-
Demolizer
-
Sylvatica
-
Bersærk
4
Nogen tager i kirken om søndagen og synger en salme, andre mødes i Templet en fredag aften for at få blæst alle aggressioner, stress og frustrationer ud af hovedet med en god omgang dansk metal af bedste kaliber. Hvis man ikke kan få nok, er der heldigvis en dag igen i morgen med mere af samme skuffe, til Temple Of Doom Days 2019, minifestivalen hvor man kun går fra med ømme nakkemuskler og et bredt smil på læben.
Demolizer
For lidt over et år siden fandtes der et københavnsk band som hed Radtskaffen, der blev dannet tilbage i 2014. De nåede at udgive en E.P. og et live-album, før de i 2018 opløste sig selv. Som en fugl Fønix genopstod de fra asken under navnet Demolizer med et par ekstra bandmedlemmer og en mere finpudset genre og musikstil. De fik hurtigt produceret en E.P. som desværre ikke fik de bedste anmeldelser, men jeg skal da love for at det rettede de op på i deres live optræden denne aften.
Når det kommer til thrash metal er jeg normalt skeptisk, der er alt for mange der kaster sig ud i denne genre uden rigtig at finde sin egen unikke sound. Heldigvis blev jeg positivt overrasket over netop Demolizer, der har forstået at tage elementer fra death metal og blande op med thrash i et perfekt 2019-mashup til deres helt egen form for ”døds-thrash”.
Det er ofte ret svært at være dét band, der skal lægge ud som de første på scenen til at vække publikum af deres døs, men det formåede dette band til fulde. De havde fem nye numre med i godteposen, som de fyrede af med en energi, der kunne gøre selv det mest veltrænede metalhead stakåndet. Det var tydeligt fra starten af, at her havde vi et band, der nød det de lavede og virkelig ville musikken. Min egen personlige favorit var et af de nye numre ”Copenhagen Burning”. Jeg kan ikke helt forklare hvorfor, men det gik bare rent ind og fik mig nærmest hypnotiseret til at lægge kameraet fra mig et øjeblik for at ryste garn med en af de andre tilskuere.
Der var fuld smadder på! Med den hæsblæsende vokal, buldrende bas, de galoperende guitarer og tordentrommerne fik de nådesløst rystet sløvheden ud af det døsige publikum og brygget en stemning sammen, som boblede over af energi. Salen var fyldt til bristepunktet og det store antal fremmødte lod til at gøre bandet helt høje af glæde. Sætlisten var tight og havde det ikke været for det hurtige tempo med op til fire melodier uden ophold, havde de nok heller ikke kunnet nået at forkæle os med så mange numre som de gjorde.
Sætliste:
- Ghoul
- Torture, Insanity
- Get Out Of My Way
- Lost In Torment
- Never Trust A Cop
- Cancer In The Brain
- Built On Slavery
- GORE!!!
- Political Decapitation
- Copenhagen Burning
Sylvatica
Hvor Demolizer spiller thrash med elementer fra death-genren, gør Sylvatica det modsatte, samtidig med at de blander andre genrer som black og folk ind i deres melodiske stil. Bandet har efterhånden 10 års erfaring, og forstår at levere en på én gang tonstung og kontrastfuld stemning, der tydeligvis påvirker deres publikum i den hårrystende retning.
Bandet leverede et brag af en koncert, da de spillede på Gimle i Roskilde i september sidste år. Desværre var koncerten i Templet dog lidt mere afdæmpet, end da jeg så dem dengang. Sætlisten var den samme som i Roskilde, Bortset fra at næstsidste nummer var blevet omdøbt til ”Helios” i stedet for ”Church Burner”, og på nær to numre var samtlige numre på listen nye.
Hvad der imponerer mig, i høj grad er når et band med medlemmer fra hver sin landsdel, kan blive ved med at holde sammen trods den store afstand fra hinanden. De mødes jævnligt, og ifølge trommesalverne på vandrørene, så har vi en snarlig opfølger på vej til deres anmelderroste debutalbum ”Evil Seeds” fra 2014, hvilket jeg godt tror vi kan glæde os til. I hvert fald er vi som publikum blevet præsenteret for hele fem nye gode numre inden for det sidste halve år.
