Det var en super lækker forårsdag i København: Solen skinnede, det var varmt og man kunne stille og roligt bevæge sig mod Pumpehuset for at deltage i Heathen Crusade to Doomsday. En tour der har været forsinket ad to omgange over de seneste par år, og som undervejs har skiftet co-headliner først fra Moonsorrow til Naglfar siden til at blive gennemført med Swallow the Sun. ROME hængte dog på helt fra starten af som support. Publikum skuffede heller ikke og de havde tydeligvis glædet sig til at få lov endelig at se Primordial!
ROME
Bandet er et soloprojekt af Jérôme Reuter fra Luxembourg, han spiller neofolk, ligesom danske Sort Sol. En af hans egne inspirationer er Nick Cave og det kan godt høres i singer-songwriter stilen, som er begyndt at blive ret populær i miljøet, i form af små sideprojekter. Han benytter sig meget af gæstemusikere på sine plader kombineret med forskellige instrumentale elementer. Reuters lyrik er for det meste engelsk, men titlerne kan være at finde på andre sprog.
Reuter benytter sig desuden af at have en eller flere solister med sig på sine turnés og denne gang har han medtaget Yann Dalscheid, vokalist for death- og thrash metalbandet Scarred. Dalscheid stod for at styre trommer og backing vokal.
Bandet gik meget tidligt på scenen kun en halv time efter dørene åbnede; det var noget der var overraskende, da spillestedet ikke selv havde meldt noget ud om spilletider. Reuter havde godt nok skrevet det på sin Facebook-profil, så hvis du følger ham online, havde du som en af de få vidst hvornår koncerten startede. Der var sikkert mange der havde regnet med at Rome ville gå på, som normalt altså en times tid efter åbningen.
Der var ikke dukket mange op så til starten, men ROME spillede rigtigt godt, lyden var fed og publikum kunne godt lide det, de hørte. En del af dem jeg snakkede med, følte, at bandet var noget fejlcastet til den line-up de var en del af. En følelse forstærket af skiftet i co-headliner, der fik dem, der havde købt billetten for at se noget black metal til at føle, der var rigtig lang tid til at Primordial gik på scenen. Lidt ærgerligt, for ROME havde stået stærkere med enten Moonsorrow eller Naglfar.
Hvis der lige skal sættes en finger på selve showet, så er det, at det var en meget stillestående optræden, med meget minimal publikumskontakt. Koncerten sluttede med ”Ächtung, Baby!” som inkluderede Alan Averill fra Primordial på gæstevokal, til stor begejstring for de fremmødte. Nåede du ikke koncerten, eller kender du ikke til bandet og kan du godt lide denne musikstil, så tjek helt sikkert bandet ud, de kan virkelig noget helt specielt.
Sætliste:
- Neue Erinnerung
- Celine in Jerusalem
- The Torture Detachment
- Die Nelke
- Uropia O Morte
- One Lion’s Roar
- Das Feuerordal
- Who Only Europe Know
- One Fire
- Ächtung, Baby!
Swallow the Sun
Bandet er fra Finland og blev dannet i 2000. De spiller melankolsk doom metal med enormt meget atmosfære. Her til aften har de dog efterladt deres keyboardspiller derhjemme, og bare taget ham med på backingtrack. Bandet har en del plader ude efterhånden, et meget solidt ry og en del fans i bagagen.
Swallow the Sun udgav sidste år albummet Moonflowers, deres ottende studiealbum. De er blevet en del af dette line-up, ret sent i forløbet, og mange der har købt billetter til denne turné, har altså gjort det til en af de andre co-headliners.
Festcastingen, nævnt under ROME, kan måske nærmere ligge her. Selvom bandet havde meget at byde på, er superdygtige til deres håndværk, og der var flere blandt publikum, der kunne lide dem, var der også den del af publikum, der følte de var lige tunge og melankolske nok.
