Er du til folkeeventyr, fantastiske sagaer og energiske metalfester? Så er Temple of Doom denne fredag, stedet hvor du får fyldt ølkruset op, mens du ryster håret og kaster håndtegn i den vildeste svingom. Der skal festes igennem til folkemetallen fra de tre på én gang vidt forskellige og alligevel ens bands: Trold, Vansind og Sylvatica. Der er budt op til bægerklang, dans og fællessang, og du er inviteret
Trold
Et sted i en jordhule mødtes to ivrige trolde for et par år siden – noget tid før Corona. Lille Trold og Gnav Trold havde planer om at danerne skulle lære at feste og drikke på god gammeldaws troldemanér, og derfor begyndte de at se sig om efter andre trolde at udføre planen sammen med. De skumle planer blev en smule forsinket af en irriterende pandemi, men det forhindrede dem ikke i at finde på en god håndfuld catchy numre fyldt med eventyr om både pirater, hekse, jætter og alskens andet utøj.
For at kunne gøre deres nedrige idéer til virkelighed, var de to trolde nødt til at have de rette kumpaner. Nogle sluttede sig til dem, og andre måtte forlade dem, før de endelig stod med en trup af i alt seks frække trolde. Tønde Trold bag trommeskindene, Gnav Trold og Charme Trold bag guitarerne, Hamre Trold ved keys, Hav Trold ved bassen og ikke mindst Lille Trold ved mikrofonen og alle de resterende instrumenter såsom mandolin og fløjte.
Denne aften var den tiende fest siden de fandt sammen, og man må godt nok sige at udførelsen var vellykket. Hvor end de er kommet frem har de efterladt sig en skare af festglade, dansende og tryllebundne fans i kølvandet. Der gik ikke længe før folk skrålede og skålede med og stemningen steg til jættehøje dimensioner i den ellers klaustrofobiske lille sal. Men alle ved jo at trolde trives i små huler, så dét lod de sig ikke mærke af – tværtimod.
Hvis man leder efter en rød tråd i sætlisten, så må det være at der slet ikke er nogen. Der er lagt an til røverhistorier og fæle eventyr, akkompagneret af en lystig dansemelodi, der fortryller tilhørernes fødder så de ikke kan stå stille. Man må bare svinge træbenet, og når halsen tørrer ud, må den vædes med en god omgang øl i stride strømme.
På trods af den manglen på føromtalte røde tråd, både startede og sluttede trolde-sekstetten med at fortælle om dem selv under henholdsvis ”Trolden og Jomfruen” og ”Troldenes Nat”. Især den første fik mange skeptiske miner forvandlet til brede grin blandt publikum. Der var ikke én adspurgt gæst der var uenig i, at det her havde været en fantastisk start på weekenden efter en triviel arbejdsuge.
Sætliste:
- Trolden og Jomfruen
- Heksen
- En Kiste Fuld af Minder
- Udyrets Gab
- Jætternes Land
- Havets Bund
- Røveren
- Knokkelmanden
- Troldenes Nat
Vansind
Siden debuten i 2020 på spillestedet Richter i Gladsaxe, er der løbet megen mjød i drikkehornet. Vi har fulgt dem hele vejen og må sige at der er sket noget af en udvikling siden første koncert og frem til nu. Publikum og anmeldere har givet dem masser af feedback og ros, hvilket de har taget til sig og brugt på en måde, der kun løftede dem til nye højder.
Rygterne der risler i vandløbene, siger at der er en ny udgivelse på vej et sted i horisonten. Hvilket vi er sikre på, der nok er flere der ser frem til. Med bare 2 singler og en EP i vadsækken er der jo rigelig plads til meget mere, og sætlisterne fra både denne og tidligere optrædener bærer da også tydeligt præg af at de har en hel del materiale klar allerede. Alene i aften fik vi glæden af to tracks, som endnu ikke har rundet pladestudiet, nemlig ”Asgaards Kald” og ”Håbet er Sort”, førstnævnte er nyeste skud på stammen. De kan begge opleves og nydes på diverse streamingtjenester.
Stemningen som troldene havde fortryllet de tilstedeværende med, var endnu ikke ophævet. Folk var i dén grad stadig i danse- og drukhumør. Der var lidt problemer med lyden fordi en blandt publikum var ”kommet til” at hive i et par ledninger og frakoblet mikrofonen. Det lod dog ikke til at Joachim havde intention om at stoppe med at growle på grund af dette, selvom man absolut intet kunne høre af hans vokal – Hvilket kun viser hvor professionelle bandet er blevet på så ultrakort tid. Oveni dette så var energien hvormed Vansind optrådte denne aften, helt fænomenal, det var svært ikke selv at blive forpustet når man så dem brage derudaf.
