-
Beneath The Silence
-
Between Oceans
-
Royal Deceit
-
The Interbeing
3.63
Hvem siger, at det kun er i København og andre danske storbyer, at man kan opleve den blomstrende danske metalscene? Trods efterårsvejr og afsidesliggende spillesteder er vi flere, der i aften har sat retning mod Det Lille Teater i Slagelse, hvor fire danske metalbands er klar til at varme vores kolde metalsjæle, efter de er kommet ind fra kulden.
Beneath The Silence
Med seks år og to EP’er i bagagen, vil jeg mene, at århusianske Beneath The Silence efterhånden har fundet sig selv og deres helt egen stil. Jeg må ærligt indrømme, at det er første gang, at jeg har lagt ører til deres musik, men jeg er bestemt ikke skuffet. Med en stor forkærlighed for metalcore-genren og for en smule af det gotisk inspirerede melodiske metal undres jeg faktisk over, at jeg ikke er faldet over dem noget før.
Det er lidt et sjovt mix af genrer, men det gør, at bandet skiller sig ud fra de efterhånden virkelig mange corebands, der spirer og blomstrer i øjeblikket. For i nutidens metalmiljø er der sjældent andre årstider end forår og sommer, enten så spirer man eller også er man fremme i lyset. Desværre var teknikken ikke helt med bandet i aften, da både lys og lyd svigtede. Det viste sig, at der havde været en kortslutning dagen forinden, som spillestedet endnu ikke helt havde fået rettet op på, hvilket bevirkede, at der var manglende frontlys, således at bandet fremstod som skygger på scenen.
Det dårlige lys og årstidens gråvejr må have påvirket publikum. På trods af at forsanger Mette Hessellund konstant prøvede at få folk tættere på scenen, få dem til at moshpitte, eller på anden måde vise, at de værdsatte musikken, så var størstedelen åbenbart gået i vinterhi og stod afventende på afstand af scenen. Kontrasten var stor mellem den entusiastiske energi på scenen og den knap så entusiastiske folkemængde på gulvet.
Jeg er tydeligvis ikke den eneste, som ser noget lovende i bandet, for ingen ringere end Defecto-forsangeren Nicklas Sonne har lagt studie til bandets seneste EP, Phoenix. Er du vild med bands som Evanescence, men synes, de mangler lidt mere kant? Så burde du tjekke Beneath The Silence ud. Med lidt mere tid i øvelokalet og nogle flere numre på tracklisten, kombineret med en ny koncertturné tror jeg sagtens, at bandet kan få sat deres personlige præg på den danske metalscene i fremtiden.
Sætliste:
- From The Inside
- Voice Of The Broken
- Ashes
- Find Your Way
- Break The Circle
- Can You Hear Me
- Hate Me
Between Oceans
Trods det faktum at bandet fandt sammen i 2015, var det først sidste år, at de smed deres debutudgivelse, Oxymoron, på gaden. Selvom de stadig ikke helt har fundet deres egen unikke sound eller stil, er de helt bestemt teknisk dygtige på deres instrumenter, og ved præcis, hvordan man får de vokalmæssige harmonier til at sidde lige i skabet.
Der var også tekniske lyd- og lysproblemer under Between Oceans’ koncert. Selvom lysmanden nu havde fået de tilbageværende lamper til at bevæge sig, så man kunne få et glimt af andre end kun trommeslageren indimellem, var det stadig ikke helt optimalt. Men dette lod bandet sig slet ikke gå på af; de fortsatte ufortrødent med deres opmuntrende råb til publikum om at komme nærmere eller til at synge med, og energiniveauet på scenen var helt i top under hele koncerten.
Bandets to vokalister forstår at afbalancere growl og clean voice i en grad, som jeg kun har oplevet med det gamle Mercenary. Desværre havde jeg svært ved helt at skelne de første fire numre fra hinanden, da jeg syntes, at både riffs og rytme mindede for meget om hinanden i de numre. Et sjovt og frisk pust kom dog, da de kastede sig ud i covernummeret af Sys Bjerres ”Malene” til stor jubel fra det ellers søvnige publikum.
Det afsluttende nummer ”Lost Or Found” kunne sagtens gå hen og blive bandets signaturnummer med sine hurtige guitarriffs, galoperende trommer og sin catchy melodi. I hvert fald var det også dét nummer, som endelig fik publikum ud af starthullerne og så småt fik dem til at ryste garnet imens de rockede med. Den hårfine skillelinje, der er mellem den lidt poppede clean voice og den virkelig karakteristiske onde growlen, kunne danne et fint grundlag til deres fremtidige lyd. Og lige netop dette kunne tilføje det unikke, som jeg ellers savnede i de andre numre.
Sætliste:
- Reverie
- The Light Below
- Shallow Waters
- Breakaway
- Malene
- Lost Or Found
Royal Deceit
Nu blev det tid til endnu et jysk band; de er fra Skanderborg og fandt sammen i 2014. Denne gang har vi at gøre med et band, som har varmet op for flere store navne på trods af deres relativt korte eksistens – Hatesphere og Jinjer for bare at nævne et par stykker. Hvis folk var søvnige og sløve under de andre bands, så fik forsangeren Mathias Rønde lynhurtigt hevet dem ud af deres døs alene med sin intense udstråling.
Der var fra starten af lagt an til en koncert af en sådan kaliber, som vi sent ville glemme. Om det var fordi, at lysmanden endelig havde fået nogenlunde styr på lidt af lyset og endda havde fået sat et interimistisk frontlys op, eller om det blot var forsangerens cool personlighed, det må være op til publikum at vurdere.
