Manticora
To Kill to Live to Kill
Udgivelsesdato: 3. august 2018
Label: ViciSolum Records
Type: Album
Genre: Progressive Power Metal / Speed Metal / Thrash Metal
Antal Numre: 12
Type: Album
Genre: Progressive Power Metal / Speed Metal / Thrash Metal
Antal Numre: 12
Progressivt speedmetal fra 2018 – part 1.
Kan man få en flok metalhoveder til at læse i en bog? Her får de i hvert fald muligheden, for Manticora har ikke kun skrevet sange, de har også skrevet en roman som et samspil mellem to udgivelser. Det andet album har release den 28. august 2020, så stay tuned, for det anmelder vi også.
Helt fra begyndelsen
Historien starter tilbage i 1996, hvor en dansk gruppe ved navn Manticore blev dannet, for efterfølgende at gå i opløsning under et år efter. Ud af denne skuffelse rejste Manticora sig i 1997 og de har givet den gas lige siden. Bandet har snart turneret i det meste af verden; i Europa, USA og mange flere. Blandt andet har de spillet på den store festival Wacken og deres syvende udgivelse havde en verdensomspændende release.
Deres nyere skud på stammen fra 2018, To Kill to Live to Kill, er den første i otte år. Det kan måske have noget at gøre med, at de har haft en del udskiftninger af medlemmer – faktisk så mange, at det næsten kan være svært at holde styr på.
En anden interessant ting ved netop denne udgivelse, er noget gruppen selv kalder et ’koncept double album’. Det er jo egentlig rimelig lige til; der udkommer to album, hvoraf To Kill to Live to Kill er det ene. Det der gør det spændende, er, at forsanger Lars F. Larsen har forfattet en roman på over 300 sider til. Manticora siger selv, at hvis man vil have 110% af oplevelsen, så skal man læse bogen. Kapitlerne i bogen passer nemlig sammen med de forskellige tracks på albumudgivelsen.
Det stærke bagland
Produktionen af musikken er delt op i to, hvor bandet har nogle stærke ressourcer og erfaringer at trække på. Der er nemlig blevet optaget og mixet af Jacob Hansen fra Hansen Studios, som også har produceret for blandt andet Volbeat med flere. Vokalerne er optaget af Tommy Hansen fra Jailhouse Studios, hvor blandt andet tyske Helloween med flere har indspillet.
Gruppen har en meget karakteristisk lyd, hvor de hurtige tempi drøner derudad og skaber en fangende stemning, der gør det svært ikke at lytte videre. Det er godt suppleret af vokalen fra Lars F. Larsen, hvis gennemtrængende stemme skaber en god kontrast i musikken, så budskaberne rigtigt kommer igennem. Lige netop budskaber er der mange af, som man både kan i romanen og som kommer til live i deres lyd. Samtidig er det grafiske coverbillede specialfremstillet, så den giver det udtryk fra musikkens og romanens fortælling.
Sans for kvalitet
Denne kvintet kommer uden tvivl vidt omkring, det gælder både geografisk, men også med deres musik. Gruppen, der havde godt 20 år på bagen, da denne release udkom, viser også, hvor kvalitetsbevidste de er, ved at gå i detaljer med deres arbejde. Her er kun det bedste godt nok i arbejdet på ikke kun at skabe god lyd, men en mere kunstnerisk tilgang, hvor bandet har udvidet deres fortælling med romanen.
Jeg har endnu ikke selv oplevet dem live, men er ikke i tvivl om, at de spiller op til en kæmpe fest. Gruppen tog kort efter udgivelsen af dette album på tour i Nordamerika, hvor de spillede support for det bandet Persefone, som er kendt for at have godt gang i den på scenen, hvilket jo kun underbygger min teori.
Selvfølgelig kan man fortsætte musikkens historie i en roman, og få metalhoveder til at læse den. Faktisk tror jeg, det kan give en mere sammenhængende og gennemarbejdet rød tråd. Så hvis du ikke kendte til udgivelsen, og gerne vil have en god historie, er der ingen undskyldning for ikke at få fingrene i den og nyde sommervarmen – der desværre er kommet alt for sent for manges mening
Trackliste: