-
Kælan Mikla
-
Birds in Row
-
Alcest
4.17
Det er kun nogle få minutter; men det er alligevel få minutter for meget jeg kommer for sent. Jeg smider jakken i garderoben og træder ind i en sal, der dundrer under en tung bastromme. Jeg når ikke engang at tjekke, om min fotograf er ankommet, jeg hiver bare min notesblok frem, svajer fra side til side og tager få noter, mens Kælan Mikla lader deres musik fylde Pumpehuset.
Kælan Mikla
Kælan Mikla, tre islandske superstars anbefalet af Robert Smith, er igen ankommet til København. De tre piger fandt sammen under en Poesikonkurrence i Reykjavíc. Med et nummer i konkurrencen vandt de, og folk ville bare have mere; og mere fik vi. Med deres første album, Mánadans, gik karrieren amok, og jeg har nu fornøjelsen af at se dem live for anden gang. Ud over kælan Mikla spiller deres Synth i sit eget sideprojekt, Solveig Matthildur, som jeg var inde at se på Stengade i november 2019.
Koncerten var et væld af følelser. Med sin desperate, nogle gange vrede, sopran vokal kalder Laufey Soffia publikum ind til scenen. En del af publikum danser som i en trance, andre nøjes med bare at nikke hovedet op og ned i takt til musikken. Uanset hvad er der ingen tvivl om, at Kælan Mikla er centrum for opmærksomhed blandt alle i salen. Oppe på scenen er de tre piger selv i en musikalsk trance: der er en åbenlys distance mellem dem og publikum – en ærefrygt for den dystopiske lyd fra Kælan Mikla. Vi ved alle, at det er intentionelt.
Midt i koncerten, alt imens bandet er badet i iskoldt blåt lys, lægger jeg min notesbog i min taske. Jeg skal opleve det her, bare en gang til. Derved lader jeg sirenesangen fylde mine ører, imens mine øjne er hypnotiserede af de tre pigers tilstedeværelse. Og man mærker den konsensus, som er mellem band og publikum; at vi er her for at falde i et med musikken.
Sætliste:
- Gandreid
- Hvernig Kemstég Upp
- Kalt
- Draumadis
- Kælan Mikla
- Nornalagid
- Skuggadans
- Næturblóm
- Andvaka
- Nótt Eftir Nótt
Birds in Row
Birds in Row er klart the odd ones out. Der er en så stor kontrast mellem dem og både Kælan Mikla og Alcest, at det bare fryder. Birds in Row åbnede deres koncert med en monstrøs energi og formåede at holde den oppe resten af tiden. Tre unge fyre med energisk punk formåede bare at blæse derudaf på 100 dB, med dansende hvidt lys i baggrunden.
Denne trio af unge musikere snor bare publikum om deres lillefinger. Én ting, man skal være opmærksom på, er, at de ønsker at være anonyme. I stedet for navne har de taget bogstaver til sig: B, J og T. Deres frontmand, som vi ikke ved hvem er, fortalte mellem numrene små, personlige historier om musikken, og grunden til at deres sange lyder, som de gør. Oppe foran scenen var der moshpit under to af sangene og selv omme bag lydmanden stod nogle stykker og headbangede. Det eneste, jeg savnede, var tydelighed i bassen.
Igen lagde jeg mine noter fra mig, men bevægede mig ikke foran. Bare det, at se dem springe omkring på scenen og feste for sig selv, gjorde koncerten så meget federe. Det var som at se The foreign Resort bare tyve år yngre. Og jeg tænker, at hvis de fortsætter med den energi, kan de sagtens få mange flere fans. Og det er kun deres tilstedeværelse på scenen, som får mig til at sige dette.
Sætliste:
- We Count So We Don’t Have to Listen
- Love is Political
- I Don’t Dance
- Remember Us Better Than We Are
- 15-38
- We vs. Us
Alcest
Til sidst kommer aftenens højdepunkt på scenen. Før Alcest går på, fylder lyden af kirkekor salen, hvilket sætter scenen til det mere episke. Hvis man havde syntes, at der var fyldt i salen til Birds in Row, så var der proppet til Alcest. Scenen oversvømmes i røg og man kan se det hvide lys bagfra og ind kommer bandet.
Det franske Alcest startede egentlig som et soloprojekt af deres forsanger Niege, som spillede både trommer, bas, guitar og keyboard. Han har så senere fået Vinterhalter fast på trommer, Zoro på guitar og Indria Saray på bas. Niege bruger Alcest til at fortælle og fortolke på hans historier fra hans barndomsfantasier. Under en lang solo, midt i koncerten, har man eksempelvis kunnet høre Niege lade sine fingre lege på guitaren; der var drømme i musikken.
Koncerten går i gang med ritualistiske trommer. Den langsomme guitar følger med i dybe toner til nummeret ”Les Jardins de minuit” fra deres nyeste album Spiritual Instinct. Publikum er allerede på, og Niege har dem i hans hule hånd. Jeg synes, at det er ærgerligt, at han ikke brugte det: jeg kunne fornemme en ubevidst distance mellem Alcest og publikum – men publikum var på, de havde ventet, Alcest var ankommet og festen blev alligevel skabt. En af de ting, jeg meget godt kunne lide ved koncerten, var lyset nedefra, så de stod på grænsen mellem røg og lysslør, for det satte Alcest i en magtposition allerede fra starten. Musikken er den dystopiske lyd vi er vant til fra Alcest: til tider stille og til tider en flodbølge af distortionguitar.
Da koncerten sluttede, var folk så euforiske, at de ville have mere. Og mere fik de. ”Lá Oú Naissent Les Couleeurs Nouvelles Délivrance”. En dejlig stille sang, som er en blanding af dystopi og romantisme med et snert af vrede. Originalt havde jeg skaffet mig adgang, fordi jeg vidste, at Kælan Mikla ville spille. Jeg havde ikke troet, at jeg ville blive så forelsket i et metalband, men Alcest har fået en ny fan i mig med deres blanding af drømmende melodi og dystopiske lydudtryk.
Sætliste:
- Les Jardins De Minuit
- Protection
- Oiseaux De Proie
- Autre Temps
- Écailles De Lune – Part I
- Sapphire
- Le Mirior
- Kodama
Efter ekstranummeret falder Alcest tilbage og jeg lægger mærke til, at de tre piger fra Kælan Mikla står ved siden af mig bagerst i salen. Der får jeg deres sætliste, før jeg sniger mig ud. Jeg skynder mig til Black Cats fødselsdagskoncert, hvor jeg når til slutningen af The Natural Disasters, et goth synth band. Resten af aftenen står på sortklædte mennesker, elektronisk musik og fest til vi bliver smidt ud.
Fotos venligst udlånt af: Federico Campochiaro
Kælan Mikla
Birds in Row
Alcest
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases / Band interviews
Active since: 29-09-2019
Favorite genres: Post Punk / Darkwave / Classic Rock / Industrial / Ambient
Psychotic Waltz
Heathen Foray