-
Arsenic Addicts – Deviant Perception of Death
4
Voldsom aggressivitet og vred vokal om mord, vold og lemlæstelse
Jeg lytter normalt ikke til ret meget metal. Hvis det endelig skulle være, var det Cradle of Filths eneste rigtige album, Principle of Evil Made Flesh. Så, at jeg sidder her og headbanger til denne musikalske nervegift, er kun godt. Med sange om død og mord formår Arsenic Addict at skabe et lydbillede, som ikke brydes af den til tider tunge trommerytme. Jeg vil ikke kunne udtale mig meget om Sonjas vokal, da jeg ikke kan tyde hendes growl.
Dødsmagi fra Odense
Med inspiration fra seriemordernes mørke mentalitet og Claus Andersens katalog af tunge riffs voksede bandet Arsenic Addict. Med rod i Odense og første mord i Kansas City-venuet tog de fem mordere til Wacken Metal Battle i 2019, hvor de tævede derudad. De startede i 2016, spillede deres første koncert slut 2017 og nu har debutalbum i 2019; jeg ved ikke om jeg ville kalde det en kvik start, men hvis det er det, er det den mest vellykkede, jeg har hørt om.
Jeg er skuffet – over at der ikke er mere
Det mest skuffende ved Deviant Perception of Death er, at den kun har otte numre.
Trommerne minder mig om de hurtige hjerteslag, man har, når man jager eller bliver jagtet. Sammen med den dygtige, melodiske guitarists stadigt dunkle riffs og Sonjas blod-gurglende vokal skaber Arsenic Addict et lydbillede, hvor man ikke er ked af, at bassen drukner lidt. Ellers er albummet fuldt af liv.
Hvis vi kigger på det sidste nummer i albummet, ”Killing Spree”, så er det et nummer fuld af energi, hvor Lasse Hansen banker på trommerne så det lyder som et automatvåben, sammen med Claus’ langsomme riffs. Det skaber en helhed, der giver en malplaceret ro. Sammen med Sonjas vokal får man et indtryk af en sociopats voldsomme aura. Når det brydes af Brian Bentzens korte bassriff, giver det et flæng, man ikke ønsker stopper.
Med nummeret ”Siren” – deres langsomme sang, får vi udpeget præcist, hvor godt en hurtig tromme og et langsomt riff kan arbejde sammen. Soloen i samme nummer er forførende – lige præcis som det, sangen omhandler. Riffet er tungt og dystert, det kunne nærmest være til en begravelse, hvis det ikke var skrevet til metal. Læg mærke til riffet under soloen. For selve soloen er en dans, men riffet er det bærende.
Jeg føler det ikke
Ideen med at lave tekster ud fra en seriemorders perspektiv er god, men jeg har hørt om lignende. De numre er ikke metal, så de udebliver denne omgang. En ting jeg godt ville have haft, er mere bas, men jeg lytter til genrer, hvor bassen er det drivende. Jeg kan sagtens se moshpits for mig, jeg kan sagtens se vilde koncerter som et billede i mit hoved – men jeg tror ikke, at jeg ville tage til en af deres koncerter. For mig er det en afgørende forskel, om jeg vil til deres koncert eller ej.
Trackliste:
- Mark My Victim
- Reborn In Psychotic Rage
- Siren
- Family Of The Insane
- Choker
- The Chamber
- Among The Dead
- Killing Spree
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases / Band interviews
Active since: 29-09-2019
Favorite genres: Post Punk / Darkwave / Classic Rock / Industrial / Ambient
Peter Hesseloe
Peter Hesseloe