-
RXAXPE - Death Trance
4
Guddommelig okkult noise musik
Jeg husker at have hørt RXAXPXE før, mens jeg var i min noise-periode. Jeg kigger vores liste med indkommen musik igennem, og genkender navnet. Tvivlende søger jeg efter det på Youtube, trods det kontroversielle navn; og jeg bliver kastet tilbage til en tid, hvor jeg søgte efter det mest brutale musik jeg kunne finde, koncerter med Mayhem og en nyankommen tinnitus i en alder af femten. Jeg har udviklet mig meget siden da, men jeg kommer periodisk stadig tilbage til noise-genren.
Noise som våben
Jeg har ikke kunnet finde så meget om kunstneren bag RXAXPXE. Personen bag dette noise-orkester kendes som Pontifex Porn, og har lavet musik under navnet RXAXPXE siden 2005, hvor de sammen med kunstneren Boobieblaster udgav albummet Bound For Glory, som var en kollaboration med bandet Cumdivision Germany. I et interview med Noise Beneath The Snow forklarer de, at musikken skal være et ekstremistisk våben på alle tænkelige måder. Det handler om voldtægten af lytterens verdenssyn og det handler om skabelsen samt ekstasen og trancen, som fulgte med den.
Dommedag på lyd
Death Trance har kun tre numre. For mig, beskriver de lydmæssigt Johannes åbenbaring – tre forskellige stadier af dommedag.
Første indslag på albummet, ”Dancing In The Ashes”, har en meget klar danserytme, som bliver holdt gennem alle 15 minutter, sammen med forvrængede vokaler, skrig, udefinerbare toner og en undertone af noget, som bliver skrabet hen ad en betonvæg. Musikken er krigerisk, destruktiv og bliver mere og mere intens, jo længere man kommer ind i nummeret.
Jeg skriver ikke om det andet nummer på skiven. Fordi det er vigtigt at i også skal overraskes. Selvom mine ord ikke beskriver alt, mener jeg at beskrivelsen kan tage noget fra førstehåndsindtrykket.
Tredje sang, ”Holy Fire”, er den mest stille på albummet. Med en bas, som bliver styret af en sinusbølge, og en mandestemme, som stille hvisker en i øret på et sprog, man ikke kan definere oprindelsen af. Jeg får en nærmest dæmonisk følelse af genkendelighed fra nummeret, selvom jeg ved, at jeg ikke har hørt det før. Der sker ikke så meget, men det er også godt, fordi musikken skal skabe en trance. Denne tilstand kan ændre effekt efter den lydmæssige stimulus.
Jeg kan ikke få nok
Jeg kan godt lide albummet. De tre sange er forskellige og bringer en anderledes lyd og stemning på bordet. Hvis jeg vil oprette en playliste for noise musik, så kommer Death Trance på den playliste, fordi hvert nummer er unikt. Musikken gav mig også lyst til at finde mere fra disse artister. Det eneste, som jeg syntes var skidt, er, at ”Dancing In The Ashes” endte med at være for lang. Det kan jeg se gennem fingre med, fordi RXAXPXE har givet mig lyst til at udforske deres diskografi.
Der er, og har altid været, noget ved noise musik, som har tiltalt mig. Nogle gange er det de ambivalente toner, andre gange vreden som man ikke finder, i hverken punk eller metal. Det noise jeg har hørt, har været vredt på individet og artisten selv. Det som tiltaler mig nu ved noise, er projektionen fra artisten til mig. Jeg mærker, at vi har de samme tanker, på vores egen måde. Jeg vil gerne anbefale Whitehouse, det noise orkester, som jeg har lyttet mest til de sidste fem år. Teksterne omhandler lytteren og for den ikke noise-vante, er det nemmere at lytte til…
Trackliste:
- Dancing in the Ashes (Eradication)
- Golden Hysteria (Beheading)
- Holy Fire (Strangulation)
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases / Band interviews
Active since: 29-09-2019
Favorite genres: Post Punk / Darkwave / Classic Rock / Industrial / Ambient
Siamese
Peter Hesseloe