-
The Natural Disasters – Tormenta
3
Kompromisløs gothrock med rødder i det helt klassiske
Da jeg først hørte om The Natural Disasters, skulle jeg lige genlæse navnet, før jeg genkendte dem, som supportbandet for Selofan ved Black Cats fødselsdagsfest, mens jeg anmeldte Alcest i Pumpehuset. Der var en koncert, som jeg også ville have været med til; Jeg havde købt billet, så jeg kunne komme til Black Cats’ afterparty. Så da tilbuddet om at anmelde The Natural Disasters kom, sprang jeg på med det samme. Tormenta er godt nok ikke en koncert, men musikken holder også som udgivelse.
Da jeg først hørte om The Natural Disasters, skulle jeg lige genlæse navnet, før jeg genkendte dem, som supportbandet for Selofan ved Black Cats fødselsdagsfest, mens jeg anmeldte Alcest i Pumpehuset. Der var en koncert, som jeg også ville have været med til; Jeg havde købt billet, så jeg kunne komme til Black Cats’ afterparty. Så da tilbuddet om at anmelde The Natural Disasters kom, sprang jeg på med det samme. Tormenta er godt nok ikke en koncert, men musikken holder også som udgivelse.
Musik med attitude
Bag The Natural Disasters står manden Alioscha Brito-Egaña. Musikken er produceret i Danmark med tre gæstevokalister: Trine Trash, Anna Sharifi og Thomas Karlsbjerg. Tre sangere, som giver hver deres personlige input til selve musikken. Albummet er en fed DYI, for det hele er indspillet af Alioscha selv.
Du kender ham måske fra Java Skull, et garage-rockband fra København, som jeg også kan anbefale. Jeg kan dog ikke sige, om dette har inspireret albummet, men én ting er sikker; der er samme energi og nogenlunde samme attitude. Alioscha har taget den simple form fra Java Skull og givet den sin egen dystre lyd. Man kan høre på skiven, at det er musik, hvor han ikke har skullet indgå kompromis med nogen.
Iskolde melodier
Tormenta starter med ”Where’s the Thunder”, et fantastisk første nummer. Ikke bare drager det os ind i musikken, men det sætter også tonen for albummet. Den langsomme musik får lov til at glide sammen med sangen, som mest minder mig om noget fra The Cult. Det hele spiller sammen og bassynthesizeren holder sig i baggrunden og giver plads til den mere episk-melodiske guitarsolo.
Tredje indslag på udgivelsen, ”Mountain of Despair”, er heller ikke noget at gå uden om. Den sprøde mandestemme komplimenterer musikken. Vokalen har en klassisk gothrock-dybde som hos Nosferatu eller Sisters of Mercy, men sangeren giver den lige det ekstra, som skaber en dæmonisk energi. I trackets mellemstykke giver synthesizerens langsomme tone en god støtte til guitarens flyvske spil. Ifølge mig er det nok det bedste musikstykke på skiven.
I ”The Storm is Kind” bliver vi bliver ledt ind i et iskoldt meditativt stadie. En æterisk kvindelig vokal bliver vores guide gennem lyd som skaber et is-landskab. Synthesizeren og guitarens sammenspil får det til at løbe en koldt ned ad ryggen. Når sangens c-stykke kommer, bliver vi ført ind i gletsjeren af musikken, roligt og stadig mediterende.
Alt i alt er denne release kold og melodisk. Hovedsageligt hører vi den æteriske kvindestemme, men den er også til tider brudt af en anden stemme. Selve musikinstrumenterne forsøger ikke at kæmpe om rampelyset, men der er nogle af dem, som falder meget i baggrunden. Jeg er for eksempel i tvivl om, hvorvidt der er en basguitar.
Albummets opbygning
Alle sangene på Tormenta er gode, men desværre er de meget ensformige. Efter de tre første indslag kunne jeg regne ud, hvordan opbygningen af det resterende af albummet ville blive, hvilket gjorde produktion en smule kedelig. Numrerne er ikke direkte dårlige hver for sig. Jeg ville hellere lytte til numrene på en blandet playliste, end at høre hele albummet i én køre.
Med en ændring i skrivestil fra kun én opbygning til et mix af flere forskellige former for sammensætninger, kunne jeg sagtens se dette projekt gå hen og blive mere interessant for mig, og jeg vil glæde mig til at høre, hvad der ellers kommer fra The Natural Disasters’ side.
Jeg vil anbefale at holde øje med The Natural Disasters’ Facebook side. Hvad jeg har hørt på denne udgivelse, giver mig lyst til at se dem live. Uanset om det er som anmelder, eller måske er det bare en koncert som skal nydes som gæst. Én ting er dog sikkert; jeg er lidt ærgerlig over, at jeg ikke nåede at se dem til Black Cats event på High Voltage natklub. Så må jeg bare se dem live på et andet tidspunkt, og det vil jeg glæde mig til.
Trackliste:
- Where’s the Thunder
- The Wrong Way
- Mountain of Despair
- WLYN
- Lay Down
- Without Shelter
- The Storm is Kind
- After the Storm
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases / Band interviews
Active since: 29-09-2019
Favorite genres: Post Punk / Darkwave / Classic Rock / Industrial / Ambient
Sodomisery
Moonlight Haze