Man står i lidt af et dilemma, når der på sådan en aften er flere gode metalkoncerter at vælge mellem på tværs af landet. Men valget faldt til sidst på Beta2300 på Amager, hvor to populære danske bands skulle sørge for, at vi ikke kom hjem uden et smil på læben, ømme nakkemuskler og måske en posefuld nyt merch. Når et ægtepar ligefrem har valgt at fejre deres stålbryllup netop ved denne koncert, så kan det da ikke være mere mædl!
Cold Night For Alligators
Netop denne koncert gik jeg ind til fuldstændig med åbent sind og store forventninger på baggrund af alt det positive, jeg havde hørt fra de andre fremmødte om bandet. For en gangs skyld havde jeg ikke haft tid til at få hørt deres musik på forhånd, så jeg havde kun andres udsagn at stole på. Bandet fik sin debut med albummet Course Of Events tilbage i 2016 og udgav sit andet album, Fervor, sidste år, og begge udgivelser fik flotte anmeldelser.
Det var svært at blive helt klog på deres lyd og stil, for det virkede, som om de skiftede uforudsigeligt flere gange under koncerten. Ikke at det lød dårligt, men jeg tror, at det her er en af den slags bands, man bare ikke kan sætte i bås. For eksempel første nummer på sætlisten ”Canaille” – fra deres seneste album, som på én gang virkede R’n’B-agtigt og poppet med sing-along omkvæd, men som også rummede elementer fra metalcore-genren.
Umiddelbart skulle man ikke tro, dette var den bedste blanding, men CNFA gjorde det alligevel på en måde, som ikke skræmte os metalheads væk. Jeg vil mene, at de måske bliver grundlæggere til en nymoderne subgenre af den gammelkendte metalcore-stil, hvor der er plads til at blande det melodiske, de brutale riffs og skønsang i en ny og anderledes konstellation. Det var ikke altid, man kunne høre vokalen, da den blev overdøvet af instrumenterne, men det virkede ikke til, at publikum lod sig mærke med det.
Sætlisten var ud over ”Querencia” fra Course Of Events sammensat af numre fra deres seneste album. Forsangeren Johan Pedersen indlevede sig fuldstændig i musikken og bevægede sig rundt på scenen som en leopard i et alt for lille bur, og jeg er sikker på, at havde han haft scenepladsen til at udfolde sig 100 %, så havde han kunnet komme endnu længere ud over scenekanten, end han gjorde i aften. Det lod til, at der var mere end ét nummer på sætlisten, som fik smilet frem på folks læber, inden de ivrigt startede hårpropellen og nød musikken. Jeg tror ikke, at The Interbeing kunne have ønsket sig en bedre opvarmning end den, som Cold Night For Alligators leverede og trods bandnavnet var der alt andet end koldt i den lille sal efter deres optræden, takket være de heftige fysiske udfoldelser.
Sætliste:
- Canaille
- Drowning Light
- Violent Design
- Nocturnal
- Black Swan
- Querencia
- Get Rid Of The Walls
The Interbeing
Danske The Interbeing debuterede for otte år siden med albummet Edge of the Obscure og skabte dengang væsnet, som bandet har opkaldt sig selv efter. De fortsatte historien om væsnet på deres andet album, Among the Amorphous, for bare to år siden, hvor væsnet så kravlede gennem portalen fra det første albumcover for at møde sin skaber. I februar udgav bandet deres første single ”Depressor” fra deres kommende album og giver os dermed et hint om, at der er en helt ny historie på vej.
I aften oplevede vi den ene af de to sidste koncerter med The Interbeing, inden arbejdet med den nye plade intensiveres over sommeren – tør vi håbe på en udgivelse inden årsskiftet? Bandet har fået den ene gode anmeldelse efter den anden lige siden deres debut i 2011, og i aften var ingen undtagelse. Aftenens sætliste var nøje planlagt, således at vi fik lidt fra begge deres to tidligere albums, dog med hovedvægt på det nyeste.
Knap var tredje nummer ”Sins Of The Mechanical” slut, før forsanger Dara Toibin delte Beta2300’s lille sal op i to halvdele. Nu skulle den seneste single ”Depressor” bringes til verden med et brag af en wall of death. Dette beviste blot, at Dara og resten af bandet stadigvæk har publikum i deres hule hånd, og der er ingen tvivl om, at folk nyder dette. Generelt var dette blot en af mange mindeværdige oplevelser til denne koncert. En anden oplevelse var at se, at man selv i sådant et lille lokale faktisk kan crowdsurfe, endda hjulpet godt på vej af forsangeren. Man kan ikke sige andet end, at samtlige bandmedlemmer aftenen igennem præsterede at komme godt ud over scenekanten og være i konstant kontakt med folk.
Jeg tror, at den gensidige respekt, der er mellem The Interbeings medlemmer og publikum, med stor sandsynlighed har været med til at stadfæste den store succes, som bandet har opnået langt ud over Danmarks grænser. Det er ikke mange danske bands, der for eksempel kan bryste sig af at have brugt sin musik som lydspor på et spil så langt væk som i Japan. Efter koncerten tog jeg en snak med flere af gæsterne, og der herskede ingen tvivl om, at folk mente, at det her havde været en virkelig fed koncert, og jeg tror, flere vil vågne op til ømme nakkemuskler dagen derpå. Den eneste anke, folk havde, var, at de syntes, at der havde været for meget røg på scenen.
Sætliste:
- Spiral Into Existence
- Deceptive Signal
- Sins Of The Mechanical
- Depressor
- Purge The Deviant
- Shadow Drift
- Pinnacle Of The Strain
- Rhesus Artificial
- Fields Of Grey
- Sum Of Singularity
- Pulse Within The Paradox
Efter en kort visit i merch-boden, en hyggelig snak med et par bandmedlemmer og med kameraet fyldt med indfangede minder fra aftenen begiver jeg mig nu hjemad. Samme vej som flere andre glade koncertgængere. De to bands kom, spillede og sejrede og leverede en fest til os tilhørere, som flere sent vil glemme – selv efter at nakken har hvilet sig, og tømmermændene har lagt sig.
Cold Night For Alligators

The Interbeing

About the author:
Assignments: Music reviews and photographing / Editorial Tasks
Active since: 11-06-2018
Favorite genres: Melodic Death Metal / Industrial Metal / Symphonic Black Metal