Umiddelbart forbinder man ikke ord som ”Kvindernes Bygning” eller ”Jazzhouse” med et metalspillested, men når man kigger tilbage på Hotel Cecils historie, er det, hvad man finder. Siden ”Kvindernes Bygning” slog dørene op i 1936 som et symbol på kvindernes kamp for ligestilling, er der sket en rivende udvikling med Hotel Cecil. Først til Jazzhouse gennem 26 år og nu som nyt spillested i Københavns centrum. Genfødslen som nyt spillested blev gjort med et brag af en koncert med to af Danmarks bedste metalbands.
Psy:Code
Psy:Code lagde hårdt ud med et af deres store hits, ”Iskolde Øjne”, og selvom jeg nyder, at et dansk metalband tør performe på vores modersmål, så kom de ikke særlig godt fra start. Lyden fra de to guitarister var temmelig mudret i starten, men lydmanden fik forholdsvis hurtigt genoprettet balancen, i hvert fald hvis man stod helt oppe foran. For stillede man sig ned i området bag mixerpulten, cirka 10 meter fra scenen, så var lyden så dårlig at man var nødt til at tage ørepropperne ud for overhovedet at kunne skelne instrumenterne fra hinanden. Samtidig kunne jeg forstå på publikum, at lyset vist heller ikke var helt perfekt, da de indimellem havde svært ved at få øje på andre end forsangeren nede fra bagenden af salen.
Undervejs i koncerten valgte bandets forsanger, Dennis Schou, at kalde en ung gæst på scenen, en blot 11-årig pige, der var til sin allerførste metalkoncert. Jeg tror, det hjalp hende til at få en virkelig fantastisk aften, og man må sige, at det var en rigtig flot gestus fra bandets side at vise og værdsætte hendes tilstedeværelse.
Dennis forstod virkelig at komme ud over scenekanten, folk fik nærmest blæst håret tilbage, når han bukkede sig ned og growlede dem helt ind i ansigtet. Generelt leverede bandet en gennemført og velspillet koncert, lys og lyd til trods, med numre primært fra deres seneste album, Mørke, men publikum blev også forkælet med et helt nyt nummer ”Black Souls”. Desværre blev dette afslutningsnummeret for deres ellers fede koncert, idet bandets bærbare PC uheldigvis valgte at strejke, og den var vital for, at de kunne styre deres in-ears og backingtrack. Det er virkelig surt show at måtte slutte et nummer for tidligt, men vi kan da prise os lykkelige for, at det skete så sent i selve koncerten, at vi ikke gik glip af mere end det ene nummer.
Det er første gang, jeg oplever Psy:Code live, men det bliver bestemt ikke sidste, for jeg synes absolut, de har potentiale til at blive oplevet mere end én gang. Lytter man på jungletrommerne, så kan man høre, at der er et nyt album i støbeskeen, med en planlagt release i starten af 2019. Mon ikke vi skal regne med, at der dukker flere koncerter op med bandet til den tid?
Sætliste:
- Iskolde Øjne (Cold Dead Eyes)
- Loosen the Tight
- Ghost of You
- The Sky is Broken
- Leech
- Paralyzed
- My Sick Redemption
- Black Souls (Nyt nummer)
The Interbeing
Aftenens hovednavn gik på scenen, blot en halv time efter at Psy:Code forlod den. Til tonerne fra en kort intro trådte forsanger Dara Toibin frem på scenen med et bredt smil og råbte opmuntrende til publikum, hvilket resulterede i jubelbrøl, og så var koncerten skudt i gang med et brag.
Lars Mayland stod for lyden denne gang, og det kunne tydeligt høres, at han havde styr på knapperne. Lyset virkede også mere planlagt og afbalanceret, så det nærmest var styret af de rullende riffs fra guitar og bas. Som altid kom Dara helt ud over scenekanten, og man kunne flere gange godt blive nervøs for, at han fik prikket øjnene ud af publikums løftede horn, når han gik helt ned på knæ fra sin store højde, og nærmest sang duet med dem. Men også både guitarister og bassist kom jævnligt ud, og var sociale med publikum. Det var tydeligt, at størstedelen af det fremmødte publikum kunne flere af de futuristiske tekster, og at hele bandet lod sig smitte af publikums høje humør og stemning.
Da bandet begyndte at spille ”Rhesus Artificial”, blev Dennis Schou fra Psy:Code inviteret på scenen, og os, der stod i forreste række, fik glæden af hans grumme growlende vokal, for desværre var der vist en, som havde glemt at tænde for hans mikrofon! Men det så ikke ud til, at publikum helt registrerede den manglende vokal, for hvad der manglede i lyd, vejede Schou op i sin faren rundt på scenen og interaktion med publikum.
Som om det at få en gæst på scenen ikke var nok forkælelse, så valgte bandet også at spille ”Borderline Human” og ”Sum Of Singularity” for os live – to numre, som de enten sjældent eller aldrig før har spillet for publikum. Men det kunne man slet ikke høre, de blev spillet præcis lige så professionelt og øvet som alt andet denne aften.
Som prikken over i’et fik vi midt i koncerten også glæden af at høre et nyt nummer fra det her band: ”Devour the Future”. Et nummer, der uden tvivl vil være at finde på deres kommende studiealbum, som de går i gang med her til oktober. Alt i alt føltes det som juleaften med alle de gode ting, vi fik fra begge bands denne aften, og jeg er sikker på, at vi var flere, der gik smilende hjem og følte, at de to bands havde givet os alt, de havde i sig.
Sætliste:
- Intro + Spiral Into Existence
- Deceptive Signal
- Shadow Drift
- Rhesus Artificial (ft. Dennis Schou, Psy:Code)
- Borderline Human
- Purge The Deviant
- Devour the Future (Nyt nummer)
- Fields Of Grey
- Sins Of The Mehanical
- Sum Of Singularity
- Pinnacle Of The Strain
- Pulse Within The Paradox + Among The Amorphous
Begge bands kom langt ud over scenekanten og forstod at interagere med publikum og spille topprofessionelt. Havde det ikke været for lyd- og lysproblemer i starten under opvarmningen, havde der ikke været så stor difference i karaktergivningen. Jeg ser frem til at opleve Psy:Code en anden gang med en bedre lyd- og lysmand, så vi kan få en endnu mere fuldendt oplevelse.
About the author:
Assignments: Music reviews and photographing / Editorial Tasks
Active since: 11-06-2018
Favorite genres: Melodic Death Metal / Industrial Metal / Symphonic Black Metal