Der er en måned til juleaften, og udenfor sniger nattefrosten sig frem og lægger sig som et glat dæmpende tæppe over byen. Men det kan langt fra dæmpe hvad vi skal høre her i aften, hvor metalheads fra hele landet møder mindst lige så talrige frem, som antallet af ønskerne på et barns ønskeliste til jul.
9000 John Doe
Det snart 10 år gamle band fór frem på scenen med en energi der sjældent er oplevet før, og hvis folk havde stået og småsovet efter at have været kommet ind fra kulden, fik de sig i hvert fald noget af en hurtig opvågning.
Spørger man bandet kalder de deres musik for hillbilly hardcore, og selvom der ikke var meget nyskabelse, må man sige at deres musikalske udtryk gjorde et vist indtryk. De fleste fandt dem ganske underholdende og energien varede ved gennem alle syv velspillede men korte numre på sætlisten. Det var primært tracks fra deres album fra april i år: The Spirit Of The Wolf at vi fik glæden af at høre, selvom der også sneg sig et par numre ind fra det forrige album.
Det lader til at bandet har en tradition for at medbringe mindst én flaske fra deres hjemegn Aalborg på scenen, som de sender på omgang blandt publikum, hvilket blev taget imod med jubel og kun hjalp til at højne stemningen yderligere, og hvad er en jul også uden en god snaps?
Af et for mig forholdsvis ukendt band, gjorde de et virkelig godt indtryk, og især nummeret ”The Cold Street Of London” gik rent ind og rev mig med og tvang mig nærmest til at lægge kameraet fra mig et øjeblik for at ryste garnet og nyde dem i fulde drag.
Sætliste:
- Hated By Most
- Redneck Is The New Black
- Beatdown Sunday
- The Cold Street Of London
- Rusty Nails
- Hellstorm
- Never Corner A Cobra
Spitanger
Trods det faktum at Spitanger kun har en karriere der er cirka halvt så lang som det forgående band, må man sige at de er mindst lige så teknisk dygtige. Når guitarist Rasmus Toftlund og bassist Sammy Damiri får deres respektive instrumenter i hænderne og begynder at spille, får de tonstunge riffs hurtigt blodet til at bruse i ens årer. Forsangeren Mario Giovagnoli har siden jeg sidst så dem live tillagt sig et noget længere garn, og det blev taget godt i brug i aftenens løb, når han headbangede til de tunge toner fra bandet.
Det er første gang jeg ser Spitanger på en stor scene, og det virkede tydeligvis til at det også påvirkede dem i positiv retning. Sætlisten var mere velspillet og tight end nogensinde og deres Pantera lignende metal groove gik rent i blodet.
Det var også de største hits fra deres ellers korte karriere der blev fundet frem fra godteposen i aften, og især åbningsnummeret ”Two-Faces” og det senere nummer ”Welcome To The Real World” blev taget virkelig godt imod af publikum. Mario var jævnligt helt nede ved scenekanten og brøle i duet med folk i forreste række, mens Sammy mejede os ned med sin bas af og til, og skulede ondt men smilende til os. Der var op flere fra publikum som fortalte mig at de mente at dette var Spitangers hidtil bedste optræden til dato, og jeg er tilbøjelig til at være enig med dem.
Sætliste:
- Two-Face
- Backstabbers
- Alea Iacta Est
- Welcome To The Real World
- Revolt!
- Equality For Some
- Great Depression
- Tales From Reality
Illdisposed
Hvis ikke du allerede ved hvem Illdisposed er så er du gået glip af meget på den danske døsdmetalscene. Den århusianske subwoofer Bo Summer har en karriere der strækker sig helt tilbage til mine teenageår i 90’erne, og den er de bestemt ikke kommet sovende til.
Jeg var slet ikke i tvivl om publikums passion for bandet, jeg så t-shirts og patches med deres logo overalt jeg vendte blikket og for at det ikke skulle være løgn, mødte jeg også en virkelig dedikeret fan med Illdisposed tatoveret på sin underarm. Selv spillestedet havde valgt at lave en særlig fadølsmenu kaldet Bo Summer Menu, bestående af fire velskænkede halvliters fadøl.
I modsætning til min sidste anmeldelse af bandet, hvor Bo vist havde været lidt for tørstig, så må jeg sige at de denne gang leverede et brag af en koncert. Var stemningen høj før, så så var den nærmest tårnhøj nu, folk stagedivede, moshpittede, headbangede for ikke at nævne circlepittede som var det en voldsom dans rundt om træet juleaften. Bandet var virkelig veloplagte og der var fuldt knald på fra start til slut, desværre savnede jeg en smule mere publikumskontakt og beklageligvis var der også vrøvl med mikrofonen undervejs, hvilket til en vis grad ødelagde lidt af Bo’s ellers gode humør, men dette lod det ikke til at publikum lod sig mærke særlig meget med.
Sætliste:
- I Believe In Me
- In Light Of The Moon
- Dark
- Throw Your Bolts
- A Child Is Missing
- Weak Is Your God
- Psychic Cyclus
- Life: An Evaluation
- Days On The Floor
- Not A Vision: 1991
- Submit
- Purity Of Sadness
- Reversed
- We Lie In The Snow
De fleste af aftenens gæster vil nok mene at de fik en meget tidlig julegave med tre så veloplagte velspillende og vidt forskellige band, som hver især leverede en musik som selv ikke den tætteste snestorm havde kunne dæmpe voldsomheden af. Andre vil blot gå hjem stolte af at vi i Danmark har så mange virkelig dygtige bands, nye som gamle, der virkelig viser verden hvordan metal skal spilles.
9000 John Doe
Spitanger
Illdisposed
About the author:
Assignments: Music reviews and photographing / Editorial Tasks
Active since: 11-06-2018
Favorite genres: Melodic Death Metal / Industrial Metal / Symphonic Black Metal