-
Être
-
Deadnate
-
Feather Mountain
3.83
Efter en lang periode med krise og pandemi må vi kigge fremad. Samme gælder på metalscenen, og i aften er det i den grad den mest progressive kasse at Temple of Doom har hevet lineuppet frem fra. Fra det blødere og mere følsomme med Être, over det mere hårde med Deadnate for til sidst at lande blødt med den lidt blidere ende af genren sammen med Feather Mountain.
Être
For knap et halvt årti siden fandtes der et experimental metalband ved navn South Harbour. De gik fra hinanden få år efter, men ud af asken dannede de to guitarister, Kristian Hejlskov Larsen og Alexander Varslev-Pedersen, gruppen Être. De debuterede med EP’en I: Human, for cirka et års tid siden. Planen er, at denne EP blot er den første i en kommende trilogi. Siden da er det blevet til 10 koncerter primært i Københavnsområdet, dog med et par enkelte afstikkere til både Fyn, Jylland og Nordsjælland.
Musikken i sig selv ligger nok i den lidt progressive post-metalliske ende. Den er fantastisk melodisk, og samtlige bandmedlemmer er både teknisk dygtige og karismatiske. Især imponerede trommeslageren med sin indlevelse. Han gav sig så meget hen til rytmerne, at han nærmest blev ét med sit instrument, og skindene fik virkelig bank i et tempo, som var svært at følge med i.
Generelt var der en medrivende energi både på scenen og på gulvet. De følelser, som kom til udtryk gennem lyrik og melodi, gik direkte i hjertekulen på en del af gæsterne. Teksterne handler om hele spektret af dét at være menneske, især mentalt. Om det er beskrivelser fra eget liv eller omgangskredsens vides ikke, men man var bestemt ikke i tvivl om, at det var dybfølt, velskrevet og til tider melankolsk og endda for et par enkelte gæster en smule tårefremkaldende.
Det var dog ikke alle af de fremmødte, der lod sig fange af den emotionelle malstrøm beskrevet ovenfor. Nogle bemærkede at de syntes at sangene virkede til at være en smule ensformige i sound og vokal, andre at guitarspillet af og til virkede ude af trit med både de andre musikere og backing tracket. En enkelt fra publikum udtalte at han glædede sig til at bandet havde fundet deres egen identitet helt og måske kunne diske op med en form for signaturtrack, der kunne kendetegne og adskille dem fra alle andre lignende prog-grupper.
Taget i betragtning af Êtres korte karriere, så var det bestemt ikke uerfarne instrumentalister, der stod på den scene. Man kunne måske have ønsket noget mere bevægelse fra forsangeren Freja Ordell, som det meste af tiden bare stod stille og gestikulerede. Sætlisten bestod af fire helt nye skæringer fra næste skud på EP trilogien, og alt-i-alt virkede det til at folk syntes, det var en rigtig god opvarmning til de efterfølgende navne på scenen.
Sætliste:
- The Descent
- Apricity
- Refraction
- For Aeons
Deadnate
Deadnate stiftede vi allerede bekendtskab med for fire år siden. Pudsigt nok på samme spillested som vi oplever dem i aften. Den første EP udkom i 2018, stærkt efterfulgt bare tre år senere af endnu en EP, som lagde grunden for debut-albummet The North Sea i marts 2022. De har spillet mere end 40 koncerter siden vores første anmeldelse, på trods af pandemi-nedlukningen, så man må godt nok sige det er nogle travle herrer, disse gutter.
For alle uindviede i dette ellers anmelderroste band, så var der lukket grundigt op for godteposen. Vi fik numre fra hele bagkataloget af udgivelser, mere velspillede og skarpe end vi nogensinde har oplevet før her på redaktionen. Selvom man stadig godt kan ane inspirationskilder, såsom Gojira, Mastodon og lignende populære death metalgrupper, så skinner det tydeligt igennem, at de omsider så småt er ved at finde både deres egen sound og identitet. At dømme efter den voksende fanskare foran scenen, så er man i hvert fald ikke i tvivl om, at de er godt på vej, selvom de ikke helt er i mål endnu.
Tag energien fra Être og gang den med fire. Det er omtrent det niveau et par af tilhørerne mente, at denne koncert var oppe på. En musiker, som især gjorde indtryk på folk, var bassisten Frederik Fammé med et look og en sexappeal som en 70ér rockstjerne, og en energiudstråling på samme level som en middelstor atomeksplosion. Trommeslageren var der mindst lige så meget krudt i, og sammen virkede de to som dem, der gav størstedelen af drivkraften i hele lineuppet. Dermed ikke sagt, at der manglede fut i de resterende bandmedlemmer. De to overgik bare alle andre generelt.
Der var enkelte adspurgte, som gerne så, at Deadnate måske overvejede at finde deres egen lyd ved at finde en bedre balance mellem det proggede på skønsangen, og melodiske på growlen. Flere undrede sig lidt over, hvorfor Deadnate ikke også havde stået som headliner på plakaten til eventet. Men det var også de eneste konstruktive kritikpunkter, jeg hørte fra gæsterne i spillestedet Templet, når jeg gik folk på klingen om, hvad de syntes.
