-
Steelbourne – A Tale as Old as Time
2.5
Når man keder sig derhjemme…
De sidste to år har vi allesammen vist prøvet at kede os lidt. Tiden har været en smule længere for nogle end for andre, og løsningen har været forskellig for os alle sammen. For medlemmerne i århusianske Steelbourne har det været at færdiggøre og udgive gammelt materiale, og det har ofte ført meget godt med sig, når man har gennemrodet skufferne.
Godt udgangspunkt
Steelbourne har tydeligvis rødderne dybt plantet i den muld, der giver os bands som Blind Guardian, Iced Earth og Hammerfall. Det giver mulighed for nogle fantastiske historier eller store følelsesudbrud, hvis man finder sin egen lyd. Medlemmerne er ikke uerfarne musikere, og de kender tydeligvis hinanden godt, så samspillet fejler ikke noget. Albummet er desuden velproduceret, så alt i alt er der god grobund for et spændende album. Hvad kan gå galt?
Hvad skete der så?
Her bliver det så lidt problematisk, for Steelbourne har ikke nogen unik lyd. Der er ikke meget episk guitarsolo, trommespillet er trivielt og vokalen er lige så ensformig som de øvrige instrumenter.
På ”King of Kings”, der er albummets bud på en ballade, får vi ingen forandring til noget mere sårbart. Vokalen ændrer sig ikke, guitarsoloen er ikke et stort følelsesudbrud. Der er lidt stemningsforandring, men der lader ikke til at være nogen synderlig grund til det. En titel som ”Requiem for Those About to Die” er desuden for klichéfyldt til at det er rigtig godt for hverken band eller lyttere.
”Dear God” er albummets stærkeste track, og det fortjener absolut ros. Efter nogle dystre kirkeklokker får vi en intro med en kraftfuld energi. Hele vejen igennem er der solide riffs, albummets bedste guitarsolo og en meget brat afslutning, der virker rigtig godt. Det er dét her niveau resten af materialet skal op på. Steelbourne kan jo tydeligvis godt, så det er ærgerligt, at de ikke har presset sig selv lidt mere.
Alt i alt
I sidste ende sidder vi tilbage med et album, der har virkelig mange gode elementer, men som ikke er blevet til en særlig spændende helhed. Det er en jævn og derfor kedelig udgivelse. Der er masser af potentiale, og derfor fortjener materialet at komme tilbage i studiet og blive knoklet mere på, så de enkelte tracks står mere ud og bliver mere personlige. Hvem er Steelbourne egentlig, og hvad er det de gerne vil fortælle os?
Karakteren er for den gode teknik, men desværre ikke for selve albummet, hvilket er virkelig ærgerligt. De kunne uden tvivl have gjort det mere spændende, og de kunne også have leveret et album i fuld længde. 36 minutter er ikke nok, når man laver power metal.
Hvis Steelbourne næste gang graver lidt mindre i skufferne og i stedet presser sig lidt mere på blanke stykker papir, så får vi måske et mere dynamisk album, som skal høres mere end én gang, hvis helheden skal opleves. Der er så meget talent og potentiale, at A Tale As Old As Time fortjener en efterfølger. Der heppes og håbes herfra.
Trackliste:
- By Way of the Serpent
- A Tale as Old as Time
- Defiler
- King of Kings
- Dear God
- Requiem for Those About to Die
- Inferno
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases
Active since: 07-02-2020
Favorite genres: Power Metal / Heavy Metal / Symphonic Metal
Peter Hesselø
Peter Hesselø