-
Deadnate
-
Konvent
-
In Mourning
3.5
Kirkegængere kan nøjes med at gå i kirke en gang ugentligt, men metalheads derimod kan slet ikke holde sig væk når de lokkende tunge riffs- og trommeslag atter genlyder fra Temple of Doom. Trods ømme nakkemuskler og tømmermænd fra gårsdagens brag af en koncert, vakler vi trofast ind i mørket foran scenen, for igen at få blæst hjernen igennem af god metal.
Deadnate
Aftenen åbnedes med tonerne fra ”Tribes Of Giants”, anden skæring fra Deadnates eneste udgivelse indtil videre. Det fredericianske band spiller en progressiv form for death eller groove metal som er helt deres egen, og så alligevel ikke… Jeg synes at kunne ane noget Gojira og Mastodon inspiration hist og her. Særligt da tredje nummer ”Mountain” bliver spillet, kommer jeg i tanke om at Gojira da har brugt nogle lignende riffs i et af deres numre en gang.
Deadnate blev dannet tilbage i 2013. Bandet består af fire gutter, der hver især har et virkelig teknisk højt niveau på det instrumentale plan. Særligt imponerede trommeslageren Ole Frank både mig og publikum – hans vildskab og indlevelse bag trommerne mindede mig mildest talt om Animal fra The Muppet Show. Energien var nærmest pulserende på scenen, og den eneste anke jeg har, er at jeg synes de to ellers velspillende forsangere, hang lidt i vokalen og ikke helt matchede instrumenterne til fulde.
Bandet er anmelderrost for deres E.P. og der er med stor sikkerhed et album på vej i snarlig fremtid. Ud over, at vi fik lov at høre alle numrene fra deres E.P. så fik vi også en lille forsmag på dette med det nye nummer ”Dead Horizon”, og dét tegner i hvert fald lovende. De fortolker groove-genren på deres helt egen unikke måde og jeg er sikker på, at fortsætter de af det spor så kan de nå langt. Beklædningen er måske ikke det mest metalagtige look, men det er lyden så sandelig.
Som en af tilskuerne udtalte: ”Bandet er som en æske fyldte chokolader – der er altid et par stykker man ikke helt ved, om man kan lide, men man kan alligevel ikke lade dem være, og så bliver man positivt overrasket”. Det var hans beskrivelse af hans oplevelse af bandet live – meget malerisk og meget passende… Jeg er helt enig i hans betragtning – det er ofte, at man har en forudindtaget holdning til hvordan man synes en bestemt genre lyder, men indimellem bliver man positivt overrasket, og det synes jeg også vi blev i aften.
Sætliste:
- Tribes Of Giants
- Dead Horizon
- Mountain
- The Warden’s Lullaby
- Black Lung
- Demystified
- Concrete Flood
Konvent
Dommedag er nær! De tunge, langsomme, men alligevel insisterende toner fra Heidi Brinks dybe bas, hidkalder publikum tilbage til scenen, som en nekromantiker fremmaner sine zombier. Siden udgivelsen af deres første demo sidste år, har Konvent allerede spillet for fyldte sale flere steder, både herhjemme og i Tyskland, trods deres korte karriere på knap fire år. Det var da også tydeligt, at mange af de fremmødte var kommet netop for deres skyld.
Det er sjældent, man ser nye danske band dukke op indenfor netop denne genre. Bandet spiller oldschool doom og det er der åbenbart en masse, der har savnet, at dømme efter tilskuerskarens størrelse. Jeg er sikker på, at de med tiden og lidt mere øvelse kan drive den vidt på den danske metalscene, og til sommer kan vi igen få glæden af dem til dette års Roskilde Festival.
Jeg var imponeret over Rikkes dybe, onde vokal, men havde desværre svært ved at forstå hende, da hun det meste af tiden stod meget foroverbøjet ved mikrofonstativet, og sang gennem et gardin af hår. Jeg tror, at hvis hun forlod stativet lidt oftere, så var hun kommet meget længere ud over scenekanten. Når det er sagt, så må jeg sige, at Konvent har brugt tiden i øvelokalet godt og har fået skruet nogle fine, tunge, lange melodier sammen og er godt på vej til tops på doom-metalhitlisterne.
