Bhaal Fest X i Odense. Det er første gang, at jeg er afsted, men det er helt sikkert ikke sidste gang. Det er en række af metalkoncerter afholdt på forskellige dage, afholdt på forskellige spillesteder i byen. Her til aften stod den på ikke mindre end tre meget forskellige bands under meget fine forhold på Musikhuset Posten. Dog var de ramt af meget hårde coronaregler – som ikke at måtte hoppe på scenen. Det er fantastisk nemt at komme til og fra Odense, ja, selv fra Sjælland. Så hold øje med Bhaal Fest, eventuelt fra deres egen hjemmeside.
Epofish
Epofish er et Nu-metalband fra Odense, som har eksisteret siden 2015. De har haft en pause og kommet tilbage igen efter 2018. Bandet har indtil nu kun udgivet digitale demoer, der er at finde på bandets Bandcamp. De spiller NU-metal med en twist, da deres trommeslager er med til at supplere rap-vokalen med en mere rå, skrigende vokal, som taget ud af noget hardcore. De har ladet sig inspirere af andre genrer, men i sin essens er det NU-metal. Og inspirationerne fra Rage Against the Machine og Limp Bizkit er tydelige.
Epofish starter denne aftens koncert som opvarmning, og jeg har på forhånd fået at vide, de ikke måtte hoppe på scenen, en restriktion jeg ikke var klar over eksisterede. Ugen før havde jeg været til koncert, hvor det i dén grad ikke var en restriktion, de var var begrænset af. Nu-metal byder på bevægelse og det er også meget klart at bandet virkelig har et behov for at bevæge sig mere frit, og flere gange må tage sig i at skulle efterleve de pålagte restriktioner. Jeg får faktisk næsten ondt af dem over at se, hvor mange bånd de må lægge på sig selv, men til trods for dette, er det tydeligt, at bandet virkelig brænder for at få lov til at spille live og igen komme ud og give den gas. Jeg håber for dem, at de snart kan gøre dette uden bånd også.
Jeg har ikke selv oplevet bandet live før, men jeg får fortalt, at de klarer sig bedre denne aften end tidligere live optrædener. Musikalsk er der virkelig nogle fede riffs, gode trommer og en bas, som særligt med den lidt spinkle guitar får lov til at tage over, og det fungerer rigtig godt det meste af tiden. Lidt med undtagelse af de mere komplicerede riffs, for der forsvinder lyden faktisk en lille smule bag bassen og trommerne. Ærgerligt, fordi jeg er sikker på, at det er nogle eminente lækre nørklerier, og jeg kunne måske savne et lille lag af en ekstra guitar i baggrunden, der kunne være med til at fremhæve de lækre riffs, så de ikke drukner.
Publikum er ikke helt så nemme at varme op, om det er restriktionerne, der skaber lidt spænding, eller om det er på grund af, at lyset til den første koncert faktisk er virkelig dårligt, ved jeg ikke. Jeg tænker længe på, at lamperne er så fikseret, at de kun kan lyse ned af, og dermed kun ramme den bagerste del af scenen. I slutningen af showet varmer lysmanden op ved at dreje lyskeglerne lidt rundt. Til det allersidste nummer sker der en udskiftning på trommerne, hvilket frigiver trommeslageren til at kunne komme ud og lege vokalist. Energien bliver lige pludselig forhøjet ret betydeligt, og der bliver da også lige hoppet lidt rebelsk, hvilket sender et skud af overskydende kraft ud til publikum som virkelig er tiltrængt, så de lige kan få et ordentligt wake-up call.
Sætliste:
- All Rise
- Mindefucked
- End of Pigs
- Open Veil
- Monster
- Ugly
- Beating the Block
- Die Alone
- You Bitch
We Are Among Storms
Bandet stammer fra København og består af tre musikere: en forsanger, en guitarist og en trommeslager. Det er tre meget erfarne herrer, som også har erfaring fra andre projekter som The Psyke Project og Église. De har udgivet en eponym debut-EP i 2018, og deres første fuldlængde album The I in We her i år, der blev optaget som et live album i stedet for i lag.
Så det er ikke nyt for We Are Among Storms at spille live, og det kan da også mærkes. Det syder af energi fra scenen af, og folk er begyndt at vågne op og lytte efter. Det inkluderer også lysmanden, som pludselig ser ud til at have fundet ud af, at lamperne kan lidt mere. Der bliver basket helt vildt på cymblerne, og disse giver en enorm bagklang mod bagvæggen og bliver kastet ud i hovedet på de forreste rækker. Det er ikke helt heldigt, men det aftages heldigvis efter de første par numre – ellers ligger lyden rigtig godt.
