-
Ethereal Kingdoms
-
Sylvatica
-
Vanir
-
Finntroll
4.25
Det var en mørk og regnfuld aften, folk fra nær og fjern valfartede til det varme Gimle i Roskilde i en talstærk skare… De havde hørt, at der skulle være folk metal og rigelige mængder mjød og høj stemning, og de gik bestemt ikke forgæves…
Ethereal Kingdoms
Forsangerinden Sofia Schmidt og resten af bandet gik på lidt forsinket, i forhold til hvad der var annonceret. Men forsinkelsen var hurtigt glemt, og publikum blev fanget af hendes karisma og revet med af stemningen, som gradvist steg i den lille sal. Det er tydeligt, at Schmidt har erfaring udi sangkunsten fra sine musikstudier og tid på Sjællands Kirkemusikskole. Hendes vokal spænder helt fra den blideste skønsang til det mere intense og onde growl, der nærmest grænser til at gå helt over i death metal-stilen. Visse passager mindede ligefrem om Within Temptation, andre var Sofias helt egne.
Det er sjældent, at der dukker nye symfoniske metal-bands op i Danmark, så jeg var da afgjort lidt spændt på, hvad de havde at byde på i aften, og jeg blev da ikke skuffet. Jeg var i starten lidt forvirret over den ekstra subgenre, bandet havde givet sig selv: theatrical symphonic metal, men efter at have set artwork og performance fra bandet er jeg ikke i tvivl om, at dette er deres genre eller niche.
Bandet havde en kærkommen gæst med på scenen på violin, Amalie Skriver, og hun forstod virkelig at interagere med Sofia i hendes teatralske og dansende optræden på scenen. Undervejs i koncerten valgte Sofia at tage en ellers fin rød violin og smadre den som en del af sin sceneoptræden. Heldigvis for Amalie var det ikke hendes, så hun ikke blev afvæbnet, men jeg tænker da, at hvis det er ideen, at det er en tilbagevende begivenhed, så må det da blive ret dyrt i violiner. Rygterne vil sige, at Amalie trods den døde violin stadigvæk spiller med på bandets kommende album. Under resten af koncerten virkede det, som om Sofia nærmest valgte at begræde violinens død, og hun dansede rundt på scenen med en del af den i hånden, mens hun holdt violinstumpen ud for sig og sang til den, som var den et kranie fra Romeo og Julie.
Som helhed synes jeg, de forstod at have en fest på scenen og med publikum, men jeg tror ikke helt, de har fundet sig til rette i den niche, de har puttet sig selv i. Jeg synes, de skal få lidt mere styr på, om de vil lave powermetal eller melodisk død. Deres sætliste bød på både superflotte riffs, blast beats og symfoniske stykker, men også mere brutale brølende og growlende dødsmetalelementer, og selvom begge dele hver for sig kan lyde godt, så må jeg indrømme, at jeg følte, jeg var til to forskellige koncerter på samme tid. Jeg kan godt lide begge genrer, men helst hver for sig. Derfor kan jeg desværre ikke give dem højere karakter, end jeg her har gjort, men jeg nød virkelig stemningen og deres professionalisme på scenen, og man må da give dem en stor tak og ros for, at det var dem, der lykkedes med at få Finntroll tilbage at spille i Danmark.
Sætliste:
- Praeludium
- Paper Stars
- Interlude I – I Reign
- Sovereign
- Interlude II – One Last Time
- Heartchamber
- Interlude III – Choose to Hope
- Beginnings
- Interlude IV – I Know The Last Page
- Endings
- Solostykke for guitar og vokal
- Fejlens Cirkel
- Storm
Sylvatica
Rundt regnet en halv time efter at Ethereal Kingdoms gik af scenen, blev det tid til lidt mere melodisk død med undertoner af folk metal. Sylvatica gør ikke brug af de traditionelle folk metal-instrumenter, såsom fløjter, sækkepiber, drejelirer eller lignende, men bruger i stedet de mere traditionelle metalinstrumenter som guitar, bas og trommer.
Forsangeren Jardén Schlesinger forstod at samle stemningen op der, hvor forgængerne havde efterladt den, og få den til at blive endnu vildere. Der var både circlepit, moshpit og kæde-headbanging blandt publikum, og det var tydeligt, at stemningen var høj både på scenen og på gulvet. Vi blev virkelig forkælet af bandet denne aften, hvor alle numre på sætlisten på nær to faktisk er nogle, de planlægger at få med på deres kommende udgivelse i 2019, og jeg vil mene, at det er værd at glæde sig til.
