen i gang med folk metal fra både Argentina og Sverige.
Skiltron
Aftenens opvarmning var kommet helt fra Argentina, og trods deres sydamerikanske herkomst stod menuen på keltisk folk/power metal af bedste skuffe. Selvom det er deres første koncert nogensinde på dansk jord, formåede Skiltron at fylde Templet med mere end 40 mennesker, cirka en tredjedel af, hvad spillestedet i alt kan rumme. Det er ganske pænt, taget i betragtning af hvor ukendte de umiddelbart virker her i Danmark. De har gennem de seneste 13 år udgivet i alt fem albums, og vi fik da også en god balanceret smagsprøve på deres repertoire fra dem alle sammen i løbet af aftenen.
Selvfølgelig kan man ikke undgå at have sine egne personlige favoritter blandt sangene, men mit indtryk var faktisk, at bandet havde så godt styr på, hvad publikum kunne lide, at de havde sat dem i orden på sætlisten – hver sang virkede bare lidt bedre end den forrige. Ikke en dårlig måde at bygge en koncertaften op på, hvis du spørger mig, da det hjælper én betydeligt med at fordybe sig mere og mere i den musik og stemning, som bandet arbejdede hårdt på at skabe. Dette betyder absolut ikke, at de første numre var dårlige; blot, at de strategisk og progressivt skruede lidt ekstra op for energien og stemningen indtil klimaks med aftenens sidste nummer, ”Skiltron”, opkaldt efter dem selv. Deres energi var fænomenal fra de gik på scenen og til de sluttede, de kom langt ud over scenekanten med rejste næver og horn, klappen og trampen og fællessang, og det var tydeligt at publikum nød at være en del af det hele.
Men præferencer og favoritter sat til side så er Skiltron et talentfuldt og erfarent power metal-band med stærke keltiske folk-indflydelser, både i deres lyrik og i mere udpræget grad i form af deres virkelig dygtige sækkepibe-spiller, Pierre Delaporte. Alt i alt en god blanding af de to genrer og en perfekt opvarmning til aftenens headliner, Fejd, som gik på scenen cirka en time senere.
Sætliste:
- Lion Rampant
- By Sword And Shield
- Hate Of My Life
- On The Trial Of David Ross
- The Bonfire Alliance
- Highland Blood
- One Way Journey
- The Brave’s Revenge
- The Vision Of Blind Harry
- Bagpipes Of War
- The Taste Of Victory
- Skiltron
Fejd
Aftenens hovednavn gik på scenen til de indledende toner af ”Härjaren” fra deres seneste album fra 2016, Trolldom. Hvad kunne være mere passende for svenske Fejd, som siden 2001 har fortryllet og inspireret verden med deres nordiske middelalderfolk, end at bruge deres trolddom på Templets publikum.
Bandet benytter mange forskellige folkemusikinstrumenter til at skabe deres unikke stemning. I aftenens løb stiftede vi blandt andet bekendtskab med jødeharpen, kohorn, træfløjte og det islandske strygeinstrument langspil. På nær den detalje at forsangeren Niklas Rimmerfors spiller på en banjolignende guitar kaldet en bouzouki, så minder deres lineup meget om Svartsot, hvor der er en trommeslager, en bassist, en guitarist og en multikunstner, der spiller på alle de specielle instrumenter.
Vokalen er også virkelig bemærkelsesværdig og leder tankerne hen på, at Rimmerfors kunne være det mandlige modstykke til Nanna Barslev fra Huldre, hvor der bliver rullet på r’et og udnyttet alle det nordiske sprogs flotte facetter.
Fejd samlede op hvor Skilton slap, med energien i top fra allerførste sang varede det heller ikke længe før folk headbangede med roterende hår, sang med og havde en fest. Det stod hurtigt klart at denne aften ville blive en som publikum sent vil glemme. Hvem havde for 17 år siden kunnet spå, at en fusion mellem en folkemetal-duo og et thrash metal-band kunne blive så populær, at publikum skråler på ”ekstranummer”, når bandet skal til at runde aftenen af?
Sætliste:
- Härjaren
- Gryning
- Den skimrande Hednaland
- Trolldom
- Sigurd Ring
- Drängen och kråkan
- Svanesång
- Storm
- Offerrök
- Vinternatt
- Äring
- Yggdrasil
Begge bands leverede deres ypperste aftenen igennem, og det er svært at sætte en finger på ret meget. Templet havde lige fået nyt lysanlæg og var tydeligvis ikke helt hjemmevant i det endnu. Selvom det da mærkbart blev bedre op ad aftenen, tæller det lidt ned i min helhedsvurdering. Derfor vælger jeg at dele sol og vind i min karaktergivning af denne vellykkede aften.
About the author:
Assignments: Music reviews and photographing / Editorial Tasks
Active since: 11-06-2018
Favorite genres: Melodic Death Metal / Industrial Metal / Symphonic Black Metal