Jeg forstår simpelthen ikke at Garfield hader mandage. Især ikke med en hel aften fyldt med groovy melodiske og mørke metalbands i vente… Så konklusionen må være at Garfield bare ikke har opdaget at metal kan redde selv den mest triste og grå dag, og denne aften er ingen undtagelse.
The Spirit
Da de første mørke og tunge riffs fra ”Sounds From The Vortex” lød ud over salen, tiltrak de nærmest doom-agtige toner publikum som en magnet. Progressivt steg musikkens intensitet imens første nummer helt naturligt gled over i det andet ”Cosmic Fear”.
Tyske The Spirit har eksisteret siden 2015 og havde deres albumdebut i oktober sidste år, hvor de fik flotte anmeldelser fra flere sites verden rundt. Men deres korte karriere til trods, så fremstår bandet som både teknisk og musikalsk dygtige, og da jeg efter koncerten spurgte flere af de fremmødte publikummer, så var der stort set ingen der kendte dem, men alle var de enige om at bandet havde løftet stemningen og varmet dem fantastisk godt op til resten af aftenens underholdning.
På nær ét enkelt nummer, præsterede bandet at få spillet samtlige numre fra deres album. Med deres blackened dødsmetal, lykkedes det dem at tryllebinde folk, og få dem til nærmest i trance at stå og headbange og rocke med til de intense, dystre og velspillede toner. Et metalband i deres genre farer ikke ligefrem rundt på scenen som man jo ser i andre genrer, og selvom de virkelig var professionelle og havde masser af energi, så fik de ikke helt blæst os bagover, men lander alligevel på en virkelig solid og velfortjent karakter, som de kan være stolte af.
Sætliste:
- Sounds From The Vortex
- Cosmic Fear
- The Clouds Of Damnation
- Cross The Bridge To Eternity
- Illuminate The Night Sky
- The Great Mortality
Hypocrisy
Aftenens andet band Hypocrisy gik på scenen forholdsvis kort efter at The Spirit forlod den, hvilket bevirkede at publikum bestemt ikke var kølet af endnu og stadig var fulde af energi.
Bandet blev dannet tilbage i 1988 under navnet Seditious af de tre tidligere The Abyss-medlemmer: Peter Tägtgren, Mikael Hedlund og Lars Szöke, og skiftede i 1991 navn til Hypocrisy. Aftenens sætliste bød på lidt af hvert fra deres lange karriere men med hovedvægt på numre fra deres Abducted-album. Jeg finder valget af numre meget passende til aftenen, da Hypocrisy dengang spillede næsten samme genre som The Spirit gør i dag.
Det svenske band er en sjælden gæst i Danmark; det er faktisk mere end 10 år siden at de sidst var i landet. Det kunne tydeligt mærkes på publikum, som jublede, headbangede og moshpittede gennem koncerten. Tägtgren forstod at bruge hele paletten af både skønsang, skrig og growl, og havde rigtig god publikumskontakt det meste af tiden.
Desværre virkede det ikke som om forsangeren Peter Tägtgren havde 100% styr på sine vokalskift, og særligt hans skift mellem growl og skønsang fungerede ikke helt som tilsigtet. Særligt ”Adjusting the Sun” faldt uheldigt ud i den henseende, her virkede det samtidig som om guitaristen nærmest snublede over akkorderne. Derfor kan karakteren også kun lige snige sig op lidt over middel.
Sætliste:
- Fractured Millennium
- Valley Of The Damned
- End Of Disclosure
- Adjusting the Sun
- Eraser
- Pleasure Of Molestation / Osculum Obscenum / Penetralia (Medley)
- Fire In The Sky
- Killing Art
- Buried
- War-Path
- The Final Chapter
- Roswell 47
Kataklysm
Efter knap en halv times rumsteren rundt på scenen stod canadiske Kataklysm klar til at slutte aftenen af med et brag af en koncert. Forsanger Maurizio Lacono havde publikum i sin hule hånd fra start og fik med lethed dem til at følge sit mindste vink.
Som jeg beskrev i min anmeldelse af bandets seneste album Meditations prøver de at finde tilbage til deres rødder, tilbage til den spillestil der grundlagde Kataklysm. Noget som Maurizio også opfordrede publikum til at gøre. At man skulle stå ved sit ophav, ikke lade andre fortælle en hvordan man skal være eller hvad man skal mene og tro.
Vi fik et bredt repertoire af deres musik gennem de sidste 3 årtier, og bandet blæste folk bagover fra de første melodiske rå riff og den tonstunge torden fra dobbelttrommerne. Både musikere og forsanger kom langt ud over scenekanten, og jeg kunne forstå på publikum at den eneste anke de havde var at de syntes at Maurizio snakkede alt for meget mellem numrene, og at hvis ikke han havde gjort det, så havde der måske været tid til endnu et af deres medrivende numre.
Tydeligvis kunne folk ikke få nok af Kataklysm, og flere sang med på teksterne eller headbangede, mens hele området foran mixerpulten hastigt omdannedes til et af de største indendørs moshpits jeg har oplevet i min levetid. Stemningen kulminerede et sted mellem ” …And Then I Saw Blood” og ”Blood in Heaven” hvorefter folk nok var ved at være trætte, heldigvis var det jo også hen mod slutningen af aftenens stemningsfeber, så måske var det godt nok at folk lige kunne få pusten og få dulmet deres brusende blod inden de skulle finde hjem i seng og op på job tirsdag.
Sætliste:
- Narcissist
- The Black Sheep
- Fire
- Thy Serpent’s Tongue
- 10 Seconds From The End
- Guillotine
- As I Slither
- Crippled And Broken
- Outsider
- Manipulator Of Souls
- In Shadows & Dust
- …And Then I Saw Blood
- Like Animals
- Blood In Heaven
- At The Edge Of The World
Man må dermed konstatere, at selv en dødssyg mandag ikke kan holde en flok metalheads hjemme. Lidt ligesom Garfield ikke kan modstå et fad lasagne, tiltrækkes de af en god metalkoncert i nabolaget. Hvad vi fik i aften var en virkelig sprød, veltilberedt blackened deathmetal-menu, som mættede publikums store sult.
The Spirit

Hypocrisy

Kataklysm

About the author:
Assignments: Music reviews and photographing / Editorial Tasks
Active since: 11-06-2018
Favorite genres: Melodic Death Metal / Industrial Metal / Symphonic Black Metal