Hvad skal der absolut være på en Rider? Det har Arsenic Addict svaret på
Solen står højt på himlen over Kansas City i Odense, og Arsenic Addict byder velkommen på en bænk uden for deres øvelokale til interview, samtale og jokes. Dette upcoming band ved allerede nu, at de har fat i den gode lyd, men de lader det ikke stige dem til hovedet. I stedet deler de ud af koncertminder, musikanbefalinger og deres tips og tricks til nye musikere.
Arsenic Addict er en fynsk dødsmetalgruppe fra Odense. Bestående af Sonja Rosenlund bag mikrofonen, Claus Andersen på leadguitar og som backing vokal, Danny Bo på rytmeguitar, Brian Bentzen på bas og Lasse Hansen bag trommerne. Deres lyriske tekster er meget maleriske og dystre, grænsende til makabre og kunne snildt udgøre soundtracket til den næste splattergyser du ser.
Bandet:
- Til Devilution fortæller Sonja, at hun har vidst, at hun skulle være metalmusiker, siden hun var ti år gammel. Hvad med jer andre?
[Brian]: Vi har ikke opdaget metal via det take, som Sonja har. Det første, jeg hørte, har været et Iron Maiden album og så Testament. Mit første album jeg købte for mine avispenge, var et Testament album, dengang det nye Metallica album var And Justice For All…. Det må have været tilbage i ’87, var det ikke?
[Claus]: ’88! Når jeg tænker tilbage, så tror jeg, at det var gennem mine forældre, som havde en compilation-plade, hvor Europe var på. Det var nok det hårdeste for mig dengang. Jeg kan ikke huske hvad årstal, men det har nok været i 80’erne. Så har det bare gået fremad med Metallica, Slayer og så blev det så Cannibal Corpse med Tomb Of The Mutilated. Det var for mig helt anderledes end hvad jeg var vant til, og så er det bare gået derfra.
[Sonja]: Europe og Cannibal Corpse er ellers nogenlunde det samme.
[Danny]: Jeg startede i skole og begyndte at rende med nogen, som hørte noget tråd, som var en del ældre. Jeg kan huske at jeg har siddet i sandkassen og hørt And Justice For All… på bånd. Så hørte jeg det, indtil det var helt smadret, og så fik jeg et nyt, og så kom der CD’er, og det var fedt.
[Sonja]: Det bånd tror jeg også, at jeg har stadigvæk.
[Lasse]: Jeg blev lidt interesseret, da jeg så Lordi i melodigrandprix, da jeg ikke var ret gammel. Jeg tænkte, “Hold da kæft, der er også noget musik, som er lidt sejere end Hits for Kids”. Så et par år efter havde jeg en internetven fra Færøerne, som introducerede mig til System of a Down. Jeg blev totalt hooked på deres nummer “Sugar” og skamlyttede det til ukendelighed. Min første CD, som jeg købte, var også med System of a Down. Jeg begyndte at blive lidt mere interesseret i at udforske den lidt tungere side og begyndte at høre noget Lamb of God og All That Remains. Gik så senere over til Cannibal Corpse, og så kunne det ikke blive brutalt nok for mig.
- Har I spillet i foregående bands?
[Claus]: Jeg har spillet i Lipid fra cirka ’04 til slut ’05, og så holdt jeg en pause i nogle år. Så kom jeg med i et band, som hedder Cyanid, som holdt fire måneder, indtil folk skulle forskellige steder ud i landet, og så startede jeg Arsenic Addict.
[Danny]: Jeg lagde ud som punker og spillede i Under Al Kritik i nogle år. Så blev det til Texas Cakewalk i ti år, Defilementory i et par år, så var jeg ude lidt og nu er jeg her.
[Brian]: Jeg startede også ud med at spille punk i et band, som hedder Nakkeost og en masse andre. Senest har jeg spillet i Organic, som var noget hippie syrerock. Ja, og Wormcast Phobia, det er også rigtigt. Det havde jeg helt glemt. Nakkeost og Wormcast Phobia, det var ikke så godt.
