Hvad skal et metalhead dog foretage sig på en helt almindelig kedelig torsdag aften? Hvis man som jeg er vild med den danske metalscene, vil man garanteret ikke blive skuffet ved et besøg på Hotel Cecil i København. Jyderne kan bare det der med dødsmetal i alle dens afskygninger og subgenrer, og i aften har vi glæden af tre stærke metalbands fra de to byer Silkeborg og Aarhus…
Xenoblight
Klokken cirka 20 bragede der en rå omgang riffs og tordnende dommedagstrommer ud af højtalerne i den lille sal på Hotel Cecil. Desværre havde lydmanden glemt at tænde lyden til forsangeren Marika Hyldmars mikrofon, men dem, der stod helt oppe ved scenen, blev stadig blæst bagover af hendes imponerende growl og karismatiske attitude. Da lyden så blev fixet, skal jeg da love for, at publikum fik tilbagestrøget hår og blev revet med af scenens vilde energi. Med to trommesæt på scenen virkede det, som om Marika lod sig begrænse af den sparsomme plads og derfor ikke bevægede sig ret meget rundt, men til gengæld forstod hun at komme helt ud over scenekanten og fange publikums opmærksomhed.
Det silkeborgensiske band kaldte sig oprindeligt Velociter, men valgte for to år siden at gå andre veje stilmæssigt, sige farvel til en guitarist og at skifte navn i samme forbindelse. Aftenen bød også på et nyt nummer “Oblivion” – et bevis på, at bandet stadig udvikler sig, og mon ikke vi kommer til at opleve flere spændende overraskelser fra dem, inden året er omme? Xenoblight har en fantastisk evne til at skrive lyrik og musik, der på én gang er både melankolsk og medrivende, og det er virkelig svært at stå stille eller lade være med at ryste garnet, når de brager derudad oppe på scenen. Det er jo heller ikke helt uden grund, at de vandt en flot fjerdeplads til Wacken Metal Battle og derfor skal repræsentere den blomstrende danske metalscene nede i det tyske.
Bandets genre af ekstremmetal er en mash-up af black, thrash og death metal, serveret med nogle tonstunge grooves, galoperende blast beats og en flot og unik kvindelig vokal, der efter min mening konkurrerer lidt med Alissas fra Arch Enemy. Ud over det nye nummer fik vi også glæden af at høre fem numre fra deres album, som de udgav i februar sidste år. Selv savnede jeg deres vildt flotte nummer “Virus”, men det må jeg have til gode til næste gang! Jeg glæder mig meget til at se, hvad bandet ellers har at byde på i fremtiden, for jeg er sikker på, at de er et af de spirende metalbands med internationalt potentiale, som der skal holdes godt øje med.
Sætliste:
- Descension
- Oblivion
- Shapeshifter
- Obsidian Chromatism
- Kill Yourself
- Predominance
LIVLØS
Der gik ikke længe, efter at Xenoblight forlod scenen, før LIVLØS indtog den. Nu stod den på fee’ døøøøøød! Det er første gang, jeg oplever dem live, og det er måske en fejl i min musikalske opdragelse. Eller måske var det ligefrem en fordel, nu hvor de har skiftet deres gamle forsanger, Simon Olsen, ud med Niklas Lykke, og jeg dermed ikke har oplevet dem med Simon ved roret. Simon valgte at prioritere sin tid mere ovre i Baest på grund af deres voksende succes – den slags sker jo, når man spiller i flere bands, og det ene ryger hurtigere op ad hitlisten end det andet.
Det imponerer mig meget at se, hvor meget energi det her band har, ikke mindst Niklas, som var overalt på scenen og havde virkelig god publikumskontakt. I et kort øjeblik kiggede jeg lige væk, optaget af at tage billeder af et andet bandmedlem, og så stod han pludselig der og skreg mig i hovedet – fuld opmærksomhed tilbage på forsangeren! Bandet frigav en video med deres seneste single, ”Rot & Ruin”, for kun en uge siden og åbnede også koncerten med netop dette nummer. Et nummer, der virkelig bærer præg af deres signatur af hæsblæsende hurtige riffs krydret med stabile grooves og et tungt melankolsk fundament.
Sætlisten var kort, og vi var flere, der godt kunne have tænkt os mere, men det må vi have til gode til en anden gang. Til gengæld fik vi en serie af bandets bedste melodier til dato. Der var også lidt udfordringer med lyden i mikrofonen under denne koncert, men det blev forholdsvis hurtigt rettet af lydmanden.