Aftenen bød på en hel del nye tonstunge numre, og jeg er spændt på, om de har mere i godteposen, når de udgiver deres debutalbum senere på året gennem Napalm Records. Sætlisten var planlagt på den måde, at størstedelen af det nye kom midt i sættet, og det var også der, at vi for alvor kunne begynde at mærke den langsomme, men progressive, variation i lydbilledet. Normalt er doom ikke helt min genre, men jeg må indrømme, at jeg synes at Konvent faktisk imponerede mig og overtalte mig til at jeg måske alligevel skulle give denne genre en chance til i fremtiden…
Sætliste:
- Chernobyl Child
- World of gone
- Idle Hands
- Trust
- Bridge
- Waste
- Tracks
- No End
- Puritan Masochism
- Squares
In Mourning
Svenskerne har lært en del af New Orleans, hvor sorg bliver erstattet af musikalsk glæde. In Mourning, som betyder ”i sorg”, forstår i hvert fald at levere velkomponeret musik til os med en god variation og tyngde, som er kendetegnende for den svenske dødsmetalscene. Desværre var publikumsmængden næsten halveret fra start, givetvis fordi mange kun var kommet for at se Konvent. Men os der blev tilbage, vi havde en fest foran scenen, og nød hvert sekund.
Bandet har til dato udgivet fire fuldlængde-albums og har et femte, med arbejdstitlen Epsilon i støbeskeen. Da bandet opstod tilbage i starten af dette århundrede og endnu ikke helt havde fundet sig selv, spillede de det, man populært kalder gothic metal – en genre som mig bekendt oprindelig også stammer fra deres eget hjemland Sverige. Med årene har dette så imidlertid udviklet sig til en mere progressiv tilgang til klassisk melodisk dødsmetal med elementer fra doom-genren ind i mellem.
Undervejs i sættet skete der det uheldige, at den ene guitarist og vokalist Björn Pettersons mikrofon holdt op med at virke. Dette løste bandet topprofessionelt, ved at de bare deltes om den midterste mikrofon. Efter at den defekte mikrofon og stativet var blevet fjernet, resulterede det faktisk i, at Björn nu kunne have meget mere publikumskontakt, komme længere ud over scenekanten og interagere med flokken der stod nedenfor.
In Mourning introducerede også to nye bandmedlemmer i aften, nemlig en ny bassist og en ny trommeslager, men det var ikke til at se på samspillet. De spillede og akkompagnerede hinanden i en grad, så man skulle tro, at de havde kendt og spillet med sammen altid. Trods det faktum at de er i gang i pladestudiet med deres nye album, må man sige, at de var virkelig nærværende, smilende og charmerende. Ud over det perfekt håndterede mikrofonproblem tidligere på aftenen, tror jeg det eneste folk havde at udsætte på bandet var, at de ikke havde merch med, for de ”solgte” flot deres musik til os alle sammen fra scenen af.
Sætliste:
- The Call To Orion
- The Smoke
- Below Rise To The Above
- A Vow To Conquer The Ocean
- Sirens
- Voyage Of A Wavering Mind
- Amnesia
- From A Tidal Sleep
- Fire And Ocean
- Colossus
Hvis dine nakkemuskler ikke er ved at være godt ømme, din stemme ikke er ved at være ru, og dit tøj ikke er gennemblødt af sved på nuværende tidspunkt, så har du med stor sandsynlighed ikke været til stede da Temple Of Doom Days 2019 bragede igennem denne weekend. Begge dage mødte publikum talstærkt op, og de gik langt fra skuffede hjem. Personligt mener jeg, at det var et virkelig godt sammensat program. Dog tror jeg, at man burde havde byttet om på de to sidste bands, hvis det skulle have været helt optimalt.
Deadnate
Konvent
In Mourning
About the author:
Assignments: Music reviews and photographing / Editorial Tasks
Active since: 11-06-2018
Favorite genres: Melodic Death Metal / Industrial Metal / Symphonic Black Metal
Peter Hesseloe
Peter Hesseloe