Withering Surface kan man, uden at overdrive, kalde for pionerer indenfor melodeath-scenen i Danmark. Den 19. juni udgav bandet deres første album i meget lang tid, det er nemlig over halvandet årti siden, de sidst har udgivet noget. Jeg har været så heldig, at få lov til at snakke lidt med  bandet omkring deres nye albumudgivelse, og rejsen dertil.

Pænt goddag! Mit navn er Joey Jensen, og jeg er skribent for ravenrocksite.dk. Jeg vil gerne starte med at takke jer for, at du/I har taget tid ud af jeres skema, for at snakke lidt med mig!

Fortid:

1. Vil du/I give en kort introduktion af hvem du/I er, og hvad I hver især står for i Withering Surface?

Hej Joey. Tak for interviewet, det sætter vi stor pris på. Og også tak for en rigtig god anmeldelse! Jeg hedder Allan og spiller guitar i bandet.

2. Hvad bestod jeres musikalske baggrund af, inden I besluttede jer for at starte Withering Surface tilbage i 90’erne?

Jeg var sådan en thrash-type, der lyttede utrolig meget til Slayer, Anthrax, Metallica, Annihilator og Sepultura. Min musikstil var meget præget af, hvad de spillede på MTV Headbangers Ball med Vanessa Warwick og så hvad Preben fra Nostalgi havde hjemme. Nostalgi var en lille pladebiks i Næstved. Jeg vil skyde på, der var to rækker med heavy skiver og min makker og jeg tog fra Mogenstrup en gang om ugen og købte alt det nye, han havde fået hjem. Vi måtte jo klare os uden internet og min musikalske verden dengang var meget indskrænket på trods af, jeg fik min mor til at skifte abonnementet på Anders And ud med Metal Hammer fra UK.

3. I udgav jeres Unique-demo tilbage i 1995. Hvad var det, der bragte jer sammen som band omkring denne udgivelse, da det på daværende tidspunkt var en relativ ny lyd indenfor metalscenen i Danmark?

Michael havde en ret klar vision om at skabe noget musik, som gik i retning af Sentenced, Paradise Lost, Amorphis og At the Gates. Han havde skrevet sammen og byttet demobånd med et par makkere fra Vordingborg, som kendte ham gennem hans magasin, Emanzipation. Da de havde samme musiksmag, blev de enige om at danne et band, som kunne gøre en forskel i Danmark. Den gang var der kun dødsmetalbands i joggingbukser, som ikke rigtig rykkede noget som helst. Michael spillede sammen med Jakob i et hardcore band, så han blev hurtigt rekrutteret og så manglede de bare en guitarist mere. Vi havde nogle fælles venner og Michael inviterede mig ud på sit drengeværelse for at høre noget musik, han mente, ville være spændende for mig. Jeg havde aldrig hørt den slags før og var solgt med det samme. Og så havde vi den første øver i oktober 1994.

4. En ting jeg lærte, som nytilkommen Withering Surface lytter i år 2020, var, at jeres fanbase har en stor kærlighed til jer, og har været meget loyale gennem tiden. Har det været noget, I altid har kunnet mærke som band? Havde det nogen indvirkning på hvornår I originalt valgte at bryde op, og måske endnu mere relevant, at I nu har valgt at vende tilbage?

Mja… Jeg ved sgu ikke, hvor stor vores fanbase er. Eller hvor lille i virkeligheden. Det er aldrig rigtig noget, jeg har kunnet mærke. Jeg bliver vildt glad, når jeg møder en, som synes, det vi laver, er fedt og som har et eller andet forhold til vores musik. Eller hvis nogen har fulgt os altid og kan fortælle om en koncert de har set for 100 år siden.
Det fede ved at være gendannet i den henseende er, at man nu på sociale medier kan læse kommentarer fra folk, der var fans dengang og som synes, det er fedt, vi er tilbage. Det luner og det er dejligt at opleve den slags på de sociale medier, men når vi laver musik, er det for vores egen skyld og vores fans eller efterspørgsel fra fans, har aldrig haft noget med vores brud eller reunion at gøre. Det bliver fedt at komme ud og møde nogen in real life!

5. Hvad har været den primære katalysator for denne genforening? 16 år er lang tid. Var der mange ting, som skulle sættes på plads, før det kunne lade sig gøre, eller var det en meget naturlig proces?

