Efter genforeningen i 2010 er Psychotic Waltz klar med deres nye album
Bliver en gruppe af musikere stærkere af at gå gennem ild og vand sammen? Psychotic Waltz har været igennem både en succes og opløsning af hele bandet, hvorefter de nu har samlet den gamle gruppe igen. Kan tingene så gå tilbage til hvordan de var, eller er der nye omstændigheder, der gør det svært efter et brud, der varede i hele 13 år?
Ikke helt som i gamle dage, men musik som dengang
Psychotic Waltz stammer fra de helt gamle dage, hvor de var nogle af de store indenfor progressivt metal. Bandet blev dannet i 1986, og udkom med tre albums op gennem 90’erne, inden de brød i 1997. De blev herefter gendannet i 2010, og har siden 2012 arbejdet på deres nye album, The God-shaped Void, der nu efter syv år er kommet på markedet. De fem musikere siger selv, at det har været en lang proces, at få deres nyeste udgivelse færdig, fordi tingene ikke er som de var dengang. De står med nye udfordringer, når det kommer til at lave musik. I dag har medlemmerne nemlig både jobs og familier, at tænke på og samtidig er deres vokal, Devon Graves, flyttet til Europa fra Californien og dermed også fra de andre bandmedlemmer.
Den store pendler udfordring – og de mange lande
Da bandet fandt sammen i 2010, blev de rystet sammen på en Europa tour, og gik herefter i gang med dette album. Nu hvor forsangeren Graves er bosat i Europa, har det meste af arbejdskommunikationen foregået over e-mail – hvilket har gjort, at nogle ideer har taget flere dage før de er blevet kommunikeret ordentligt ud, og derfor trukket processen i langdrag. Produktionen var ikke nemmere for bandet; musikken er nemlig indspillet i Californien og vokalen i Østrig. Her kommer Jens Bogren ind i billedet, da han fra sit studie i Sverige har mixet det hele sammen i en periode på tre måneder.
Albummet er både dystert og makabert, og det er sangen ”Demystified” et godt eksempel på, den har en meget uhyggelig lyrik, og en stemning fra musikken, der fuldender den. Udgivelsen er veludført med noget musik, der virkelig fungerer godt. De forskellige numre har en rigtig god måde at fange én på, igen med et samspil der får det til at føles som en helhed, man hurtigt får følelsen af, at de her gutter ikke er nye inden for faget, og at de ved, hvad de laver.
Hvad fremtiden bringer
og der er ikke mange skønhedsfejl. Bandet har meget at byde på. Jeg vil ikke kritisere den lange produktionsperiode på syv år for albummet; tværtimod, beundrer jeg den vedholdenhed, man skal have, for at arbejde på noget i syv hele år, hvor der hver uge er nye op- og nedture og hvor medlemmerne bor langt væk fra hinanden. Bandet siger, at de vil se, hvordan udgivelsen bliver taget imod og afhængig af det, finder de ud af, om de vil fortsætte med at lave nyt musik sammen.
Der er ingen tvivl om, at bandet har sin helt egen, unikke historie, men at de ligefrem kan samle det gamle band og stadig arbejde godt sammen efter så mange år, er engagement på et højt plan. Især når man tænker på hele arbejdsprocessen via E-mails og indspilninger, og de udfordringer der hører til dette.
Trackliste:
- Devils and Angels
- Stranded
- Back to Black
- All the Bad Men
- The Fallen
- While the Spiders Spin
- Pull the String
- Demystified
- Season of the Swarm (Bonus Track)
- Sisters of the Dawn
- In the Silence