Vi fik også en forsmag på et nummer som de har i støbeskeen, det er så nyt at der endnu ikke er kommet en titel på. Et virkelig melodisk og medrivende indslag, som lover godt for fremtiden! Trods det faktum at folk ikke kendte melodien, gik der ikke længe før de forsøgte at skråle med og råbte på mere. Dernæst slog Vansind over i den velkendte ørehænger ”Den Farefulde Færd”, et kvad som også er svær ikke at lade sig rive med af.
Denne gang havde de desuden lyttet til tilskuernes ønsker fra tidligere acts, og gemt det allerbedste til sidst. Rikke kom en smule mere frem fra skyggerne bag keyboardet, fandt sin sækkepibe med Vansind-fanen frem, og rundede det hele af med en velspillet ”Håbet er Sort” vise, som helt slog benene væk under dem som endnu ikke var revet med.
Sætliste:
- Intro
- Valborgsnat
- Asgaards Kald
- Fra Fremmed Kyst
- Gæstebudet
- ”Ikke navngivet”
- Den Farefulde Færd
- Håbet er Sort
Sylvatica
Dette band har netop passeret sit første teenageår som musikgruppe. Alligevel har de endnu kun smidt to anmelderroste fuldlængde-albums på merch-bordet indtil videre. Bandet startede lidt på samme spor som de to foregående bands: ad folkemetallens eventyrlige sti. Men de valgte at dreje af lidt før de andre, og bevæge sig ud af ruten mod det melodiske dødsmetal. Her lader de til at befinde sig meget godt, at dømme ud fra publikumsreaktionerne til de to nævnte udgivelser.
Det var da også med afsæt i disse, at sætlisten var planlagt. Størstedelen af de musikalske hits fra begge var bredt repræsenteret. Man kan desværre heller ikke sige, de har haft ret mange live-performances siden første album-release. I gennemsnit har man kunnet opleve dem live i Danmark cirka 1-2 gange årligt siden 2014. Dette tal har de dog allerede i år mere end fordoblet, og det vil da være lækkert hvis denne fremgang fortsætter.
Selvom publikum var opstemte fra de to foregående bands, virkede det ikke helt til at Sylvatica formåede at opretholde gejsten. Om det var fordi folk var blevet for trætte og fulde, eller om det var fordi gruppen var kommet lidt ud af træning under Corona, det må kun metalguderne vide. Adspurgt var der i hvert fald flere af gæsterne, der synes at kvartetten af musikere godt kunne have kommet lidt mere ud over scenekanten i stedet for at stå der i deres eget medbragte, skarpe spotlight. Selvom det så fedt ud, kunne det sagtens undværes, især hvis man i stedet havde fået de spillende endnu mere in-our-faces!
Der var dog også en lille godbid med i folkmetallernes godtepose: det helt nye nummer ”Titivillus”. Hvis man undrer sig over hvad det mon betyder, så er det såmænd navnet på den ærkedjævel der sørgede for at de skriftkyndige munke og præster skrev forkert i deres manuskripter, prædikener og den slags. Nogle skulle man jo skyde skylden på. Heldigvis blandede han sig dog ikke i sanglyrikken eller den tekniske snilde, som sangen blev fremført med af de fire glade musikanter. Mon der lurer andet godt – eller ondt – i støbeskeen et sted i øvelokalet som trænger til at se dagens lys og ende på afspilleren derhjemme? Det må tiden jo vise.
Sætliste:
- Daybreak
- Ashes and Snow
- Pillars of Light
- The Ascension
- Psychopatica
- Titivillus (nyt nummer)
- Cosmic Strings
- Helios
- Hate Quest
- Evil Seeds
Snip, snap, snude! Nu er eventyrerne ude. Nu skal trolde, jætter, vikinger og andet godtfolk og småfolk finde hjem. Med vommen fuld af øl, ørerne fulde af dansemusik og et kæmpesmil på læberne bevæger de sig alle i spredt flok ud i nattelivet. Med ømme nakkemuskler og skinnende øjne skal vi tilbage til dagligdagens kedelige trummerum. Men heldigvis kan vi altid nynne en af aftenens melodier og mindes tilbage.
Trold
Vansind
Sylvatica
About the author:
Assignments: Music reviews and photographing / Editorial Tasks
Active since: 11-06-2018
Favorite genres: Melodic Death Metal / Industrial Metal / Symphonic Black Metal