-
Devour the Day
-
Skillet
3.75
Da jeg ankom til Amager Bio, så jeg på den ene side børn,der fik deres forældre til at købe dem Skillet merchandise, og på den anden side en lidt for fuld gut, der skulle hjælpes ud af døren. Så det var lidt svært at gennemskue, hvordan aftenen skulle gå. Der var dog ingen grund til bekymring, for mægtige Skillet sørgede for, at musikken og passionen var det primære, alle tilstedeværende vil huske fra denne aften.
Devour the Day
Indtil i aften havde jeg aldrig nogensinde hørt om Devour the Day. Som forberedelse til aftenen, havde jeg derfor lyttet al deres materiale igennem. Det var heldigvis rimeligt let overkommeligt, ikke kun fordi de er et relativt ungt band med start i 2012, men også fordi deres lyd var meget lyttevenlig for en rockfan. Min gennemlytning af bandets tidligere materiale forberedte mig dog ikke på den volume, de opnåede til deres liveoptræden. Der var desværre nogle problemer med teknikken på Amager Bio, der skulle vise sig at dukke op igen senere under Skillets show. Mere om det om lidt.
”Are you guys ready for some Rock’n’Roll?” spurgte frontmanden Blake Allison publikum, og selvom det var forholdsvist få mennesker, der virkede til at have hørt om bandet før, var responsen meget entusiastisk. Jeg var faktisk rigtig glad for det første nummer, ”Respect” – det var også min favorit fra deres albums, men der var bare noget mere power i denne liveversion. Blake var generelt god til at hype publikum op, og det samme kan siges for resten af bandet.
Joey Chicago på bassen gav den hårdt gas under den første halvdel af koncerten, og spænede frem og tilbage på scenen, når han ikke skulle levere baggrundsvokaler. Han virkede dog til at have mistet pusten lidt, inden koncerten var ovre. Det har jeg dog ret let ved at tilgive. Han gav tydeligvist meget mere end man realistisk kan forvente fra et såkaldt opvarmningsband.
Allergladest var jeg dog for trommeslageren Ronnie Farris, der viste overskud og overlegenhed under hele sin optræden. Trommestikkerne blev jongleret rundt i luften, drejet rundt i begge hænder – som forvoksede fidgetspinnere – og, så vidt jeg kunne se, blev de ikke tabt én eneste gang igennem samtlige elleve numre. Selvom mange af Devour the Days numre blev lidt ensformige i længden, især for folk som ikke er intimt bekendte med deres katalog, var det virkelig et band, der tydeligvis elsker hvad de laver.
Da jeg talte med to Skillet-fans efter opvarmningen, var de meget overraskede over den noget hårdere stil som drengene i Devour the Day viste – de synes dog det var meget fedt, at appetitvækkeren bestod af noget lidt anderledes end hovedretten.
Sætliste:
- Respect
- SOAR
- Faithless
- You and Not Me
- Red Flower
- Headspill
- Smells Like Teen Spirit
- The Censor
- Give It Up
- The Bottom
- Good Man
Skillet
Åh Skillet… Min teenagekærlighed! Jeg tør ikke indrømme, hvor meget jeg har lyttet til deres 2006-album Comatose igennem tiden. Ej heller at forglemme deres gennembrudsalbum fra 2009, Alive, med deres suveræne megahit ”Monster”. Siden disse albums, har jeg desværre ikke fulgt dem lige så tæt, som jeg burde. Det vil jeg dog efter i aften gøre mit allerbedste, for at rette op på.
Allerede fra første nummer stod det helt klart, at Skillet var ethundrede procent klar på at fyre den af. ”Feel Invincible”, var den perfekte start. De efterfølgende par numre gav frontmanden John Cooper mulighed for at smide bassen lidt, og fokusere på sin sang. Han greb dog også muligheden for at vise lidt akrobatik på scenen. Han hoppede og sprang, næsten med mere energi, end hvad man umiddelbart ville forvente kunne genereres ud af Skillets musik. Men det stoppede ham ikke i at være utroligt tæt på, at smide et cirkelspark og et par knytnæveslag i hovedet på guitaristen Seth Morrison. Det var alt sammen meget underholdende at se på. Seth leverede i øvrigt på højt plan hele aftenen. Desværre kom teknikken, som tidligere nævnt, tydeligt i vejen her.
Der var et eller andet, der simpelthen var gået galt i lydmixet, når det kom til de høje toner. Når guitaren skulle levere nogle af de mere skingre akkorder, blev det rent ud sagt uudholdeligt flere gange. Det ødelagde introerne på flere sange, og jeg så mange omkring mig, der tog sig til ørene de pågældende tidspunkter. Det var dog ikke noget, der varede meget mere end fem-ti sekunder ad gangen, og det skete heldigvis kun ved en håndfuld sange. Vokalmixet var desværre heller ikke helt i top. Dette blev tydeligst under opvarmningen, hvor den høje vokal, ligesom akkorderne, også blev alt for skinger. Mens under Skillet var problemet til gengæld, at John Cooper kunne være meget svær at høre på nogle af de mindre intense numre. Også til højre på scenen var der tydeligvist noget galt. Både Skillet-guitaristen Korey Cooper og Devour the Day-bassisten Joey Chicago, skulle under deres optræden skifte instrument på et tidspunkt, og det tog umiskendeligt meget længere tid end det burde for dem begge – hvilket resulterede i manglende instrumentale sektioner i korte øjeblikke.
Det siger dog en del om Skillets evner som band, når disse problemer ikke er nok til at gøre koncerten til noget som helst andet, end et fantastisk minde for mig. Alt lige fra John Coopers hjertefølte interaktioner med publikum, der tydeligvis elskede ham. Jen Ledgers store smil og tydelige livsglæde, da hun under nummeret ”Hero” hoppede væk fra trommerne – og sang af hele sit hjerte sammen med John forrest på scenen. Hele bandet udviste en kærlighed til deres fans og det at spille musik, som jeg ikke kan finde andet end inspirerende.
Hvis muligheden for at opleve Skillet live nogensinde viser sig, kan jeg kun anbefale, at du griber den. Man behøver ikke være hardcore fan, for at få en ordentlig én på opleveren, når de her kunstnere kommer til byen.
Sætliste:
- Feel Invincible
- Not Gonna Die
- You Ain’t Ready
- Whispers In The Dark
- Legendary
- Lions
- Awake and Alive
- Back From The Dead
- Save Me
- Undefeated
- Victorious
- Anchor
- Comatose
- Stars
- Monster
- Rebirthing
- The Resistance
På vejen ud af Amager Bio ser jeg det lidt ældre publikum stille sig i kø for at vise både Skillet og Devour the Day deres begejstring i merchandise-boderne. Børn nærmest hopper af glæde ved siden af deres lidt trætte forældre og plaprer løs om ”den fedeste koncert EVER!”; jeg kan kun smile til mig selv og være enig med de små. Kan ikke andet end at forestille mig, det bliver et minde for livet.
Fotos venligst udlånt af: Mark Skovbo Olsen, Vildmark Studio
Devour the Day
Skillet
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases / Band interviews / Editorial Tasks
Active since: 09-09-2019
Favorite genres: Punk / Hardcore / Metal in all shapes and sizes
Late Night Venture
GoatHawkBuffalo - Come To Temple