Stemning, energi og musikalitet gik i den grad i symbiose og nåede uanede højder, som kunne mærkes gennem hele salen. Det er en smule synd for Feather Mountain, at Deadnate kom på før dem, for det betyder at barren er sat ualmindelig højt, og der skal en hel del til at overgå dem, men mon ikke de vil gøre forsøget?
Sætliste:
- Downhearted
- Tribes of Giants
- Black Lung
- Northern Lights
- Winter
- The North Sea
- Mountain
- Cold Star
- Worshippers
Feather Mountain
Sidste gang vi så Feather Mountain på scenen var tilbage i 2019, og før det anmeldte vi også deres nyudgivede album Nidus. Det skortede bestemt ikke på rosende ord om begge dele hverken fra vores skribent Joey eller fra publikum den aften. Desværre skete der det uheldige, at de fik stjålet udstyr til mere end 20.000 kr. samme aften, hvilket var et stort tilbageslag for et dengang upcoming band.
Heldigvis skulle det vise sig i aften, at de bestemt ikke var blevet slået af pinden – tværtimod! Med stemningen og energien fra Deadnate stadigt brusende i blodet, var det på ingen måde svært for de bredt smilende og hujende tilskuere at lade sig rive med på de nu efterhånden velkendte numre med den karakteristiske unikke sound som kun Feather Mountain kan levere.
Bandet havde selv medbragt blomsterudsmykkede ledlys-søjler og andet lysshow på scenen til at danne en stemning, og det gav et helt enestående udtryk på os tilskuere. Lyset var velprogrammeret til musikken og selvom de til en vis grad kunne være enhver fotografs mareridt, så var det visuelle univers de tilførte imponerende flot at se på.
Musikalsk og lyrikmæssigt var det både komplekst og energisk på den fede måde. Vokal, backing track og instrumenter akkompagnerede perfekt hinanden, og der skete konstant noget onstage som holdt opmærksomheden fanget, så man aldrig kom til at kede sig eller tabte interessen. Det kunne dog være spændende, hvis de en dag valgte at lave ny musik i lidt højere tempo krydret med en knivspids mere growl på toppen end de plejer. Det ville uden tvivl løfte dem til endnu større højder.
Sætlisten bestod primært af numrene fra deres seneste album To Exit A Maelstroem, som udkom i september 2022. Faktisk havde de samtlige tracks på nær ét med, af uransagelige årsager. ”Air Hunger” var udskiftet med det populære nummer ”In Passing” fra debutalbummet Nidus. Nogle af de adspurgte fra publikum sammenlignede dem med større kendte bands såsom Muse, Dizzy Mizz Lizzy og Opeth – hvis dét ikke er en kvalitetsstempling, så ved jeg ikke hvad det er. Lyden balancerer blidt mellem det progressive og det melodiske, grænsende til af og til at have en smule af core, som giver det sin helt egen særegne kant og finesse.
Selvom de ikke helt nåede op på samme nærmest uopnåelige energihøjder som Deadnate, så var de meget tæt på, og flere var svært begejstrede for showet. At dømme efter folkemængden ved merchandise-boden efterfølgende, var det heller ikke få, som lige skulle have en skive eller to med hjem til afspilleren. Jeg forstår godt vores skribents begejstring for Feather Mountain. De lever virkelig op til deres navn, de er bløde med skarpe kanter, og kanonsvære at overgå indenfor deres stilart.
Det ramte mig hovedkulds i hjertekulen, da jeg fik at vide at hele konceptet bag dette album og især det sidste nummer ”Maelstrom”, omhandler et nært familiemedlems svært fremskredne Alzheimers, samt hvad det har ført med sig af evige gentagelser, gradvist tab af personlighed og sprog og andre virkelig hårde ting. Det kan ikke undgå at vække noget dybt følelsesmæssigt for netop dette album.
Sætliste:
- August Mantra
- Beneath Your Pale Face
- Cloud-Headed
- Sincere
- In Passing
- Bliss
- Maelstrom
- Pariah
Fælles for de spillende bands denne aften var ikke bare det progressive, men også de utrolig velskrevne dybe lyriktekster fulde af følelser og sjæl. Spilleplanen kunne godt have været planlagt bedre i forhold til rækkefølgen, men i sidste ende spillede det ingen rolle. Så længe vi bare kan gå musikalsk mættede, underholdte og opløftede hjem, så må man sige det har været en særdeles vellykket aften for alle parter.
Être
Deadnate
Feather Mountain
About the author:
Assignments: Music reviews and photographing / Editorial Tasks
Active since: 11-06-2018
Favorite genres: Melodic Death Metal / Industrial Metal / Symphonic Black Metal
The Killerhertz
Peter Hesselø