Et gensyn man aldrig bliver træt af
Det er over 25 år siden, at Less Than Jake udgav deres første fuldlængde Pezcore. Siden dengang har de med jævne mellemrum været gode til, at gøre opmærksomme på sig selv, med et album eller en EP nu og da. Denne gang er det så tid til deres niende fulde udgivelse, der har en lyd, og en attitude, som virkelig falder på et tørt sted mens vi nærmer os dette forfærdelige år 2020s afslutning.
Over skyerne er himlen altid blå
Silver Linings er navnet på gruppens nye skive, og den titel beskriver ret godt hele den oplevelse, man får ved at lytte til musikken. Når man hører sangene, er det nemt at blive overbevist om, at numrene er skrevet med lige præcist det formål at opfriske, opmuntre, og give håb om bedre tider. Derfor kom det som en overraskelse at finde ud af, at bandet faktisk havde skrevet og optaget albummet for over et år siden. Før den politiske situation i USA virkelig spidsede til, og før nogen forbandt ’Corona’ med andet end middelmådig øl.
Man må bare sige, at det har været heldigt ikke bare for Less Than Jake, men også for os, at de valgte det skulle tage lidt længere tid med pladen, inden den blev sendt på gade. Hvis Silver Linings var udkommet i starten af dette år, kunne sangene om at gå i byen og drikke med vennerne være provokerende, eller bare give et billede af, at de ingen situationsfornemmelse havde.
Men nu, hvor vi efterhånden er ved at glide ind i en tilvænning, når det kommer til vores isolerede liv, lyder disse sange mere som din energiske og elskelige ven. En ven, som minder dig om alt det, vi skal se frem til, når livet engang bliver normalt igen, om det så er drukture, kærlighed, eller bare de komfortable rutiner.
Som vi kender dem, og så alligevel…
Når en fan af de her fyres tidligere musik vil lytte til Silver Linings, kan jeg ikke forestille mig andet, end at de vil få et lille smil på læben. Det er mere Less Than Jake, igen, men i modsætning til mange andre bands gør det bare overhovedet ikke noget, når de har ikke ændrer sig særlig meget. Du kunne tage en hvilken som helst sang fra dette album, og bytte den ud med en fra deres 1998-pladeudgivelse Hello Rockview, og det ville ærlig talt ikke lyde særlig malplaceret. Der er bare ikke særlig mange grupper, som tilbyder ska punk i den kaliber og stil, som de her gutter gør, så det samme vil altid være bedre, end at de forsøger at jagte nogle trends.
Hornene er der i præcist samme høje kvalitet, som de altid har været. Der kunne dog godt være lidt flere af dem, men det er nok en personlig mening, jeg har det med at sætte større pris på trækbasun i min punkrock, end de fleste andre i min omgangskreds. Men jeg tror dog ikke, at nogen fans overhovedet ville ønske andre end Buddy ”Goldfinger” Schaub på trombonen, og Peter ”JR” Wasilewski på saxofonen i Less Than Jake, uanset hvor stor eller lille deres tilstedeværelse på albummet er.
Vokalmæssigt leverer Chris DeMakes og Roger Lima som sædvanligt en rigtig tilfredsstillende dual-vokalist præstation. Deres stemmer minder er på nogle punkter meget sammenlignelige, og så er de alligevel forskellige nok i deres stil til, at de kan supplere hinanden rigtig godt. Hvad så med trommerne? De er lige så med på beatet som de altid har været, uanset om det er punk- eller skarytmer, der skal på banen. Her er der dog sket en ændring siden vi sidst hørte fra bandet, og det er også på dette punkt, at vi finder roden til en af de eneste ændringer jeg kunne forestille mig, at stamlyttere ville lægge mærke til, i deres lytteroplevelse med Silver Linings nemlig lyrikken.
Matt Yonker, som tidligere trommede for pop-punkbandet Teen Idols, og som også havde lavet lys og lyd for Less Than Jake til deres shows, har sprunget til og overtaget Vinnie Fiorellos plads. Man skulle tro dette ville resultere i en større, mere drastisk ændring for gruppen. Fiorello var jo trods alt sammen med DeMakes, grundlæggere af orkestret tilbage i ’92. Kendere vil også vide, at Fiorello var den primære lyriker helt op til han sagde farvel i 2018. Dette kan man godt høre, hvis man har skamlyttet bandets tidligere output.
Less Than Jake har aldrig været vanvittigt politisk i deres sangtekster. Der har dog altid været en tydelig rebelsk og fandenivoldskhed, som tydeligt skinnede igennem på visse sange, mellem deres mere hyggelige og personlige udskejelser. Det er dog lige nøjagtig det, som der ikke mærkes så meget af på dette album.
Heldigvis er denne udgivelses tematik meget opløftende, endda mere end vi normalt ser fra fyrene her. Så lad os håbe, at hvem end der står bag lyrikken nu, har evnerne til at kunne finde lidt af den klassiske punkattitude frem igen, når næste projekt skal skrives. Mon ikke vi også til den tid har en masse andet at være skidesure over.
Giv dig selv, eller en du elsker godt humør i julegave i år
Selv med deres første medlemsskift i over 19 år, har Less Than Jake endnu engang leveret varen. Nej, det vil nok ikke konvertere nogle haters til fans, men sådan har man kunnet sige siden deres andet album. De her gutter ved hvem de er og hvad de kan, samt hvad deres fans vil have, og vi kan kun være taknemmelige for, at de i alle disse år, ikke har set nogen grund til ikke at skulle give os det.
Personligt har jeg kendt bandet, lige siden jeg hørte dem for første gang spille ”All My Best Friends are Metalheads” i ’Digimon: The Movie’ i mine barndomsår. Jeg gætter på at alle stamlyttere af Less Than Jake kan give mig ret i, at det er svært ikke at skråle glædeligt med på ”Lie To Me” og ”Keep on Chasing”, uanset om man står og lytter til dem under morgenbadet, eller mens mens man læser denne anmeldelse.
Hvis du bare har den mindste kærlighed til ska punk, så er der ingen grund til at holde dig tilbage fra Silver Linings. Det har været et hårdt år, og Less Than Jake har heldigvis givet os et album, som ikke bare er noget at danse til i vores små isolerede lejligheder, men som får os til at se frem mod lysere tider, forhåbentligt med nogle trompet-tunge liveshows på vores side af dammen.
Trackliste:
- The High Cost of Low Living
- Lie To Me
- Keep on Chasing
- Anytime and Anywhere
- The Test
- Dear Me
- Monkey Wrench Myself
- King of the Downside
- Lost at Home
- Move
- Bill
- So Much Less
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases / Band interviews / Editorial Tasks
Active since: 09-09-2019
Favorite genres: Punk / Hardcore / Metal in all shapes and sizes