Ikke nok med at bandet havde en smittende udstråling og energi, de havde også en masse nyt guf med i godteposen. Til dato har bandet ikke udgivet et album, men det viste de med al tydelighed, at vi ikke kommer til at vente længe på. Alle numre på sætlisten på nær ”Snap”, som er fra deres debut-EP, der udkom i 2017, er helt spritnye og ørehængende. Hvis ikke man var fan før man kom til koncerten, så er der store sandsynlighed for, at man blev det under koncerten.
Der skete ikke rigtig noget på gulvet lige foran scenen, af ukendte årsager havde publikum trukket sig nogle meter bagud. Så i interluden til ”Hang Them High” anså Royal Deceit dette som en invitation til, at forsangeren byttede plads med trommeslageren. Imens Mathias hamrede på trommerne, sprang resten af bandet ned på gulvet mellem publikum, hvor de forsøgte at få folk vækket til live igen og trukket nærmere scenen.
Men da de nåede til tredjesidste nummer ”Oceans Of Black”, mente bandet stadig ikke, at publikum var vågnet ordentligt op. Derfor inviterede de en sej pige på 9-10 år på scenen for at vise folk, hvordan man virkelig fyrer den af og ryster nakke og hår til god metalmusik. Jeg er stensikker på, at et band som Royal Deceit indenfor få år får slået deres navn så grundigt fast på metalcore-hitlisterne, at de selv kan stå som headliner og fyre den af overfor et endnu større publikum end i aften.
Sætliste:
- History Repeats
- End Of Days
- Bite The Curb
- Just Business
- Snap
- Chasing Ghosts
- Backstabber
- Hang Them High
- Oceans Of Black
- Pariah
- Echoes Of Hate
The Interbeing
Det er bestemt ikke første – og heller ikke sidste gang, jeg ser aftenens hovednavn, The Interbeing, Bandet blev dannet i 2006, men kom først for alvor frem i lyset efter udgivelsen af deres debutalbum, Edge Of the Obscure. Deres karriere tog et spring op af hitlisterne efter det seneste album Among The Amorpheus, hvor de sluttede sagaen, som de fortalte gennem begge albums.
Første gang jeg stiftede bekendtskab med dem, var da de spillede på COPENHELL i 2017. Sidenhen har jeg fotograferet og anmeldt dem et utal af gange. Trods dette har hver koncert med dem været unik og virkelig vist, at deres spilleglæde og publikumskærlighed direkte er groet eksponentielt i takt med deres succes. Det er ikke kun i Danmark, at fanskaren vokser; jeg har flere gange til koncerter med The Interbeing mødt fans fra det meste af Europa, ja endda en enkelt amerikaner, som var kommet kun for at se dem spille.
Dette var sidste koncert på bandets turné, nu er det tid til at trække stikket, gå i studiet og færdiggøre deres kommende album. Et album, som efter sigende bliver mere råt og teknisk end de forrige, hvilket også kan mærkes på singlen ”Depressor” fra selvsamme album. Et nummer som vi også fik for fuld udblæsning allerede som nummer 3 på sætlisten. Ikke bare forsangeren Dara Toibin, men også resten af bandet strålede af spilleglæde, og publikum var i den grad vågnet til dåd nu. Det var måske The Interbeing, som alle i sidste ende havde ventet på og sparet energi op til?
Sætlisten var som altid spækket med numre fra hele bandets karriere. Selvom guitarist Andreas Bjerno ikke har været med på hele rejsen, så må man sige, at han har forstået at samle det hele op hvor Torben Pedersen efterlod det, og gøre det helt til hans eget. Rent faktisk synes jeg at synergien i The Interbeing aldrig har været bedre end den var her i aften. Alle bandmedlemmer hviler i sig selv, de ved, at de er dygtige på hvert deres område, og giver plads til hinanden.
Desværre drillede lyden stadig indimellem. Mikrofonen og monitorhøjtalerne hylede periodisk, og bassen kammede også over et par gange – den sidste rest af de tekniske problemer, som de andre bands også havde døjet med. Men Dara og resten af bandet forstod til fulde at holde publikums opmærksomhed fanget og lod sig ikke påvirke af de få irritationsproblemer, som lyden kunne bevirke.
Aftenen sluttede med dette brag af en energisk koncert og efterfølgende kunne vi så rippe de sidste rester af merchandise fra boden bagerst i lokalet. Selv den sidste resterende t-shirt på boardet blev hurtigt revet væk. Jeg tror roligt vi kan se frem til at opleve endnu mere kant fra bandet på det kommende album, som forhåbentlig har release i løbet af det kommende år.
Sætliste:
- Pulse Within The Paradox
- Purge The Deviant
- Depressor
- Sins Of The Mechanical
- Spiral Into Existence
- Fields Of Grey
- Face Deletion
- Sum Of Singularity
- Rhesus Artificial
Det kan godt være, at efterårsmørket og gråvejret kan gøre os sløve og ugidelige, men i aften fandt vi den perfekte medicin, selvom den var lidt langsomt virkende… Rigelige mængder metalcore serveret med en energi og spilleglæde, som favner langt ud over scenekanten, kan vække ethvert tungsind og sommeren til live inde i vores metalhjerter og dermed varme vores sjæle. Selvom spillestedet ligger langt væk for en del af os, så var det absolut den lange rejse værd.
Beneath The Silence
Between Oceans
Royal Deceit
The Interbeing
About the author:
Assignments: Music reviews and photographing / Editorial Tasks
Active since: 11-06-2018
Favorite genres: Melodic Death Metal / Industrial Metal / Symphonic Black Metal
Sunset Sons
Late Night Venture