A hymn that proclaimed the glory of its creators!
På mange områder er From the Void to Existence et storstilet udkast. Idéen er helt igennem fantastisk velovervejet, der er lagt en masse tid i at skabe historien og udvælge det helt rigtige til projektet. Der er små fortællinger til musikken på The Lightbringers hjemmeside, som er med at at skabe et sammenhængende og iørefaldende koncept: At skabe noget stort i blandingen mellem black- og powermetal.
Lidt hårdere, men mere strømlinet
Bandet er fra Canada og spiller en blanding af black- og powermetal, men udover det, er der også en del melodisk og symfonisk metal indover. De benytter sig af kaldenavne og ikke deres rigtige navne på dette album. De første 9 numre fungerer som en samlet sang, der er delt op i ni kapitler og et covernummer, så der i alt er ti tracks. Denne udgivelse er noget mørkere og mere dyster end deres tidligere albums, hvor bassisten Archan har lagt vokal til. Han har en ren, mandlig stemme, som passer godt til deres powermetal-stil som de på den nye plade har udeladt. Det gør, at bandet i den grad går hen og får en mere melodisk og symfonisk lyd, hvilket er med at strømline dem, så de kommer til at lyde som meget af det andet, der er derude.
En sang i ni dele
Der er nogle rigtige fine elementer på dette album; Det her er dygtige musikere! Når det er sagt, er det enormt frustrerende, at man har delt sangen op ved at lave overgange, hvor musikken fader ind og ud mellem hvert kapitel. Blackmetal-delene fungerer helt fabelagtigt flot med den opbyggende, helteagtige effekt, man kender fra powermetal. Et eksempel herpå er slutningen af ”Sparks of Will”, som har disse dystre bestanddele, der tager dig ned i dybden for bagefter at bygge op med power i starten af det følgende nummer – desværre lidt fulgt af en kvindelig vokalist der ikke virker engageret nok i projektet.
I ”Enchantment” kommer vi ud i en duet. Blackmetal-vokalen er velartikuleret med masser af passion, mens den kvindelige sangerinde fuldstændig mangler indlevelse – den er for jævn og kedelig. Hun kommer til at lyder ensom. Det manglende samspil får det til at lyde, som om, at de to sangere aldrig har mødt hinanden. Nummeret er meget symfonisk og instrumentalt, man kan overveje, om det er vejen frem for bandet, eller om der skal fokuseres mere på det, de har lavet førhen. Jeg elsker de mørke og dystre dele, der er flere af på dette album, fordi det fungerer. En duet mellem Archan (bas) og Sol-Orcus (vokal) kunne jeg forstille mig, ville fungere bedre, det ville være med til at bringe mere power tilbage i musikken.
Vejen der er mindre berejst
Pladen har masser af potentiale. Jeg elsker de mørke passager på skiven, mens jeg savner de powermetal-dele, man skar væk fra tidligere udspil. Det ville være enormt godt, hvis bandet fik kombineret nogle af de gamle vokalkomponenter med det nye lidt mørkere og dystre. Dermed skærer man måske noget af det symfoniske væk, men det ville kun være godt i det her tilfælde.
The Lightbringer omfavner nemlig rigtige mange elementer, og det virker, som om tingene ikke altid bliver arbejdet fuldt igennem. Der kunne virkelig opnås en masse med en smule mere fokus. Jeg vil gerne takke min kollega Camilla for at være med hen over denne anmeldelse, og særligt for hendes indspark til den kvindelige sanger.
Et kunstprojekt, der til tider kommer til at rumme for mange facetter. De mange små fortællinger og passionen for det de laver kunne føre dem meget langt. Der mangler dog fokus på de rigtige elementer rent musikalsk. Med dette fokus ville bandet nå i mål, med musikken såvel som det visuelle.
Trackliste:
- From The Void
- The First Flickers of Thought
- Sparks of Will
- The Awakening
- Desecreation Of The Void
- The Seal Of Annihilation
- Enchantment
- Crystallization
- To Existence
- Caravansary (Kitaro Cover)
About the author:
Assignments: Reviews of Releases and Concerts and Interviews. Nerd on all levels (finding releases, bands and labels) - Giving the editor gray hairs...
Active: 13-12-2019 - 27-08-2022
Favorite genres: Blackened Death Metal - but listens to all kinds of metal and rock!