Når vi snakker om internationalt potentiale, så er LIVLØS absolut også en værdig kandidat. Både deres koncerter og udgivelser har siden det aarhusianske bands opståen tilbage i 2014 været anmelderroste, og jeg er ikke i tvivl om, at de har en lovende fremtid foran sig. Hvilket stærkt underbygges af, at de som oftest spiller for udsolgte sale og har publikum i deres hule hånd. Siger Niklas, at han vil have en wall of death eller en moshpit, så får han det skam også, og det er med en så stor entusiasme, at han selv virker imponeret.
Sætliste:
- Rot & Ruin
- Sheets
- Noctum
- Before The Flood
- The Sleepless
- Into Beyond
- Blood & Despair
HateSphere
Endelig var det tid til aftenens hovednavn, HateSphere – et band med en karriere, der strækker sig mere end 25 år tilbage i tiden, hvis man medregner deres tid som henholdsvis Cauterized og Necrosis. Bandet er kendt for deres mange udskiftninger af bandmedlemmer, faktisk er det kun Peter “Pepe” Hansen, der har været med helt fra starten af. En af de seneste udskiftninger var af vokalen: Esben “Esse” Hansen, som overtog stafetten fra Jacob Bredahl – en 100 % værdig afløser. Hans tid fra blandt andre As We Fight gør ham til en stærk frontfigur for HateSphere.
Bandet havde travlt i studiet sidste år, hvilket resulterede i udgivelsen af deres 10. album, Reduced To Flesh, i oktober – et album, som tog både anmeldere og fans med storm. Dette er deres hidtil mørkeste og mest hårdtslående skive, og det eneste, jeg nu savner, er lidt mere growl fra Esse, så kan det bare ikke blive bedre. Det er en virkelig lang sætliste, vi fik serveret denne aften, både nyt og gammelt, heriblandt seks numre fra førnævnte album. Desværre fik vi ikke glæden af titelnummeret, men til gengæld fik vi masser af gode hits fra perioden 2004 og frem, så hvad er der at klage over?
Lydmanden havde husket at tænde for mikrofonen denne gang, men desværre havde han fået sat volumen for lavt på den, så det var indimellem svært at høre Esses vokal derfra, hvor jeg stod. Men det blev vejet op af hans allestedsnærværende energi og evne til at komme ud over scenekanten og interagere med publikum. Folk var godt varmet op af de to supportbands, og stemningen var himmelhøj, og det smittede også af på HateSphere, som så ud til at lægge sig ekstra i selen for at levere en kanonfed koncert – og missionen blev fuldført!
Bassisten Jimmy Nedergaard har udtalt, at de jo ikke bliver yngre, og at de derfor ikke ved, om de vil fortsætte efter denne tour, men jeg tror ikke, han havde taget folks begejstring med i sine overvejelser. Jeg håber i hvert fald, at de bestemt ikke er færdige med at levere god dødsthrash til os, for deres fans er langt fra mætte endnu.
Sætliste:
- Praeludium
- Corpse Of Mankind
- Murderous Intent / The Fallen Shall Rise
- Lethal Mistakes
- Ressurrect
- Can Of Worms
- Let Them Hate
- Lines Crossed Lives Lost
- Nothing Is Definite
- To The Nines
- Drinking With The King Of The Dead
- Feeding The Demons
- Murderlust
- The Beginning And The End
- Deathtrip
- Vermin / Only The Strongest
- 500 Dead People
- Bleed To Death
- Ruled By Domination
- Sickness Within
Det er svært at placere en eneste af de tre bands’ genrer 100 %, det eneste, man kan være sikker på, er, at de alle har fundament i dødmetallen, trods det faktum at de tolker den forskelligt og gør deres spillestil helt unik og spændende. Aftenens koncerter har blæst over os som en storm, sat sig fast i vores øregange, og nu kan vi gå hjem, mens melodierne stadig spiller inden i vores hoveder. Det er sent, det er arbejdsdag i morgen, men jeg fortryder intet.
Xenoblight
LIVLØS
HateSphere
About the author:
Assignments: Music reviews and photographing / Editorial Tasks
Active since: 11-06-2018
Favorite genres: Melodic Death Metal / Industrial Metal / Symphonic Black Metal