Seksogtredive års erfaring klemt sammen til en enkelt skive.
Det første, jeg lægger mærke til, mens jeg hører Second Time Around, er, hvor personlige sangene reelt er. Så jeg stoppede CD’en efter første track og læste interviews, for at lære sangeren bedre at kende. Jeg tog mig selv i at sidde, og se tredive år gamle musikvideoer og interviews fra, hvad man kan kalde en stereotyp, amerikansk radiospeaker tale om og med Mike Tramp. Skiven selv, opdager man straks handler om artistens eget liv.
Livslang musikererfaring
Mike Tramp har spillet musik i så mange år, at han nærmest ikke behøver en introduktion. Han begyndte i sekstenårsalderen med Eurovision i 1978, og var forsanger i to bands: Firsernes White Lions og halvfemsernes Freak of Nature. Med snart halvtreds års erfaring får vi det fængende album, Second Time Around. CD’en hører man straks, er skrevet på baggrund af Mike Tramps eget liv. I et interview siger sangeren, at han gerne vil skrive musik, som folk kan synge med på og spejle sig i. Det føler jeg, at han har formået i dette album.
Relaterbar rockmusik
Skiven bliver introduceret med nummeret ”All of My Life”, som er melodisk og glad i udførelsen. Man kan mærke, at lyrikken handler om det at være sanger. Musikken har været en stor del af hele Tramps liv. Sangen er suppleret med en energirig stemning af guitar og trommer. Man lægger ikke helt mærke til, at lyrikken er om savnet til hjemmet.
Næste indslag, jeg vil fremhæve, er ”Back to You”, som jeg vil mene, er det mest poppede nummer på udgivelsen. Det er igen meget glad musik, og det minder mig om noget, der kunne være med i en sommerfilm. Det er ikke nødvendigvis en skidt ting, for jeg tror, at denne sang bliver spillet i radioen, og er den, de unge vil lytte til, hvis de finder dette album.
No tomorrow er også værd at skrive om. Det er klassisk rock og noget af en ørehænger. Klart min favorit fra skiven. Introen svinger på den måde, så man bare vil have mere, og der bliver leveret gennem hele nummeret; sangen har bare energi. Dette minder mere om Freak of Nature end de andre indslag.
Fælles for hele albummet, er, at musikken er meget melodisk og personlig for Mike Tramp, det hører man klart i numrerne. Én ting jeg savner, er lidt bas, men det siger jeg nærmest hver gang. Ellers er der ikke andet, end at det er meget poppet og udenfor min smag – men som jeg også skrev tidligere, er det et album, som skal få folk til at relatere til sangene, og få dem til at synge med; det syntes jeg, at han har gjort godt, så det trækker helt klart op i helheden.
Stadig med respekt for sin egen musik
Udover at skiven kan blive lidt kedelig, syntes jeg, det er et godt album med et fantastiskt helhedsindtryk. Personligt ville jeg ikke komme til en Mike Tramp koncert. Til gengæld virker det som om, han har et loyalt publikum, og man kan også klart høre, at han har spillet siden halvfjerdserne. Man mærker hurtigt, at han har prøvet lidt af hvert før, til gengæld farver det ikke musikken: Der er respekt for, at de enkelte nummer ikke skal underproduceres. Det elsker jeg, for så er der også respekt for fans og publikum.
Nu lidt klogere på dansk musikhistorie kan jeg komme med en lille finurlighed. Min egen far har nemlig interviewet Mike Tramp i forhold til hans band Freak of Nature på DTU’s radio. Et interview, som jeg ikke har fået lov til at finde og udgive, ellers havde jeg spurgt vores redaktør, om vi kunne føje det til vores arkiver. Nu sidder min far hellere og spiller ”Boom Boom” på hans guitar. Det er ikke en sang, som nogensinde vil undslippe Tramp.
Trackliste:
- All of My Life
- Anymore
- Back to You
- Between Good and Bad
- Come On
- Highway
- Lay Down Your Guns
- No Tomorrow
- The Road
- When She cries
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases / Band interviews
Active since: 29-09-2019
Favorite genres: Post Punk / Darkwave / Classic Rock / Industrial / Ambient