-
Nailed to Obscurity
-
Lord of the Lost
-
Equilibrium
3.5
Det er åbenbart ikke den nemmeste opgave at få puslespillet til at gå op, når man skal planlægge koncertdatoer i Københavnsområdet. Amager Bio havde booket det populære band Testament og det lod til at trække mere i folk, end de tre mindre bands, der spillede i Pumpehuset denne aften. Det betød et stærkt begrænset tilskuerantal og en degradering til den lille scene, dog resulterende i at stemningen blot blev så meget desto mere intim og mærkbar…
Nailed to Obscurity
Nailed to Obscurity: et for mig, indtil i aften, totalt ukendt navn, men også et band, der overraskede på den gode måde. Det blev dannet for knap 15 år siden i Nordtyskland, og selvom aftenens sætliste var kort og primært bestod af numre fra deres seneste album, der udkom sidste år, så lykkedes det dem alligevel at give os et billede af deres formåen.
Menuen byder på melodisk dødsmetal, der hiver inspiration fra Paradise Lost, Katatonia, og Opeth. I aften er de første på den lille scene i Pumpehuset. Det er ikke altid nemt at være opvarmningsband, da man kun har meget begrænset tid til at få sat alting perfekt op og vise, hvad man er gjort af. Det hjælper heller ikke, at salen var så sparsomt befolket på grund af den større tiltrækning til andre koncerter i byen. Selvom bandet er forholdsvis ukendte her i landet, har de alligevel præsteret at spille i Danmark tre gange allerede: første gang i oktober 2017 på Lygten Station, og sidenhen som opvarmning for både Amorphis og Soilwork på de lidt større spillesteder.
Det var tydeligt at publikum var afventende i starten af koncerten, men de tøede meget hurtigt op efter, at sættet var startet. Jeg kan være i tvivl om hvorvidt de fremmødte tilskuere tilhørte den rette målgruppe for dette band genremæssigt, men alligevel formåede Nailed to Obscurity på den forholdsvis korte tid at få salen til at koge, kaste horn og brøle på livet løs, når forsangeren Raimond Ennenga opfordrede til det. Desværre var der en smule problemer med lyden på hans mikrofon, men det lod han sig ikke mærke synderligt af; han kom alligevel langt ud over scenekanten og fik indfanget folks opmærksomhed.
De fem bandmedlemmer leverede en solid omgang dødsdoom fuld af medrivende, melodiske og teknisk dygtige musikstykker. Halvdelen af sætlisten tog udgangspunkt i deres seneste album, Black Frost, og den anden halvdel blev brugt på sange fra de to foregående albums King Delusion og Opaque. Selvom de ikke helt fik mig til at tabe kæben, må man sige, at de fik lagt et solidt fundament for aftenen og på samme tid give os et flot billede af nutidens moderne metal. Jeg tror ikke det var sidste gang, flere af de fremmødte vil troppe op for at opleve bandets formåen, og vi kan jo kun håbe på, at de en anden gang får en større scene – eller måske endda selv er hovednavnet?
Sætliste:
- Black Frost
- King Delusion
- Feardom
- iNnerME
- Tears of the Eyeless
- Desolate Ruin
Lord of the Lost
Med et godt opvarmet publikum af Nailed to Obscurity kom det næste band på scenen. Med masser af røg, stroboskoplys og tunge trommer var det nu tid til en omgang tysk, emotionelt, gotisk metal. Lord of the Lost blev dannet tilbage i 2007 og har i gennemsnit udgivet ét album per år siden. Der har været plads til både studie- og livealbums samt flere EP’er og singler, hvilket har cementeret et solidt fundament for dette populære band.
Personligt har jeg heller aldrig oplevet dette bombastiske band live før, men jeg var ikke i tvivl om at det var der flere i salen, som havde. For nogen var det her faktisk hovednavnet, de var kommet for at nyde. Adspurgt var der en fra publikum, der ligefrem syntes de var magiske og uden sidestykke. Der var delte meninger om forsangeren Chris Harms optræden, men alle måtte på et tidspunkt lade sig rive med af hele bandets karisma. Jeg synes, det er nærmest umuligt at placere Lord of the Lost i en enkelt genrekasse, idet deres lydbillede spænder vidt mellem det industrielle, det doom-agtige og det emotionelle, samtidig med at det får symfoniske vinger at flyve på.
Lord of the Lost stjal showet for mange, og jeg vil strække mig så langt som til at sige, at de ikke kun gav os en optræden men også en oplevelse og en hunger efter mere. Aftenens sætliste havde noget med fra hele deres karriere, naturligvis med hovedvægt på deres nyeste album, Thornstar. To numre, jeg gerne vil fremhæve som helt særlige for mig, var ”Loreley” og ”La Bomba”. Førstnævnte fordi de industrielt tunge, nærmest marchagtige rytmer og riffs, fik min puls og humør til at stige. Sidstnævnte fordi det var det sjoveste metalnummer jeg har oplevet live nogensinde, med nærmest latinoagtige medrivende rytmer, som kun kunne få smilet frem på læben.