[Sonja]: Jeg startede med at spille guitar og bas i noget punk og doom, og så har jeg været med i et lokalband her.
[Lasse]: Jeg startede ud med at spille med en folkeskolekammerat, som udviklede sig til bandet Obscure Carnage og spillede der i 10 år, siden vi var en 14-15 år, vil jeg tro. Så har jeg prøvet med nogle andre forskellige konstellationer rundt omkring med noget thrash, død og grindcore, men det blev ikke til noget.
- Hvad har været jeres fedeste koncertoplevelse?
[Brian til Sonja]: Din debutkoncert med os – den var god. Der spillede vi ekstraordinært fedt. Der var fed stemning. Det er ikke bare selve koncerten, det er også op til og bagefter.
[Sonja]: Alle koncerter har været fede. Det betyder også meget, hvordan backstage fungerer. Posten er rigtig fed med deres eget fadølsanlæg.
[Brian]: Ovre i Kolding på Godset har vi haft nogle sjove ture, før Sonja kom med, da vi var et rent boyband. Der er nogle historier, man kan huske. Vores tidligere sanger tog et klistermærke og lagde på sine pikhår, hvor han så rev det af og lagde det på bordet, der hvor vi skulle spise.
- Hvad er et tourminde, I aldrig glemmer?
[Brian]: Der var et band, vi spillede med i Kolding. Der åbnede jeg til backstage-toiletdøren og fandt sangeren fra det andet band med sin tissemand i hånden og spiller pik og kigger i sin telefon. Det var en lidt akavet situation. Jeg lovede højt og helligt, at det blev mellem mig og ham… Det gjorde det så ikke. Jeg skal også sige, at timerne efter, så vidste begge bands, hvad der var foregået.
[Sonja]: Hvis man har noget, som man virkelig gerne vil have spredt, så skal man sige det til Brian og sige, at det er en hemmelighed.
[Danny]: Mit vildeste tourminde er langt fra det bedste. Det var vores sidste koncert med Under Al Kritik. Dengang var vi i Oslo et eller andet sted. Vi kom op at slås på scenen under koncerten.
[Brian]: Altså internt?
[Danny]: Ja, det var sådan noget med, at trommeslageren blev rigtigt træt af forsangeren og bare smed trommestikkerne og røg over og pandede ham én, så forsangeren røg ned fra scenen. Det var sjovt nok vores sidste koncert sammen. Det var kraftedeme en lang tur hjem fra Oslo.
[Sonja]: Det, som jeg synes er fedt, det er, at vi har hinandens ryg. Det der med, at hvis der sker et eller andet, så fikser vi det bare, og så spiller vi videre.
[Brian]: Man er ikke nervøs, hvis man fucker et eller andet op. Første gang der røg min bas, lige præcis den dag hvor jeg ikke havde taget en ekstra med. Heldigvis var vi herude og spille (Kansas City i Odense), så jeg kunne bare gå over og hente en ekstra fra vores øvelokale. Og sidste gang vi spillede, der var det Claus’ guitar der røg.
[Claus]: Ja, stort teknisk uheld. Faktisk det største. Jeg tror, det var det eneste tekniske uheld, jeg nogensinde har haft med at spille koncerter.
- Hvilke af jeres numre var sjovest at indspille?
[Claus]: Translation.
[De andre bandmedlemmer bekendtgør deres enighed]
[Brian]: Det er altid en byld i røven at indspille, men det der var sjovt.
[Sonja]: Vi er ret gode til det. Jeg synes, det plejer at gå smertefrit.
- Havde I forventet allerede dengang, I begyndte, at I ville blive så store, som I er nu?
[Sonja]: Store?