Jeg får hørt fra andre, at de savnede, at der var en bassist i bandet, og her må jeg indrømme, at jeg ikke er helt enig. Jeg kan nemlig i virkeligheden rigtig godt lidt den rå lyd, der opstår mellem trommer og guitar. Man får en fornemmelse af at være ude i stormen, som deres navn jo også indikerer. Hvis det endelig er, at de skulle tilføje endnu et medlem, skulle det være en ekstra guitarist, der måske kan være med til at give en fornemmelse af noget mere.
Bandet serverede deres nyeste plade i sin helhed til stor glæde for publikum, og det var tydeligt, at de nød igen at kunne spille. Der blev brugt enormt meget energi, og forsangeren fik snakket med folk og nævner da også, at han er ved at blive lidt for gammel til at knokle sådan rundt på scenen. Han formår både at give tak og ros til opvarmningen og at varme op til hovednavnet. Jeg glæder mig til at høre mere fra dem og se deres udvikling.
Sætliste:
- Bølger
- The Wind Beneath
- Clouds And Compass
- Traveller
- Cycles
- Time Has No Favorite
- Creation
- The I in War
Artillery
Aftenens sidste band er ikke ligefrem nye og har en del live erfaring med i bagagen, og det må siges også at kunne mærkes. Artillery har spillet thrash siden 1982 og har udgivet ti fuldlængdealbums siden. Gruppen har haft lidt udskiftninger på vokal og trommer og en ny guitarist efter et meget trist tab, men alt i alt fungerer de meget sammentømret og velspillende.
Publikum lever helt og fuldstændigt op under koncerten med Artillery. Det er meget tydeligt, at det er dem, som folk virkelig er kommet for at se spille. Hjulpet godt på vej af en meget energisk forsanger, der virkelig får sat gang i publikum og er rigtig dygtig til at prøve at få folk så meget som muligt rundt på stolen, som det kan lade sig gøre, når man nu er siddende.
De øvrige i bandet er også tændt. Rent musikalsk er det hele faktisk lige i skabet. Der er ikke rigtig noget at sætte en finger på. Man kan også mærke, at det er alt for længe siden, og at de nyder endelig at være tilbage på scenen. Det er faktisk sådan, at der er et par stykker, der nævner, at thrash metal aldrig rigtig har været noget, de har været helt vilde med. Men på grund af den enorme glæde og udstråling, der kommer fra scenen, ender man alligevel med at synes, at det helt klart er aftenens bedste koncert.
Faktisk er der så stor en kontakt mellem band og publikum, at de lægger mærke til en sovende gæst under deres optræden, og indikere dette ved at hånd tegn og mimik. Det er noget, Artillery virkelig dur til: at være i symbiose med deres publikum.
Du kan fange Artillery live fredag den 3. september 2021 på Gimle i Roskilde med Manticora og Timechild, og lørdag den 23. oktober 2021 med Timechild på Richter i Gladsaxe.
Sætliste:
- Devils Symphony
- The Challenge
- In the Trash
- In your Mind
- When Death Comes
- The Face of Fear
- Legions
- By Inheritance
- Turn Up The Rage
- Khomaniac
- Rise Above it All
- The Allmighty
- Terror Squad
… Og så man sad tilbage med en sitren i kroppen! For det havde været en ganske fantastisk aften, deværre med alt for mange begrænsninger for bandene. Hvor ser jeg frem til at se alle tre bands live igen, når vi ikke længere skal døje med masser af restriktioner, og når de kan være sig selv under helt normale forhold. For hvor det måske kan fungere at spille thrash metal uden at hoppe rundt, jamen så er det jo nærmest obligatorisk til nu-metal og hardcore. Jeg synes, at alle bandene gjorde en virkelig god indsats med dét, de havde at gøre godt med.
Fotos venligst udlånt af: Rudi Buhl
We Are Among Storms
Epofish
Artillery
About the author:
Assignments: Reviews of Releases and Concerts and Interviews. Nerd on all levels (finding releases, bands and labels) - Giving the editor gray hairs...
Active: 13-12-2019 - 27-08-2022, now freelance-reviewer
Favorite genres: Blackened Death Metal - but listens to all kinds of metal and rock!