Hvis man savner bands, som interagerer med publikum i en grad, der nærmest er intermitterende, så skal man blot troppe op til en livekoncert med Lord of the Lost. Bedst som man står i sin helt egen verden og lytter til musikken, bliver man brat hevet ud af trancen når forsangeren Chris brøler ind i fjæset på en. De lyriske temaer er fremragende, skildrende alt fra kaos til sjælefred, omfavnende enhver menneskelig følelse, du kan forestille dig.
Dette er afgjort et band, som slet ikke fortjener at være opvarmning – eller at stå på så mikroskopisk en scene. De er som vilde dyr i fangenskab; de har brug for plads til at udfolde sig. Sammen med Nailed to Obscurity fik de helt afgjort lagt støbeskeen til en aften, som vi alle sent vil glemme. Trods det faktum at de også oplevede en smule lydproblemer hist og her, tror jeg at man havde skulle lede længe efter en bedre opvarmning til eventets officielle hovednavn.
Sætliste:
- Lament for the Condemned
- Morgana
- Drag Me To Hell
- Under the Sun
- Loreley
- Full Metal Whore
- Ruins
- Fists Up in the Air
- Die Tomorrow
- La Bomba
- Trisma
Equilibrium
For snart 20 år siden fødtes der en idé i Bayern, Tyskland. Denne idé var at spille bare ét enkelt gig på en lille scene og så trække sig tilbage. Men publikum elskede det, de oplevede, så højt, at bandet Equilibrium gik fra at være en flygtig idé til at være et fasttømret koncept med en stadigt voksende fanskare fordelt over hele verden. Et par år efter udkom deres første demo, og da deres første album, Turis Fratyr, udkom i 2005, var der ingen vej tilbage; idéen var blevet til en bragende succes.
Indtil denne aften havde jeg selv kun hørt deres andet album, Sagas, fra 2008, samt et par smånumre indimellem på YouTube. Equilibrium, med navnet der lyder som titlen på et episk fantasy-eventyr, og som meget få kan stave eller udtale korrekt, er et talentfuldt, multigenre-band, der forstår at bevæge sig flydende mellem både melodisk dødsmetal og folk-metal. Det var første gang jeg oplevede dem live, og deres meget catchy lydbillede indfangede mig da også hurtigt. Det, der forundrede mig mest, var, at hvor jeg havde forventet folk-instrumenter, blev jeg mødt af elektronisk lyd fra et keyboard. Ikke at det gjorde noget, men det var stadig en sær oplevelse.
Bandets repertoire er desværre så stort nu, at de er en alt for stor mundfuld: de har gennem deres karriere berørt stort set enhver musikstilart fra rap og klassisk, til traditionel folkemusik med banjoer og andre specielle instrumenter. I aften var det heldigvis mere afslappet og erstattet af multikunstneren bag keyboardet, men alligevel følte jeg mig hurtigt mæt og overfyldt med musikalske indtryk denne aften. Kombineret med et lysshow der gjorde det svært for enhver fotograf, og en svingende lydkvalitet, var det med til at nærmest at føle mig overmæt og forædt.
Det seneste album, Renegades, der også har lagt navn til deres tour, er efter min mening det bedste, de nogensinde har produceret. Jeg var derfor glad for, at de i det mindste havde valgt at bruge en tredjedel af deres ellers lange sætliste på numre derfra. Jeg håber, at de vil fortsætte i samme stil med kommende albums og skære lidt mere ned på det tekniske og den omfangsrige leg med andre stilarter og lydbilleder. Når det så er sagt, må jeg sige, at de 150 fremmødte tilhørere fik sig noget af et musikalsk måltid, og det er helt deres egen skyld, hvis ikke de gik mætte og veltilfredse hjem.
Sætliste:
- Renegades – A Lost Generation
- Tornado
- Himmel und Feuer
- Waldschrein
- Freiflug
- Apokalypse
- Path of Destiny
- Born to be Epic
- Prey
- Heimat
- Der Ewige Sieg
- The World is Enough
- Final Tear
- But im Auge
- Ruf in den Wind
- Rise of the Phoenix
Trods et begrænset fremmøde, gennemgående dårligt lys og lyd aftenen igennem, går jeg nu hjem og føler, at jeg har været del af en intim, stemningsfyldt og god koncert leveret med spilleglæde, energi og tysk grundighed i en grad, der gik direkte i blodet. Jeg ved i hvert fald godt hvilke bands jeg gerne kom og så til en tysk traditionel metaludgave af den årlige oktoberfest! Hvor lederhosen og tyrolerhat er udskiftet med battlevest og headbanging og harmonikaerne må vige pladsen for de tunge basser og trommer.
Nailed to Obscurity
Yderligere fotos venligst udlånt af: Federico Campochiaro
Lord of the Lost
Yderligere fotos venligst udlånt af: Federico Campochiaro
Equilibrium
Yderligere fotos venligst udlånt af: Federico Campochiaro
About the author:
Assignments: Music reviews and photographing / Editorial Tasks
Active since: 11-06-2018
Favorite genres: Melodic Death Metal / Industrial Metal / Symphonic Black Metal
Royal Deceit
The Spirit