Det hele startede med, at Michaels andet band, Thorium, som jeg også var med i på de første tre skiver, indspillede deres fjerde plade i Jakob Gundels studie. De fik Kaspar, som var med i WS og på den tredje Thorium-plade, til at indspille bassen og det hyggede de sig gevaldigt med. Så meget at Michael i sin takkeliste opfordrede Jakob til at gendanne WS. Det synes jeg var virkelig underligt at skrive, men tænkte ikke mere over det, for jeg har altid sagt, at en gendannelse aldrig ville ske. Men så henvendte Michael sig og sagde at Jakob var klar, hvis jeg var. Så jeg begyndte at overveje det og det passede helt perfekt ind i mit liv, både praktisk og musikalsk. De bands jeg har spillet i siden WS stoppede, har nærmest været en modpol til melodød og de sidste par år har jeg siddet derhjemme og skrevet meget melodisk musik til et andet projekt, jeg har gang. Det gik op for mig, at jeg virkelig havde savnet at spille den slags tråd og at jeg godt gad at hooke op med de gamle drenge igen.

Nutid:

6. Det melodiske dødsmetal har aldrig rigtig fået fat i Danmark i så høj grad som i mange af vores nabolande. Hvordan mener du/I, at scenen har udviklet sig i Danmark og omegn, siden Withering Surface gik i hi? Nogle ting, som I er mere eller mindre begejstrede for?

Jeg tror ikke, jeg sådan rigtig følger med specifikt i melodød genren. Men generelt er det jo blevet utroligt nemt at distribuere sin musik på nettet og selvom man godt kan drukne i udbuddet, synes jeg, vi har fået godt gang i den i DK. Vi er en meget broget flok af bands, som på en eller anden måde formår, at være sig selv. Det er vildt fedt, selvom der ikke rigtig er nogen, som får hul igennem til udlandet. Når man spiller så snæver en genre som metal er udlandet vigtigt og det er syret at se, at de mest aktive i udlandet, er bands, som eksisterende samtidig med den første udgave af WS. Her tænker jeg på Hatesphere, Illdisposed, Artillery…

7. Hvad var det første nummer, som blev skrevet til Meet Your Maker? Hvad er historien bag det nummer?

Det var ”In a City Without Soul”. Michael, Jakob og jeg var enige om, at jeg skulle skrive nogle demoer, så vi kunne høre, om vi var enige om retningen og formen og derefter tage en beslutning, om denne reunion var noget, vi skulle kaste os ud i eller droppe. Jeg gik lige rundt om mig selv et par dage. Funderede over hvordan jeg skulle gribe det an og om jeg skulle dykke ned i det gamle materiale og finde en rød tråd, der skulle følges. Det hele skulle egentlig bare synke ind og jeg fandt ud af, at den eneste måde at gribe det an, var ved at sætte mig ned og hamre riffs ud. Se om jeg stadig havde WS-viben. Fra den første tone og indtil nummeret mere eller mindre havde skrevet sig selv, kunne jeg fornemme, at det var 100% rigtigt og at det føltes helt naturligt. Skulle jeg have forceret det, ville det have været en utrolig hård omgang at skrive den plade og på et helt forkert grundlag. Så heldigvis gik det glat og det nummer vil selvfølgelig altid have en helt speciel betydning for mig og jeg synes faktisk, det er et af de bedste på pladen.

8. Har du/I nogle personlige yndlingsnumre fra albummet?

Puha, det er svært… Den gode gamle kliché med at vælge mellem sine børn… Men udover ”In a City Without Soul” tænker jeg umiddelbart ”Leaves in the Stream”, som jeg i store træk skrev på en halv time, mens jeg var midt i ’balladen’. Og ”The Apprentice”, som var det sidste nummer jeg skrev, specifikt som en afrunding af det hele. Jeg synes det nummer har en virkelig fed stemning.

9. En af mine favoritter fra det nye album er nummeret ”Room 417”. Det er et lidt spøjst nummer at lave et cover af, men I gør den dog til jeres egen på en helt speciel måde. Hvis idé var det at genfortolke dét nummer?

Det er virkelig godt spottet! Jeg vidste det faktisk ikke før, jeg så dit spørgsmål. Så jeg spurgte Michael. Han er ofte i Newcastle, da han elsker byen, har flere bands derfra på hans pladeselskabs rooster og mange venner i byen. Han bor altid på det samme hotelværelse, som har nummer 417 og ville skrive en sang om stemningen, der er i hans liv, når han er i Newcastle. For sjov søgte han på det værelsesnummer på nettet og fandt så den sang og besluttede sig for at låne lidt fra den. Men et direkte cover er det bestemt ikke.

10. Nu nærmer udgivelsesdatoen sig jo med hastige skridt. Hvordan har det været at skulle forberede en stor comebackudgivelse under disse karantæneforhold?