[Brian]: Ja. Jeg kan huske, at jeg sagde det til dig i vores brandert [til Claus]: “Hold kæft mand, jeg tror sgu, at vi har sgu fat i noget her”. Du sagde med din jyske beskedenhed “jo jo”, og jeg sagde, “jeg tror, at det her, det bliver ??”. Det kan godt være, at vi var stive. Det er sådan, jeg husker det i hvert fald. Men så store er vi heller ikke.
[Danny]: For mit vedkommende er spørgsmålet mere om at blive ved med at spille fremfor at nå langt.
[Bandmedlemmerne nikker]
[Sonja]: Man skal have det sjovt hver gang. Grunden til, at det er vigtigt at lave et navn, det er for at spille de fede koncerter.
Musikken:
- Hvordan synes I selv, at jeres første post-corona koncert i København gik?
[Claus]: Jeg syntes, at den var fed, fordi stemningen var så meget mere i vejret end de sidste to foregående koncerter, hvor der var siddende publikum og mindre energi.
[Sonja]: Er som om at folk har vænnet sig til at sidde ned, og man godt kan være med.
[Claus]: Det var næsten som i gamle dage.
[Danny]: Stemningen var som i gamle dage. De gjorde de sgu godt, publikummet.
[Brian]: Der er også en forskel, om det er i København eller på Jylland eller på Fyn. Københavnere gider godt til koncert om torsdagen, men her i Odense gider man nærmest ikke gå ud på en hverdag. Man er ikke så tynget af, at folk sad nede ved borde, det var ret fedt. Der er ikke kun negative ting ved at sidde ned ved koncerter, for folk er på, på en anderledes måde. Det handler ikke kun om at være stive og stå oppe ved scenen og headbange og kaste sig rundt. Her så holder man mere øje med, hvad der sker og lytter til musikken på en anderledes måde.
[Danny]: Man kan også kigge folk i øjnene. Det var ikke kun forreste række, og så var folk gemt væk bagved. Man kunne se alle. Det var ret fedt. Det var også lidt hårdt for publikum nogle gange, for der var nogle, som skulle finde en telefon eller finde en bajer, hvis man kiggede for længe på dem.
- Hvad er noget, som bare skal være på en Rider?
[Brian]: Southern Comfort og Werthers Echte og råt lammekød.
[Danny]: Vi er ikke så krævende, men vi skal have øl.
- Hvem er jeres idoler eller hovedinspirationer?
[Lasse]: For mig er det nok Flo Mounier fra Cryptopsy, for hans trommestil er fucking fed og meget interessant. Han gør meget andet end kun at spille hurtigt, og det synes jeg er fedt.
[Claus]: For mig må det nok være Bill Steer fra Carcass, Jeff Loomis og Trey fra Morbid Angel.
[Danny]: Chuck Schuldiner. Helt klart. Han har en progressiv tilgang til dødsmetal, som er pissefed.
[Sonja]: Det ved jeg ikke, nogen.
[Brian]: For mit vedkommende må det være Alex fra Cannibal Corpse, og det er ikke, fordi jeg kun er sådan en metalhjerne. Jeg var helt oppe at køre over The Cure på et tidspunkt. En sådan ren bas som Alex Webster fra Cannibal Corpse og Steve DiGiorgio fra Death og Les Claypool fra Primus.
- Hvad er sværest ved at være metalband i Odense, og hvad er mest givende?
[Sonja]: Jeg synes, at det er pissefedt at komme fra København til Odense og så bare blive lukket ind. Jeg synes ikke rigtigt, at der er noget negativt. Der er de 100-200 mennesker, som er de samme altid. København er jo kæmpestort i forhold til Odense.
[Danny]: Det er et meget godt bud på både det positive og det negative. Det er et miljø, hvor man virkelig bare bakker op om hinanden, men det betyder også bare, at man nogle gange begynder at lukke sig lidt. Det er nemt at spille fede koncerter i Odense, og det bliver pludseligt meget fremmed at komme ud. Så det kan lidt af begge dele.
[Brian]: Jeg synes, at det værste er, at man ikke kan gå nogle steder hen uden at blive antastet af unge mænd.
