Ascendency er Danmarks seneste bud på blackened deathmetal – noget lovende af slagsen
Hvad der startede som et lille enmandsprojekt, har langsomt udviklet sig til væsentligt mere end dét. Ascendency bryster sig nu af tre meget talentfulde musikere, som d. 17. juli har international debut med EP’en Birth of an Eternal Empire.
Når garvede kunstnere finder sammen
Ascendency startede egentlig med Simon Daniel Larsen som eneste medlem. Larsen, som nok er mest kendt som guitaristen fra det københavnske deathmetal-band Phrenelith, opdagede dog hurtigt, at tromme-evnerne ikke helt rakte til dét, han havde i tankerne for gruppen. Siden blev Ugur Yildirim, der normalt er trommeslager i københavnske Taphos, opgaven. Sammen udgav de sidste år en demo med navnet Ascending Primacy. Fornylig er der kommet endnu en guitarist til gruppen, som indtil videre er unavngivet, hvilket virkelig har givet lyden et betydeligt skub i den mere storslåede retning. Der burde i hvert fald ikke være mange klager over, at halvdelen af numrene på denne EP er de samme, som på bandets oprindelige demo.
En imponerende balance
En af de ting jeg synes, Ascendency klarer rigtig godt, er trioens evne til at blande elementer fra black metal og dødsmetal. Når et orkester beskrives som ”Blackened Death” kan det ofte betyde betragteligt meget af den ene genres lyd, og knap så meget af den anden. Ascendency har dog tydeligvis fra starten haft en idé om, hvad det lige præcist var for en lyd, de gik efter, og det manifesterer sig på imponerende vis under de fire numre her. Jeg er især glad for kombinationen af den brutale, tunge men synkront og temporige dødsmetal-energi, der dominerer lydlandskabet her. Samtidig har hele EP’en den klassiske, depressive stemning, vi kender fra traditionel black metal – dog uden den lidt hule klaustrofobi, som ofte kan følge den slags produktioner.
Tromme- og guitarspillet arbejder godt hånd i hånd med konstant at bygge sangene op, blot for at bryde dem ned igen og starte forfra. Alt sammen meget naturligt uden at blive forudsigeligt eller kedeligt. Jeg er især begejstret for den sidste sang, ”A Birth in Fire”. Dette nummer kombinerer efter min mening på bedste vis melodi og brutalitet med en god håndfuld temposkift og generelle skift i komponeringens retning. Her synes jeg, det store potentiale, Ascendency viser i glimt gennem de forrige tre numre, virkelig kommer til live. Det gør mig spændt på at høre, hvordan et længere projekt fra disse gutter mon vil komme til at lyde.
En hammergod teaser for en lovende fremtid
Nogen vil mene, at Birth of an Eternal Empire ikke demonstrerer det allerbredeste lydbillede, og det er måske rigtigt nok. Men det, Ascendency har valgt at vise frem her, er på så højt et niveau, at jeg ikke ser nogen grund til at sætte spørgsmålstegn ved, om de ville vide, hvordan man skulle fylde et album ud uden, at det bliver kedeligt. Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med Ascendency, så kan jeg varmt anbefale at give dem et lyt.
Det er godt at vide, at selv i den lidt mere nichede subgenre blackened death, kan vi i Danmark finde nogen, der kan tvinge noget fokus på sig selv i denne scene. Hvis det lyder som noget, du vil støtte op om, så tjek Birth of an Eternal Empire ud, når den senere på måneden udkommer på Iron Bonehead Productions.
Trackliste:
- Altered Beast
- Cullting the Weak
- Tread the Path to Supreme Venerat
- A Birth in Fire
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases / Band interviews / Editorial Tasks
Active since: 09-09-2019
Favorite genres: Punk / Hardcore / Metal in all shapes and sizes