Det er på de fleste måder pisseirriterende. Vi har rykket rundt på datoer i et væk. Ud over koncerter, har vi skubbet og/eller aflyst en musikvideo-optagelse, en lyttesession, øvere og vores release party, som vi alligevel fik skudt af i søndags, som jo selvfølgelig ikke var vores førstevalg, men det var fint. Den eneste fordel er al den tid, vi som alle andre har fået forærende. Den har vi brugt til at komme op med mange idéer og grafiske elementer, blandt andet kommende t-shirt designs, plakater, sceneudsmykning, label til vores egen IPA og andre ting. Det har været en velsignelse at have tid til at lave nogle ordentlige interviews uden at skulle stresse helt vildt. Men det er en sølle erstatning for alt det, vi havde planlagt omkring releasen.

Fremtid:

11. Nu skal I snart ud og promovere jeres album med liveshows og tour. Hvordan føles det at skulle ud og spille som band igen?

Det føles super fedt. Det er jo en af de helt store grunde til, vi valgte at genopstå. Jeg ser virkelig frem til at spille de nye numre live og selvfølgelig også de gamle, selv om det bliver en udfordring at skulle have dem op at stå igen. Vi har indtil videre kun ses ganske lidt det sidste års tid, så det bliver dejligt at komme ud på landevejen og få rystet flokken sammen, så vi kan føles som et rigtigt band.

12. Hvad tror I bliver den nye fanfavorit at skråle med på fra Meet Your Maker? Er der en speciel sang I især glæder jer til at fyre af live?

Hmm… Mon ikke det bliver ”Leaves in the Stream”? Det tror jeg. Jeg glæder mig meget til at spille ”Meet Your Maker”. Der er nogle fede guitarting, som er sjove at spille. Vi er ikke helt færdig med sætlisten, men jeg tror de to numre er rimelig sikre.

13. Hvordan har det været at forberede alle de liveshows i disse tider? I forhold til øvning og så videre, må der have været nogle forhindringer, som man ikke normalt skal tænke over som band.

Vi har ikke forberedt noget som helst. Jo, vi har siddet hver for sig og studeret og øvet numrene, så vi er klar. Vi er simpelthen ikke kommet til det med at øve op til koncerterne sammen. Vi har flere gange taget første skridt, men så er ting blevet lukket ned, nye restriktioner vedtaget, åbning udskudt, alt det der… Første koncert skulle have været i maj og så havde vi drypvis koncerter over sommeren. Nu bliver første optræden til Næstved Metalfest i starten af september.

14. Hvad kan vi ellers forvente os af Withering Surface i fremtiden? Mere tour? Måske mere ny musik? Har I en plan, eller tager I det bare som det kommer?

Vi har en masse koncerter booket i Danmark i efteråret og foråret, så der sker helt sikkert en hel masse. Nogle af de aflyste koncerter er også genbooket til næste år og så arbejder vi på en Europaturne. Det bliver som support for noget fedt, hvis alt går, som det skal. Jeg tror, vi lige skal i gang med at øve og få alt det her promovering af Meet Your Maker af bordet, inden jeg begynder at lave mere musik. Men jeg har da et par skitser og idéer liggende.

15. Her mod slutningen vil jeg lige give jer chancen for at sende en hilsen ud til jeres gamle og måske kommende fans. Hvor og hvornår kan de komme ud og opleve jer i det danske land? Og hvorfor skal de det?

Vi spiller Næstved, København, Aalborg, Randers og Odense i efteråret og Vordingborg, Esbjerg, Helsingør og Fredericia til næste år. Og lur mig, om ikke også vi kommer til at spille en lille koncert ude på Amager i løbet af 2021…
Hold øje med vores Facebook, hvor det meste foregår. Og skriv os en hilsen eller en besked eller smid et Like. Vi bliver så glade for at høre, når folk er i live! Jeg tror og håber på, at de gamle fans ikke vil blive skuffede og jeg synes bestemt, der er noget at komme efter for folk, som aldrig har hørt om os. Og det hele er gratis på Spotify, så tjek os ud og kom og hør os spille numrene live, hvis I kan lide det.

Igen, mange tak for jeres tid, og held og lykke med udgivelsen! Rock on!

Tusind tak og tak igen for alt det krudt, I har brugt på os!

I kan læse mere om Withering Surface og deres seneste album, Meet Your Maker, i vores anmeldelse

Den 21. Juni holdt Withering Surface releasefest på Zeppelin. I kan herunder se et par stemningsbilleder fra dagen.

Releaseparty på Zeppelin Rock Bar 21-06-2020: