Skræmmende velproduceret.
Da jeg hørte, at The Spirit havde udgivet et nyt album, kunne jeg ikke holde mig væk fra det. Jeg havde det som et barn i en slikbutik, da jeg fik lov til at anmelde dem endnu en gang. Skriveprocessen begyndte allerede en måned før, hvor jeg undersøgte det tekniske ved blackened death metal, så jeg kunne give The Spirit en bedre anmeldelse. De er vilde på denne udgivelse, som er ligeså gennemtænkt som Sounds From the Vortex, men produktionen har fået et skub op i kvalitet. The Spirit leverer et andet album, som er helt i særklasse.
Fremgang
De tyske band The Spirit er udkommet med deres anden udgivelse, Cosmic Terror. Min anmeldelse af deres første album Sounds From the Vortex, kan læses her . Efter at de fik kontrakt hos Nuclear Blast, er der sket meget for dem, og dette album er blandt andet kommet på Top-40 bedste udgivelser i Tyskland. De har været på tour, deltaget i interviews og er blevet en veletableret del af metalscenen. Coveret er tegnet af Valnior og fanger perfekt den misantropi, der er ved at gentage sig selv; Noget, som The Spirit vil gøre opmærksom gennem deres musik.
Misantropi, dystopi og masser af lyd
Misantropien viser sig i alle syv numre. Albummet er i sin helhed kaotisk i lyden på en sådan måde, at man ved, det er meningen. Dette kan vi høre i ”Repugnant Human Scum”. Sangen begynder ikke ligefrem med en fængende intro, da den gentager sig selv, til gengæld sætter dette en stemning af dystopi. Man kan høre, at de forskellige musikere får en plads, og mens det ikke er det mest baskraftige nummer på udgivelsen, kan man godt fornemme, at der noget bas, som ligger under lyden – det elsker jeg virkelig.
Nummeret bagefter har en helt anden lyd. Introen er langsom og nærmest deprimerende. Med et fængende riff bliver vi ledt ind i ”The Path of Solitude”. Et næsten otte minutters langt indslag, hvor melankoli er i fokus: Riffene bliver mere melodiske og det hele bliver højere grad følsomt. Måden, riffene og stortrommerne spilles på, giver illusionen af, at der er temposkift, hvilket hjælper med at understrege det kaos, vokalen synger om. Denne sang er klart min favorit.
Sidst i albummet har vi titelgiveren, ”Cosmic Terror”. Et komplet melodisk stykke, der formår både at udvise melankoli, kaos og vrede. Dette gør The Spirit med heftige riffs, temposkift og ved bare at lade deres musikere lege med instrumenterne. Der er ikke noget sted i dette nummer, hvor jeg ikke ved, hvad der bliver spillet på. En perfekt afslutning.
Bedre produktion og oplevelse
Jeg kan ikke sige, at jeg er overrasket over dette album. Jeg vidste allerede, at menneskerne bag The Spirit er dygtige musikere, ligesom jeg også skrev i anmeldelsen af Sounds From The Vortex. Det, der virkelig tog pusten fra mig ved dette album, var lydproduktionen. Der har ikke været et eneste tidspunkt i udgivelsen, hvor jeg ikke har kunnet høre alle tre musikanter. Denne indspilning er nok en af dem, jeg vender tilbage til og også anbefaler andre.
Med et nyt metalalbum i kataloget, kan jeg tage ud af slikbutikken. Det er ikke mange minutters musik, jeg har fået med mig, men det er af den bedste kvalitet. Som jeg også skriver i min forrige anmeldelse, finder jeg mig selv forbande covid-19-virussen endnu en gang, for at holde koncertstederne lukkede. Jeg håber, at jeg ikke misser The Spirit, når de kommer til Danmark. De er blevet ét af de bands, som jeg bare skal se live, nu hvor jeg rigtigt har hørt, hvad de kan formå at skabe.
Trackliste:
- Serpent as Time Reveals
- Strive for Salvation
- Repugnant Human
- The Path of Solitude
- Pillars of Doom
- The Wide Emptiness
- Cosmic Terror
About the author:
Assignments: Reviews of concerts and releases / Band interviews
Active since: 29-09-2019
Favorite genres: Post Punk / Darkwave / Classic Rock / Industrial / Ambient