Belysningen under denne koncert blev aldrig rigtig helt god, selvom lyden kørte. Musikken var, som flere nævnte, meget følsomt – ja sådan lidt Saturnus-agtigt, bare ikke helt lige så smukt. Forsangeren, bassisten og den ene guitarist blev helt identitetsløse i deres hættetrøjer; en slags samlet klump. Det blev forstærket af at de havde den samme meget stive headbanging, i skarp modsætning til guitarist Juho Räihä, der godt badet i vand stod lidt mere frem på scenen og kom en smule mere ud over scenekanten.
Selvom forsangeren leverede musikken med alt den følsomhed der var i ham, var det ikke helt nok til at få den ud i salen. Det var faktisk kun under de sidste to numre af deres sæt, at bandet fik tempoet op, og fik publikum mere engageret. Nok lidt for sent for den del der allerede var stået af. Det er også noget der kan ses på de udtalelser og karakterer der kom ind fra publikum, for folk var noget delt.
Sætliste:
- Enemy
- Rooms and Shadows
- Falling World
- Don’t Fall Asleep (Horror Pt. 2)
- Stone Wings
- The Void
- Firelights
- Woven Into Sorrow
- The House Has No Home
- Swallow (Horror, Part 1)
Primordial
Bandet blæste Pumpehuset omkuld, som de sidste optrædende denne aften. De har eksisteret siden 1992, og har virkelig også meget erfaring at trække på. Ophavet er irsk og de hiver rent musikalsk rigtig meget på deres lands historie.
Sidst de udgav en plade, var i 2018, da Exile Amongst the Ruins udkom, og det må vist være på tide, at vi hører noget nyt fra deres kanter. Her til aften får vi en ganske fin palette af numre fra deres udgivelser siden 2000.
Tempoet stiger væsentligt og det samme gør mængden af tilskuere tæt på scenen. Det er meget tydeligt hvem folk er kommet for at se. Der er gang i den allerede fra starten, da forsanger Alan ”Nemtheanga” Averill kommer ud og hurtigt får skabt sig et overblik over salen med sit altopslugende blik.
Med en solid opførelse fra resten af bandet viser irerne, at de mestrer deres professionalisme, som til tider er en smule overset i resten af den metalverden, de befinder sig i. Hvor musikken er solidt i deres håndværk, kommer resten af bandet til at glide lidt i baggrunden grundet den yderst karismatiske og udadvendte Nemtheanga. Han gejler folk op, får dem til at synge med og får selv tyllet en rødvinsflaske ned under sin optræden.
Forsangeren får bragt musikken til live med masser af små fortællinger samt ved hjælp af hans noose, kæder og generelle scenetilstedeværelse. Han skaber øjenkontakt og dermed bliver hans kommunikation med publikum dobbelt, da den både er verbal og nonverbal.
Primordial har spillet meget få koncerter herhjemme og de fleste er af nyere dato, så man må håbe der snart kommer et nyt udspil og en turné der inkluderer Danmark igen. Der var tydeligvis en basis herhjemme, og der er stadig plads til at flere lærer bandet at kende.
Sætliste:
- Gods to the Godless
- Nail their Tongues
- Where Greater Men Have Fallen
- The Mouth of Judas
- Sons of the Morrigan
- To Hell or the Hangman
- As Rome Burns
- Wield Lightning to Split the Sun
- The Coffin Ships
- No Grave Deep Enough
- Empire Falls
Denne forårsdag bød på et koncert line-up, der på den ene side var meget stærkt, virkelig kvalitets bands alle sammen, det var bare et lidt rodet sat sammen. Blandingen af bands gjorde, at det kunne være en lidt lang omgang. Det viser nok mest af alt, at man som booker, skal overveje sin sammensætning i et større perspektiv. Det er selvfølgelig også vanskeligt, når man har aflysninger og Corona at døje med.
Rome
Swallow the Sun
Primordial
About the author:
Assignments: Reviews of Releases and Concerts and Interviews. Nerd on all levels (finding releases, bands and labels) - Giving the editor gray hairs...
Active: 13-12-2019 - 27-08-2022, now freelance-reviewer
Favorite genres: Blackened Death Metal - but listens to all kinds of metal and rock!