-
Naglfar - Cerecloth
4.5
Dette album vil slynge sig om dig som et tæppe, og ikke give slip så let.
Hør Cerecloths mørke, dystre og uendeligt smukke klagesang, når Naglfar som et slumrende bæst vender retur fra dens hule, efter otte års hvile. De er tilbage med skønhed, elegance og dunkle, hårde riffs i en skive, der både kan rive dig fuldstændig fra hinanden, men også indeholder melodisk eftertænksomhed og ro.
Nogle ting er værd at vente på
Langt oppe i Sverige nærmere betegnet i Umeå, er der hvor Naglfar kommer fra og blev dannet tilbage i 1992. De gik i skole og spillede om aftenen sammen. I 1993 tilsluttede Andreas Nilsson sig bandet, og herfra begyndte det at tage fart. Der blev udgivet en demo, og inden de brave gutter fik set sig om, fulgte også en pladekontrakt. Der er gået mange år siden 1992, og de er ikke ligefrem kendt for at spytte en masse skiver ud. Cerecloth er bandets syvende fuldlængdealbum i årerne der er gået, og særligt denne udgivelse har været længe undervejs – otte år har det taget. Var det så ventetiden værd? Ja!
Naglfar er tilbage og viser hele verden, at de stadig kan spille intenst, lige-på-og-hårdt aggressivt black metal. Selv med deres melodiske elementer så er man ikke i tvivl, for der er også en masse destruktive riffs og den endeløse, dybe melankoli, der følger med Kristoffer “Wrath” Olivius’ stemme. Det her er også én af de ældre originale gamle black metal bands, som det stadig er værd at se på scenen. Da de spillede i Danmark i 2018, var der gået mange år siden deres sidste show i landet, men til trods for den lange periode, blev man stadigvæk positivt overrasket over deres præstation på scenen. Lad os håbe, at det nye album også er med til at sende dem ud på livescenen igen.
Kontrasternes mestre
”Like Poison for the Soul” er et enormt velklingende track fra Cerecloth. Det starter med en flot bas- og trommeintro, og fortsætter med denne brutalt indtagende melodiøse stil, hvor man får en fornemmelse af, at man er på vej ned af i dybet. Der er et kort break, og man begynder igen oppe på toppen for at hvirvle nedad igen, og det passer meget godt med teksten: ”Im going deeper – down, into my own world!” Du får nemlig, rent rytmisk, en fornemmelse af at komme længere og længere ned. Over halvvejs gennem nummeret sker der en opbygning af sangen, hvor den langsomt men sikkert bliver groovy og hvor vokalen er helt fuldstændig suveræn spot on – lækkert!
Men det er ikke Naglfar, hvis det ikke er alsidigt: Sangen ”Necronaut”, er lige netop det. Det er en fyldig og kort sang på 3 minutter og 29 sekunder, med en lang, melodisk guitarintro. Sangen har en mørk, groovy doom-lyd, og vokalen er lige på, både dunkel, bastant og flyver med groovet. Lige så stille som den gik i gang, slutter den. Den er smuk og storladent, også i produktionen, der ellers overordnet er til den rå side på hele pladen. Guitaren fylder her meget, hvor man derimod på titeltracket ”Cerecloth” får en fornemmelse af, at den fylder relativt lidt, og faktisk er en anelse spinkel. Der er virkelig leget med kontraster på dette album, og det er udført fabelagtigt godt.
Lad os lige lege med lidt dødsmetal
Alt i alt er Cerecloth en meget rummelig udgivelse, hvor der både er plads til det aggressive, rå black metal som vi kender det fra Naglfar, og det mere eksperimentelle. Eksempelvis som i ”Cry of the Serafim”, hvor der er leget med mere traditionelle dødsmetals elementer i sangskrivningen – noget, der er lykkedes meget elegant. I det interview, vi lavede med Olivius for ikke så længe siden, nævnte han dette track som det mest udfordrende at arbejde med. Det er dog lykkedes at komme i havn med en sang, der har nogle gedigne, lækre riffs, både de groovy og mere aggressive, samt breaks. Sangen færdes gennem hele humørregisteret og vokalen rammer helt rigtig og følger med i de skiftende riffs. Det er blevet en virkelig formidable sang.
Dette er et stærkt udspil og et beundringsværdigt comeback fra Naglfar, der viser verden, at de så sandelig stadig kan finde ud af at smide ekstravagant, kvalitets black metal, ud på skive her efter otte år. Det er en ubestrideligt smukt, bastant, aggressivt, bestialsk, indtagende og velspillet udgivelse. Glæd dig til at høre dette album, hvis du er til Naglfar eller generelt til svensk black metal. Giv den gerne et spin eller flere, for det bliver kun bedre efter et par gange.
Det slumrende bæst har gjort det igen: Tag godt imod Cerecloth, der vil svøbe sig om dig, og det er slet ikke sikkert, at du har lyst til, at det skal give slip igen. Det er et helt igennem fantastisk album, der kommer til at være ét, man vender tilbage til igen og igen – også i fremtiden.
Trackliste:
- Cerecloth
- Horns
- Like Poison for the Soul
- Vortex of Negativity
- Cry of the Serafim
- The Dagger in Creation
- A Sanguine Tide Unleashed
- Necronaut
- Last Breath of Yggdrasil
About the author:
Assignments: Reviews of Releases and Concerts and Interviews. Nerd on all levels (finding releases, bands and labels) - Giving the editor gray hairs...
Active: 13-12-2019 - 27-08-2022
Favorite genres: Blackened Death Metal - but listens to all kinds of metal and rock!
Det Sidste Orkester
Defecate