-
Det Sidste Orkester – Ungdomstungsind Tur/Retur
4
Kynisk, absurd, klogt og spækket med referencer.
Isoleret og træt af at høre ”Isolation” af Joy Division; Jeg kigger vores arkiver igennem efter ny musik, og finder bandet Det Sidste Orkester. Utilfreds over bare at slå tiden ihjel, skriver jeg til min chef, og fortæller, at jeg vil anmelde deres album, “Ungdomstungsind”. Jeg bliver slået tilbage af selvironien og de kyniske tanker, som ligger bag musikken samt et væld af referencer, som jeg ikke helt kan sætte en finger på. Selvom lyrikken er kynisk, mærker man kynikerens tankegang: At livet ikke har nogen mening, men at det egentlig er okay. Dette er et album, jeg vil være glad for at have og lytte til igen og igen.
Navnløs melankoli
Det danske band Det Sidste Orkester spiller en god mængde tidløs rockmusik. De fandt sammen i 2017 og med en plan for, hvordan fremtiden skulle se ud, begyndte de at producere deres debutalbum Ungdomstungsind. Disse fem navnløse musikanter har endt med at skrive en skive, der har en god blanding af sarkasme, melankoli og kynisk lyrik. Man kan høre, at de kender deres instrumenter, og hele pladen har en god, melodisk sammenhæng, hvor det kun er få gange, musikken når at blive kedelig.
Klassisk rock og genreblanding
En ting, jeg lægger mærke til med det samme, er hovedguitaristen. Man kan høre, at han kan mere, end han lader vise. Vokalen lyder som noget, jeg har hørt før, men jeg kan ikke sætte min finger på det. Trommerne gør, hvad de skal; Det er ikke ekstraordinært, eller som en firser trommemaskine – de har en fin blanding af at holde rytmen, og spille sammen med resten af bandet. Bassen gør ikke så meget, og det er lidt ærgerligt, da jeg selv lytter til basdomineret musik.
Hvis vi tager første nummer af Ungdomstungsind, ”Dørmand”, er der en rigtig fin intro med bas og akustisk guitar, hvortil den leder ind i lyrikken. Sangen er melankolsk, og handler om at have et kynisk forhold til sig selv. Tonerne og hastigheden i musikken understøtter denne melankoli. Efter sidste omkvæd bliver vi ledt ind i et C-stykke i form af en guitarsolo.
Midt i albummet har vi ”Fader, Hvor”, der bliver indledt med korsang og guitarsolo. Det som fangede mig var omkvædet, der lyder som noget, Ghost kunne have skrevet. Det er ikke skidt, for musikere lader sig inspirere af hinanden, men det skiller sig ud fra albummet. Det er et godt nummer, og et af dem, jeg har fået på hjernen, fordi det er så velskrevet.
Så har vi track syv, ”Piller”, som er en rap sang. Det er inspireret af ungdomshus-rap fra nullerne med Raske Penge, Klumben og de drenge. Rytmen er ren reggae, og tonen i musikken har en fin kontrast til lyrikken, da sangen handler om selvdestruktion. Den er god, men jeg har ikke forstand på reggae, så jeg kan ikke sige meget.
Én ting, jeg har lagt mærke til, er, at mange af sangene følger en A-B-A-B-C-opbygning, hvilket er genretypisk i poprock. Det er ikke skidt, men jeg kan bare forestille mig, at albummet bliver lidt kedeligt i længden for nogen lyttere.
Lovende ungdomstungsind
Jeg kan godt lide albummet: Det er ovre på den gode side, og jeg kunne godt forestille mig at tage ind og se en af deres koncerter. Hvis de bliver ved på denne måde, tror jeg også, at de kunne blive store blandt den alternative ungdom. Dette er på grund af lyrikken og easy listening subgenren, som har farvet musikken. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal give af anbefalinger, da jeg ikke kender meget til dansk rock. Deres vinyl er allerede ude på markedet og kan købes af bandet.
Mere tid slået ihjel og lektier som blev udskudt med en flugt ind i et lyrisk univers, som er på grænsen til depressiv. Selvironien hænger stadig tungt i mit hoved sammen med lyrikken. Jeg finder mig selv tænkende over min egen eksistentialisme og selvdestruktion – om piller og D-vitaminer, som står urørt i mit skab. Desværre har de kun to numre på nettet, men resten bliver udgivet til maj. Nedenfor kan du høre det første nummer fra albummet album, ”Dørmand”. Du bør bestemt ikke gå glip af denne udgivelse, det er ikke spild af tid – tværtimod!.
Trackliste:
- Dørmand
- Platinhits
- Rodehoved
- Paradoks
- Fader, Hvor
- Markiser
- Piller
- Udsalg
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases / Band interviews
Active since: 29-09-2019
Favorite genres: Post Punk / Darkwave / Classic Rock / Industrial / Ambient
Mike Tramp
Naglfar