Selvom der var udfordringer med lyden og teknikken undervejs i koncerten, dæmpede det kun stemningen en anelse hos publikum, som stadig stod og rockede med, headbangede og kom med tilråb, så de følte sig tydeligvis stadig underholdt. Den mere afdæmpede koncert og disse teknik-udfordringer taget i betragtning, var tilskuernes gennemsnitlige karakter en smule lavere, end da vi så dem sidste år. Men måske var scenen bare for lille til dem? De er afgjort et af de store danske folkmetal bands, der bør dyrkes mere i fremtiden.
Sætliste:
- Daybreak
- Ashes and Snow
- Pillars of Light
- The Ascension
- Cosmic Strings
- Helios
- Evil Seeds
Bersærk
Hvis stemningen var høj under de to foregående bands, så gik den nærmest bersærkergang, da sidste band gik på scenen. Fra start til slut leverede Bersærk en nærværende, intens og medrivende koncert. Både tidligere optrædener og udgivelser er da også meget anmelderroste, og jeg havde derfor også selv høje forventninger, da jeg skulle se dem live for første gang i aften, og de blev bestemt ikke gjort til skamme.
Inden alle bandmedlemmer var kommet på scenen, var der tætpakket på gulvet bag mig, og jeg kæmpede lidt med folk, som blev ved med at skubbe og prøvede på at mase sig frem på forreste række. Heldigvis var der nogle rare mennesker, som besluttede at jeg som fotograf skulle have de bedste forhold, så de dannede et slags skjold omkring undertegnede, hvilket de skal have stor tak for. Da forsanger Casper Popp trådte frem på scenen og højlydt skålede med publikum, ville jublen ingen ende tage, før de første toner til ”Kampånd” klingede ud til dem.
Det aarhusianske band blev dannet i 2012 – samme år som den første ulv siden 1813 betrådte den jyske muld. Det fascinerer mig meget, at bandet har valgt at synge på dansk – en sjældenhed jeg gerne så oftere på den danske metalscene. Lyrikken minder meget om Amon Amarths, mens sangstilen minder mest af alt om en lidt hårdere udgave af Magtens Korridorer. Melodierne er virkelig sing-a-long venlige og det fik vi også at mærke hele aftenen igennem, hvor publikum nød at skråle med. Der var slet ingen tvivl om, hvem det var, folk især var mødt op for at høre denne aften.
Bersærk fik da heller ikke lov at gå af scenen – folk var langt fra enige i, at bandet var færdige med at spille endnu. Der blev råbt på ”EKSTRANUMMER” i flere minutter inden bandet måtte forbarme sig over den sultne skare og forkæle vores øregange med nummeret ”Solens Folk”, hvilket tilsyneladende fik stillet den værste sult hos publikum. Jeg synes at Bersærk gjorde det kanon godt, og jeg har intet at udsætte på bandet. De spiller flot og sikkert, men de kunne godt have været skarpere med håndteringen af lydproblemerne. Derfor får de heller ikke topkarakter – det må de have til gode til en anden gang.
Sætliste:
- Kampånd
- Fimbuls Børn
- Tordensol
- Nordenvind
- Mørke
- År Nul
- Jernbyrd
- Skyggeland
- De Glemte
- Nattesyn
- Himlen Skælver (trommesolo)
- Frost & Flammer
- Dæmring
- Solens Folk (ekstranummer)
Normalt er jeg ikke typen der siger: ”Hvad sagde jeg?”. Men i det her tilfælde er jeg simpelthen nødt til at sige det. For hold da bøtte for et brag af en koncertaften, vi har haft, flot rundet af med Bersærks ekstranummer. Vi må nu bare håbe på at lørdagens bands kommer til at kunne leve op til den standard som fredagens bands nu har sat, men mon ikke de kan det, det er i hvert fald nogle stærke navne, vi har i vente… Hvis ikke du var med i aften, gik du virkelig glip af noget stort, noget VIRKELIG stort…
Demolizer
Sylvatica
Bersærk
About the author:
Assignments: Music reviews and photographing / Editorial Tasks
Active since: 11-06-2018
Favorite genres: Melodic Death Metal / Industrial Metal / Symphonic Black Metal
Haeredium 
Peter Hesseloe