-
Late Night Venture - Subcosmos
5
”I’m sorry Dave, I’m afraid I can’t do that.”
Dette album splitter mig mellem de følelser jeg havde, da jeg så Rumrejsen år 2001 og Interstellar. Den følelse, dette album giver mig, er den samme jeg har, når jeg går langs Amager Strand klokken et om natten med en cigaret i munden. Den skyfri himmel, kulden der bider, overladt alene til mine egne tanker og stjernerne. Hele albummet er på én gang både trist og aggressivt, efterladende en med følelsen af noget større. Late Night Venture har ramt mig, hvor Michael Strunge kun har strejfet.
48 minutters æresfrygt
Subcosmos er det sidste album i Late Night Ventures kosmiske trilogi. Den københavnske kvintet har spillet siden 2005, og har haft deres egen unikke, drømmende lyd siden da – og det fungerer. Sangene er op til syv minutter lange, og albummet har et lydspor, der fastholder stemningen under det hele. Dét, jeg finder mest imponerende ved albummet, er sidste track, hvor deres trommeslager Peter Falk opretholder en skæv rytme.
Albummet er for mig meget nihilistisk: det er en absurd sammentrækning af budskabet ”du skal dø”, hvilket gør musikken ekstatisk. Med dette album vil Late Night Venture lære dig at acceptere din død i al dens dystopi. Jeg elsker alle 48 minutter af det.
Misantropisk rumklang
Albummet begynder med en brummende bas afbrudt af et klokkespil, der giver genlyd i kraniet. Vokalerne kan kun sammenlignes med et torturoffers skrig efter nåde. Dette, efterfulgt af en stjernetåge af synth og guitar skaber en ambivalent aversion og længsel efter samme smerte. Men desværre slutter første nummer som det startede: en brummende bas og en følelse af længsel. Nummeret ”2630” er opkaldt efter Høje Taastrup, og er et tungt nummer og det eneste, hvor de synger på dansk. Den dybe vokal og og den lyse synthesizer skaber tilsammen en moderne HAL 9000.
Det fjerde track kan jeg specielt godt lide, fordi dens intro giver mig følelsen, af at famle over isen en kold vinternat. Det er det langsomme nummer på albummet. Man mærker, hvordan man kommer længere ud på tynd is, i takt med at guitaren bliver mere aggressiv. Det hele virker lokkende i udtrykket.
Det sidste nummer, jeg vil skrive om, er det sjette. Hele introen understøtter den nihilistiske ligegyldighed, resten af albummet har haft og forstærker den. Vokalen er vred og skuffet på lytteren. Under nummerets instrumentale stykke, arbejder første- og andenguitaren forbløffende godt sammen med synthesizeren og skaber en treklang, hvor alle får plads.
Et pust af nyt liv i dansk musik
Denne indspilning af Lasse Ballade, giver noget, jeg føler har manglet i det danske lydbillede. Late Night Ventures er nytænkende i forhold til dansk metal og rock. Personligt blev jeg overvældende glad, da jeg på deres facebook side så, at de fik inspiration fra Mogwai og My Bloody Valentine. Man kan sagens høre deres påvirkning, hvis man lytter efter. Efter jeg havde lyttet til albummet, begyndte jeg at søge efter mere af deres musik. Jeg fandt et fint lille nummer fra 2006, kaldet ”Drifting in a Slipstream”. Et velspillet nummer, som sammen med en anden af mine CD’er, er et billede på, hvordan musikken var, tilbage i nullerne.
Så som opsummering: musikken er følsom, misantropisk og melankolsk. Med tunge og drømmende lydspor får vi skabt et billede af en nebula. Som link vedhæfter jeg det fjerde nummer, da det på grund af dets ambients er min favorit. Hvis I vil høre mere i denne dur, kan jeg anbefale Soviet Soviet eller Dead Can Dance. Med disse ord vil jeg gå tilbage til min Cryosleep, før en eller anden beslutter sig for at slukke for ilten.
Trackliste:
- Far From Light
- Blooodlines
- 2630
- Desolate Shelter
- Subcosmos
- No One Fought You
- No Burning Ground
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases / Band interviews
Active since: 29-09-2019
Favorite genres: Post Punk / Darkwave / Classic Rock / Industrial / Ambient
Peter Hesseloe
Mark Skovbo Olsen