Type: Album
Genre: Death Metal
Antal Numre: 9
Debutalbum ti år undervejs
Det tog sin tid før, at polske Imperial Sin slap sit debutalbum løs i verdenen. Udover en kort tresangs demo i 2011, har bandet ikke givet nogen lyd fra sig på albums fronten, siden guitarist Karol Lerch stiftede gruppen tilbage i 2008. Efter mange år med skiftende medlemmer, fik vi endelig i 2018 debuten Ritual Murder i hænderne. Man siger, at gode ting er værd at vente på. Er det også tilfældet her?
Dødsmetal, med et twist
Lige fra det relativt korte intronummer på albummet, sætter Imperial Sin stemningen for hele albummet. Dystre guitartoner baner vej for Rafał Onopiaks ret klassiske death growl vokal, og så ved man hvad man kan forvente. Eller gør man? Selvom atmosfæren som sagt er sat efter første sang, så er det slet ikke ensbetydende med, at man skal dømme bandets lyd, eller i det hele taget genre, ud fra begyndelsen af albummet.
Jeg var selv klar til at afskrive Imperial Sins lyd som værende typisk moderne dødsmetal, som lyder fint, men ikke rigtigt bringer noget spændende til bordet. Men efter gentagne gennemlytninger af albummet, bliver jeg ved med at finde små segmenter, spredt ud over flere forskellige sange, som lugter lidt af black metal, groove, progressivt, og endda en lille smule -core hist og her. Forstå mig ret, Imperial Sin er et dødsmetalband, som spiller dødsmetal. Men det er meget forfriskende, at høre et band, som med øjensynlig lethed kan inkorporere elementer fra andre subgenrer i deres musik. Det gør det hele lidt mere spændende, at høre igennem flere gange.
Intens og barsk vrede, tabt i oversættelsen
Igennem hele ”Ritual Murder” er der en gennemsyret følelse af melankoli blandet med en bitter og inderlig galskab, som ikke bare skinner igennem i de furiøse riffs og benhårde trommer, men også i de passionerede skrig, growls og råb fra vokalen. Et problem jeg dog havde og stadig har, når jeg lytter alle ni numre igennem er, at jeg ikke er helt sikker på hvad det egentlig helt præcist er, som de er så vrede over.
Det er ikke for at sige, at lyrikken er rent og skært volapyk. De overordnede temaer skinner relativt tydeligt igennem. Der bliver rejst anklage mod alt fra menneskets grådighed og selviskhed, til religiøse og politiske institutioner. De ord som bliver sunget, bliver sunget med overbevisning. Det er dog meget svært for mig personligt, helt at gennemskue præcist hvad der bliver sunget om, på de forskellige sange. Jeg vil ikke rakke et ikke-engelsk band ned, fordi de ikke er gode til engelsk. Mit engelsk er skam ikke perfekt, men Imperial Sin giver mig indtrykket af, at være et band, som virkelig har noget at sige. Derfor finder jeg det lidt ærgerligt, at meget af den emotionelle intensitet fra vokalisten, bliver gjort ineffektiv i og med at grammatikken kan være lidt svær at gennemskue.
Rafał har dog en teknisk kunnen med sin stemme som gør, at man efter noget tid ikke vil have nogen problemer med selv at skråle med, selvom stroferne godt kan lyde lidt komiske, når man læser dem højt for sig selv.
Et band som er værd at holde øje med
Jeg skal være ærlig og sige, at ”Ritual Murder” ikke lyder som et album, som har taget ti år at lave. Men hvis “Ritual Murder” fungerer som et eksempel på, hvad den nuværende sammensætning af Imperial Sin er i stand til at udføre, så har de ti år helt sikkert været godt brugt, på at finde lige præcist disse musikere til projektet.
Samtlige musikere fremviser en imponerende kapacitet på deres respektive instrumenter, Rafał og Karol især, har en dygtighed som vi simpelthen ikke kan få for meget af på den moderne metalscene. Hvis du er fan af dødsmetal, så er ”Ritual Murder” en meget varm anbefaling. Jeg er ret spændt på at høre, hvad disse polske fyre kan bringe os på deres næste album, og det burde i også være. Lad os håbe, at der ikke kommer til at gå helt så lang tid, før vi får lov at høre det.
Trackliste:
Assignments: Reviews of concerts and releases / Band interviews / Editorial Tasks
Active since: 09-09-2019
Favorite genres: Punk / Hardcore / Metal in all shapes and sizes
Kataklysm 
The Spirit The Spirit – Sounds from the Vortex