- Hvilke andre genrer end metal lytter I til?
[Danny]: Altså jeg hører klassisk, og så hører jeg sådan noget skævt jazz. Det skal være skævt.
[Brian]: Altså jeg hører sådan noget 80’er noget. The Cure og så noget Sisters of Mercy, Depeche Mode og sådan noget en sjælden gang imellem. Jeg vil sige, at 95 procent af tiden, så er det dødsmetal.
[Danny]: Jeg kan rent faktisk lide grunge.
[Claus]: Ja, Alice in Chains lytter jeg sgu også til, Nick Cave kan også et eller andet. Så er jeg også begyndt at lytte til noget, som hedder Woven Hand, som er en eller anden sindssygt kristen person, som laver sådan noget mørk, alternativ musik, der er meget dystert.
[Lasse]: Jeg er også meget glad for noget skævt jazz. Sådan noget hvor de blander lidt elektronisk ind, som for eksempel The Comet Is Coming; de er pisse fede. Så hører jeg meget hardcore, og støjrock er jeg blevet meget glad for. Gerne så eksperimenterende som muligt.
[Sonja]: Punk og power violence.
- Har I andre emner end mord i tankerne til fremtidige indspilninger?
[Brian]: Ja, for den nye plade kommer ikke til at handle så meget om mord, eller det gør den, bare ikke så meget som den anden.
[Danny]: Emner som tortur for eksempel.
[Brian]: Nu er vi dødsmetal, så det duer ikke at skrive om emner som hurtige biler, blæksprutter, cykler og hvaler.
[Sonja]: Jeg syntes, at der er en interessant bølge i metal, hvor man også tager de der miljøspørgsmål op, men det bliver nok ikke os, som gør det.
[Brian]: Politik og religion, nej tak. Det bliver lidt corny. Cattle Decapitation er super fede, men det er lige før, de bliver for frelste.
[Sonja]: Jeg kan godt lide at lave tekster, hvor det på overfladen handler om mord, men så er der en dybere historie bagved.
- Hvor kommer lyrikken til “Translation In Fire” fra?
[Brian]: Var det ikke Claus, som kom med idéen? Sonja har skrevet den, men det var Claus, som fik idéen.
[Claus]: Inspirationen kom fra, at jeg har siddet og set en film, som hedder Ninth Gate, hvor der er en person, som hælder benzin ud over sig selv og sætter ild til sig selv.
[Sonja]: Altså dét, du sagde til mig, det var, at du havde set Indiana Jones – den der scene med Kali Ma. Teksten handler om Kali, om det her med at huske døden som en del af livet, og leve mens man kan. Nu er det sådan med kunst, at det kun betyder det, som den som oplever det synes.
- strong>Hvilken indflydelse håber I på at have på resten af metalscenen
[Brian]: Den må de sgu selv rode med.
[Sonja]: Nej, det med at bidrage med nogle gode koncerter og samle en fest omkring metal.
[Danny]: Det vigtigste er vel bare at lave en plade, hvor, hvis man spiller den live, så spiller man pladen – bare med mere energi. Man skal ikke genopfinde den dybe tallerken, hvis man ikke kan levere det. Det synes jeg indtil nu har gået ret godt.
[Brian]: Som du måske har bemærket nu, så er der ikke noget budskab i teksterne, som vi gerne vil have ud. Det er ikke sådan, det fungerer lige her.
Fremtiden:
- På hvilken scene ser I jer spille på om fem til ti år?
[Sonja]: Dem alle sammen.
[Brian]: Brutal Assault i Tjekkiet. En fremragende festival.
[Sonja]: Det kunne være fedt med nogle koncerter på en festival. En stor festival, så vi kan få vinget den af.
- Hvornår udkommer det nye album?
[Brian]: Til næste år. Det er nok det mest realistiske bud.
- Er der planer om flere fede musikvideoer?
[Alle bandmedlemmer]: Ja!
