Ved udgangen af det værste musikår – slippes gudinden for mareridt og galskab løs.
Som året er ved at rinde ud, slipper Akhlys dette bæst af et album løs – med sine mørke, dystre melodiske tunge mindeværdige riffs og massive trommemur, en udgivelse der vil sætte dybe spor i sjælen. Du er ikke i tvivl om, at Melinoë er ude og vandre, til skræk og ruelse for alle…
Nattens rædsler
Akhlys er et black metal-band fra USA. Bag bandet står mastermind Naas Alcameth, som også står bag projekterne Nightbringer, Bestia Arcana, Excommunion og ikke mindst Aoratos. Han har da også hevet lidt musikere med sig fra især sidstnævnte band. Albummet handler i høj grad om de mareridt og drømme, forsangeren oplever når han sover. Det er dét, hans projekt, Akhlys, tager udgangspunkt i.
Selvom det hovedsagelig er Alcameth, der har skrevet udgivelsen, skal man dog også være særligt opmærksom på trommerne. Disse bliver på Milnoë skabt og spillet af Eoghan. Han presser her på pladen sig selv til det yderste og man må sige, det lykkes at skabe et virkelig flot lydbillede. Der sammen med Alcameths riffs danner en solid mur. Blastbeats samt god brug af dobbeltbas-pedalen, skaber et meget afvekslende og hurtigt trommespil, som man bliver ramt af som lyn fra en klar himmel.
Lokket ind i en drøm
Albummets første track er ”Somniloquy”, som begynder med en summen, et catchy riff og et lydlandskab, der kunne være starten på din søvn. Sangen trækker dig længere og længere ind i dig selv, som søvnen også ville gøre det. Alcameths vokal efterlader dog igen tvivl: Vi er på vej ind i et mareridt, når han med high pitched stemme messer ”Dream Dream Dream”. De atmosfæriske dele af sangen er med til at skabe en mystik omkring numrene. Dette opbygger et solidt stemnings univers passende til en drømmeverden, mens lokkende, gentagne riffs, med en lydvæg af heftige trommer, er med til at lokke dig dybere ind i drømmen og ind i denne nyeste udgivelse fra Akhlys.
”Eqhialtes” hører ligesom alle de andre skæringer på pladen til i den tidskrævende ende. Med dette track får man en god idé om, hvor dygtig en riffmager Alcameth er. Han genbruger sine riffs på nye måder og i andre konstellationer hele vejen igennem. Selvom det er lange numre, når man derfor ikke at blive træt – trods det at intensiteten på udgivelsen ubarmhjertigt banker derudad.
Trommerne er helt igennem fantastisk djævelske på tracket. Her er man klar over, hvornår man skal dæmpe og hvornår man igen kan sætte nådesløs smæk på beats og dobbelt bas. Vokalen er knurrende og raspende, men alligevel ren periodisk. Et eksempel er det stykke af omkvædet hvor der synges ”Breathe In! Breathe Out!” hvor vokalen er flot og klar og yderligere bliver fremhævet af musikken, det er med at skabe et eminent lækkert værk. Ved at bringe Eoghan med ind over, er det lykkedes Alcameth at komponere et mesterligt album, et suverænt lækkert udspil.
Dragende liveprojekt
Lyt gerne til denne udgivelse med høretelefonerne på. De mange lydeffekter er med til at danne en altopslugende energi, der virkelig fungerer. Lyduniverset er lige på og engagerer dig som lytter. Rytmiske sektioner og grooves fastholder én, gennem de perioder, hvor man bliver gennemrusket på den gode måde af tremolo riffs, blastbeats og et isnende koldt lydbillede med en besnærende vokal. Du bliver på denne udgivelse ført ind i et univers, hvor du enormt svært ved at løsrive dig selv igen.
Bedst af alt, er at Akhlys begyndte, som et soloprojekt men da bandet fik et live lineup efter sidste album. Gør det at trommerne denne gang er spillet, programmeret og komponeret af trommeslageren selv. Det at have to kreative tilgange til værket er noget man virkelig kan mærke, fordi det skaber noget dimension, Akhlys kommer til at spille Lørdag d. 28 oktober 2021 på spillestedet Stengade i København.
Mange ting har rørt os i år: Mange udgivelser er det blevet til, også fik vi en pandemi! Konsekvenserne heraf har været isolation og manglende koncerter. Nu kommer Melinoë så vandrende og sikrer sig, at du husker 2020 for alt hvad året var, og for alt hvad det også har bragt. Ikke mindst, med denne udgivelse der kommer til at sætte sine spor i dig længe efter, du har hørt den, som et mareridt ryster den dig, og forbliver i dine minder lang tid fremover.
Trackliste:
- Somniloquy
- Pnigalion
- Succubare
- Ephialtes
- Incubation
About the author:
Assignments: Reviews of Releases and Concerts and Interviews. Nerd on all levels (finding releases, bands and labels) - Giving the editor gray hairs...
Active: 13-12-2019 - 27-08-2022, now freelance-reviewer
Favorite genres: Blackened Death Metal - but listens to all kinds of metal and rock!