En aften med to energiske bands, der vil præstere deres bedste og vise, hvad de kan. Jeg er klar til at lade mig overraske og nyde en aften med de to bands, der blandt andet omfatter russiske metalsolister og symfonisk rock af højeste klasse.
Arkona
Russisk energibombe
Arkona er et russisk folkemetalband, der består af fem medlemmer, hvor Masha Arkhipova aka ”Scream” er frontvokalisten. Scenenavnet ”Scream” er ikke kun et kaldenavn – man kan også beskrive det som virkelighed. Masha er nemlig utrolig energisk, og så har hun en virkelig ekstraordinær stemme, hvor hun både kan synge fuldstændigt rent og klart, og samtidig med en skræmmende, dyb stemme, mens hun growler. En evne vi også kender vi fra eksempelvis Alissa White-Gluz, forsangeren i Arch Enemy.
Selve bandet blev egentligt stiftet i år 2002 af Arkhipova og Alexandr Warlock, men manglende entusiasme gjorde, at bandet ikke blev til meget, og gik i opløsning. Arkhipova ville dog ikke opgive drømmen, så hun fik samlet et nyt band, der primært er det band, vi ser i dag. Dog blev trommeslageren udskiftet i 2014, og Vladimir Reshetnikov kom til bandet i 2011.
Sækkepibe og fløjtespil
Arkona fløj sprængfyldt med energi ind på scenen, deres bevægelser var hurtige og de var alle iført laset overtøj, som en del af deres show. Bandet synger på russisk, og lyrikken kan være rimelig svær at følge med i. Men med den stemning, de skaber, havde de fleste alligevel en fest – og så leverer de noget musik, der fænger godt.
Selve musikken var utrolig dyb og langsom: lige til den side, hvor man måske synes, det mangler lidt – men her supplerer bandet med fløjtespil og sækkepibe. Det er Vladimir Reshetnikov aka ”Volk”, der leverer musikken fra blæseinstrumenterne, og det fungerer helt fantastisk. Jeg er meget imponeret over den kontrast, som bandet får skabt til de dybe og lidt langsomme toner, for det virker rigtig godt for dem.
En solid koncert
Lyset var dog ikke særligt godt i løbet af koncerten, og flere gange virkede det irriterende. Her var lyden bedre, men under det første nummer kunne man ikke rigtig høre ”Screams” stemme; det blev dog hurtigt og diskret fikset. Folk virkede også positive over for bandet og deres optræden, men med en vis skepsis over for den russiske lyrik. Ikke desto mindre blev salen varmet godt op af al energien. Arkona var der nemlig for at levere og vise, hvad de kunne – og de gav den hele armen for en solid koncert.
Sætliste:
- Goi, Rode, Goi
- Tropoiu Nevedannoi
- Nevidal
- V tsepiakh Drevney Tainy
- Yarilo
- Liki Bessmertnykh Bogov
- Kolo Navi
- Pamiat
- Kupalets
- Arkona
Delain
Bandet med baggrund
Det var det hollandske band Delain, dannet af keyboardspilleren Martijn Westerholt i 2002, der gik på scenen i Pumpehuset lørdag den 30. november. Westerholt er også stifter af bandet Within Temptation, men her måtte han udgå grundet sygdom. Det var også Westerholt, der i bandets startperiode besluttede, at det skulle være den dengang ikkekendte Charlotte Wessels, der ville blive den ledende vokalist. Men man forstår godt beslutningen, for stemmen er bestemt stor og falder rigtig godt ind med bandets stil.
Bandet har regelmæssigt udgivet albums: det er blevet til ti albums siden 2002 og et 11. album der udkommer i februar 2020. Endvidere gjorde bandet brug af kendte navne til at blive bedre set under deres første aktive år. De brugte selvfølgelig Westerholdt, men også sangen ”The Gathering”, hvor Wessels synger sammen med Marco Hietala fra Nightwish. Det er første gang. jeg oplever Delain live, og selvom Hietala ikke var med i pumpehuset, så er bandet værd at lytte til – både på deres albums, men bestemt også live.
Ivrige fans
Publikum var klar – de var meget klar, og Delain skuffede ikke. Bandet kom ind på scenen, med en rolig og præcis intro hvor de spilleder nummeret ”Invidia” som deres første sang, og publikum tog godt imod dem; man kunne tydeligt mærke, det var det her, de havde ventet på. Lyset var desværre lidt hysterisk og enkelte gange direkte træls under koncerten, men det fungerede overordnet fint og optimalt.
Ligeledes var lyden også rimelig god, dog var der enkelte sange, hvor Wessels stemme ligesom sygnede hen i musikken. Det var lidt ærgerligt, da det er hendes stemme, der skal fylde godt i sangene. Selvfølgelig skal hendes stemme ikke være for overlegen i forhold til musikken – og som sagt sad lyden i skabet på nær enkelte sange, men det ville ikke gøre noget at have skruet lige en tand eller to mere op for volumen på hendes mikrofon.
En god oplevelse
Bandet var virkelig åbent og imødekommende: De snakkede ud til publikum mellem sangene og fik dem involveret under koncerten. Det skabte glade fans og gjorde oplevelsen mere livlig og sjov. Endvidere havde Delain midtvejs i koncerten nogle store balloner, der blev kastet ud over publikum, og det fik folks opmærksomhed, hvilket skabte en masse god energi i salen. Hvis ikke dét var nok for folk, så var bandets næste træk at præsentere os for noget nyere musik; både singler fra deres kommende album, men også noget, der ikke før er blevet præsenteret. Det var klart en af de bedre ting for fansene den aften og gjorde kun stemningen bedre.
Gode på en scene
Det var noget rigtig fed musik, der blev spillet, og bandet ved virkelig, hvad de laver. Det viser de også med deres ro og professionalitet på scenen, der gør, at de kan levere noget super musik. Jeg snakkede med nogle forskellige fans, og alle var stort set enige om en høj karakter til bandet: det var en fantastisk koncert, men med en skønhedsfejl eller to. Da koncerten sluttede, blev publikum stående og klappede for et ekstranummer – men der skete ikke noget, for bandet havde allerede afsluttet aftenen, og det var lidt skuffende. Når det så er sagt, så var koncerten alligevel ikke uforløst, for folk havde generelt haft en god aften. Selve sceneshowet er ikke stort og vildt, men de små ting, som at kaste store balloner ud over publikum, og være så udadvendt som de er. var med til at publikum fik en sjov aften. Der var en følelse af, at folk ikke behøvede mere end koncerten; de havde ligesom fået det, de gerne ville have – en følelse af tilfredsstillelse.
Sætliste:
- Invidia
- April Rain
- The Glory and the Scum
- Suckerpunch
- Burning Bridges
- The Hurricane
- Masters of Destiny
- Let’s Dance
- One Second
- Combustion
- Hands of Gold
- Not Enough
- Don’t Let Go
- The Gathering
- Fire with Fire
- Pristine
- We Are the Others
Jeg må sige, at russisk lyrik kan være lidt svær at følge med i; men bestemt musik, der er værd at høre, for det er dygtige musikere. Delain leverede en super koncert som et virkeligt imødekommende band, og det satte bare prikken over i’et. Jeg kunne ikke have brugt min aften bedre end med de to bands.
Arkona
Fotos venligst udlånt af: Tommy Sonne Skøtt, Metal A Day

Delain
Fotos venligst udlånt af: Tommy Sonne Skøtt, Metal A Day