[Brian]: Der kommer en video mere i forbindelse med den nye plade, for det har vi lovet pladeselskabet. Vi har lovet, at der kommer en single mere ligesom i “Translation In Fire”, men formentlig med en video til.
- Hvilket land kunne være fedest at turnere i?
[Sonja]: Kina.
[Danny]: Tyskland. Tyskland kunne være redt fedt.
[Claus]: Tyskland og Tjekkiet skulle være fedt.
[Sonja]: Italien, hvis man spiller thrash.
[Brian]: Congo, Rwanda.
- Hvilke råd har I til nyankommne musikere?
[Sonja]: Just do it.
[Brian]: Bliv klippet og få jer et job.
[Sonja]: Sig jeres job op, så snart I har solgt en T-shirt.
[Claus]: Øve.
[Bandmedlemmerne nikker bekræftende]
[Danny]: Og lad være med at lytte til jeres yndlingsband og lav det samme lort. Det er blevet lavet før.
[Sonja]: Fokusér på øvelokalet og hav det hyggeligt. Lad være med at fokusere på at spille en stor koncert til at starte med. Det skal også være sjovt undervejs.
[Brian]: Også den der med, at man ikke behøver at spille den slags musik, som man selv lytter til. Jeg lytter ikke til nogle bands, som lyder som os. For nylig, da den her single kom ud, så spurgte de os hvilke bands, vi sammenlignede os selv med, og det kunne vi ikke rigtigt svare på. Fordi man spiller én slags musik, er det ikke ensbetydende med, at det er det, man lytter til.
[Danny]: Man skal måske gøre sig klart, hvad man vil spille, så man ikke ryger ud i noget stil rod. Brug tiden i øvelokalet til sammen at finde ud af, hvad man synes er fedt.
[Sonja]: Og vid, at der er virkelig, virkelig meget administrativt arbejde
- Hvad glæder I jer mest til efter corona (begivenheder, festivaller osv.)
[Claus]: At tage ud og spille nogle live-koncerter igen og få indspillet den her plade.
[Danny]: Uanset hvor fedt det er at spille for et siddende publikum, så savner jeg at spille for et stående, som det var før. Der går lidt tabt, når folk de sidder ned. Det gjorde det ikke i København, men det gør det her i Odense.
[Brian]: Den koncert hvor du var inde på Posten [til journalisten]. Der var ikke så mange mennesker, og de var ikke så meget på. Vores guitarist, Ryan, han var stoppet lidt før. Vi plejer at stå og interagere lidt, og han var der lige pludselig ikke, og der var langt over til Claus. Det var meget underligt!
[Sonja]: Jeg syntes faktisk, at det var en fed koncert.
[Danny]: Jeg syntes, at når man står på scenen, så er det fede den der spænding mellem mig og publikum, og det kræver mere fra scenen, hvis man skal hive dem med nu. Man mangler den der respons fra publikum, nu hvor folk sidder ned, så man skal ofre sig lidt mere for at få folk med. Det kan sagtens lade sig gøre.
- Hvilke bands synes I, at man skal holde øje med?
[Brian]: Terrorpy fra Odense. Dem synes jeg, at man skal holde øje med.
[Lasse]: Polars Collide. De spiller ekstremt dygtigt, de er konservatorieuddannede, og det er en rigtig god plade.
[Brian]: Chronicle fra Nordjylland synes jeg er ret fede. I det hele taget metalscenen i Danmark ser ret godt ud i øjeblikket, synes jeg.
Bagefter bliver jeg og min kollega, der har hjulpet i stor stil med at få interviewet med bandet, inviteret ind i øvelokalet for at høre en demo på et nummer, der skal med på Arsenic Addicts nye skive. Riffet hænger stadig i mine ører dagen efter, og jeg glæder mig til at høre resten af, hvad de finder på.
Fotos venligst udlånt af: Rudi Buhl
Arsenic Addict
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases / Band interviews
Active since: 29-09-2019
Favorite genres: Post Punk / Darkwave / Classic Rock / Industrial / Ambient