Jeg har været til utallige koncerter med netop Sylvatica, og dette var den hidtil bedste. De kom langt ud over scenekanten til publikum, de havde en god energi på scenen, og jeg synes, at de havde en meget seriøs og professionel tilgang til deres sætliste i forhold til tidligere optrædener, der mere har handlet om mandehørm og druk. Selvom de fleste af numrene var helt nye og aldrig spillet live før, så forstod bandet at spille dem, som om de aldrig havde lavet andet.
Selvfølgelig blev koncerten rundet af med deres superfede nummer ”Evil Seeds” fra albummet med samme navn. Med sine forskellige tempi, skiftende melodiske riffs og buldrende blast beats er det nok et af bandets absolut mest velspillede numre til dato. Det var en ren fornøjelse at se bandets glæde og energi på scenen denne aften, og det var noget nær en perfekt performance, de lagde for dagen. Hvis deres fremtidige numre fortsætter i samme spor, som de er i nu, så kan man ikke andet end at se meget frem til deres nye udgivelse næste år.
Sætliste:
- Daybreak (intro) (Nyt nummer)
- Ashes and Snow (Nyt nummer)
- Pillars of Light (Nyt nummer)
- The Ascension
- Cosmic Strings (Nyt nummer)
- Church Burner (Nyt nummer)
- Evil Seeds
Vanir
Der findes to grupper af folk metal-fans i Danmark. Den ene gruppe elsker den mere useriøse mandehørmende specielle danske udgave, som mest omhandler blod, druk og skønne kvinder. Den anden gruppe er til det mere seriøse, som sørger for at lave en umærkelig sammensmeltning mellem folkeviser og metalgenren. Jeg tilstår blankt, at jeg hører til den sidste kategori, og netop derfor fik jeg denne aften en af de fedeste folk metal-oplevelser i mit liv.
Man må sige, at jeg havde regnet med at opleve folk metal a la musikken fra albummet Særimners Kød og havde derfor ikke superstore forventninger til dem denne aften. Men mine forventninger blev heldigvis gjort til skamme: For f*****, de fyrede den af med kvalitets-folk metal af bedste kaliber. Bandets to første albums var målrettet den første kategori af fans, mens de to seneste og især det nyeste album virkelig er for de seriøse fans fra den sidste kategori.
Nok om det, nu til selve anmeldelsen. Som tidligere nævnt lader det til, at bandet endelig har fundet det mere seriøse og tekniske frem i stedet og er faldet til ro på deres helt egen hylde, og jeg vil virkelig sige, at det pynter. Der blev gravet ikke så lidt i den danske muld og hyldet ikke så få danere i deres numre og snak mellem disse. Det virkede mest af alt, som om de holdt publikum fanget i denne musikalske historielektion, men det var helt frivilligt, og jeg må indrømme, at jeg følte, at det var alt for tidligt, at de gik af scenen.
Den tunge lyd, de dybe riffs og den generelt melodiske tilgang til folk metallen blev serveret på fornemmeste måde, og prikken over i’et må jeg sige kom, da de spillede deres Manowar-cover: ”Thor the Powerhead” – et nummer, som de bestemt nailede. Jeg har intet som helst, jeg kan pege på af fejl, eller ting, jeg savnede ved denne koncert overhovedet, ud over den korte tid på scenen, og jeg kan derfor kun give dem min højeste karakter.
Sætliste:
- The Flame of Lindisfarne
- Onwards into Battle
- Wrath of Sutr
- Vinland
- Væringjar (Nyt nummer)
- Pretorian (Manowar cover)
- Thor
- Svoldir (Nyt nummer)
Finntroll
Nu til aftenens højdepunkt for nok de fleste af de fremmødte, nemlig troldene fra de finske skove. Selvom bandet ikke selv er vild med at blive sat i bås som folk metal-band, så forstår de alligevel at få tryllet folkevisernes eventyr ind i deres mørke metal. Til tider vil jeg sige, de ligefrem mindede mig om Eluveitie eller Ensiferum, hvilke jo ikke er dårlige navne at blive sammenlignet med.
I modsætning til de andre bands så var der intet nyt at byde på, men derimod en godt sammensat sætliste af numre primært fra det seneste album Blodsvept, som jo også har fået ganske fine anmeldelser. Specielt kunne jeg personligt rigtig godt lide deres tre sidste numre og overgangen mellem disse. Alene de tre er nok skyld i, at de kom så tæt på topkarakter, som de gjorde. Især ”Skogsdotter” og ”Häxbrygd” virker, som om de er skrevet til at klæde hinanden; den mørke melodi i starten, som munder ud i den mere blide til slut, bedre samhørighed findes ikke.
Der blev nærmest danset kædedans og moshpittet mere end nogensinde, og salen mildest talt kogte over af den høje stemning. Det var ikke svært at se, at det her var det, som folk var kommet for, og at det var grunden til, at der var tæt på helt udsolgt af billetter. Det er tydeligt, at de finske trolde ved, hvad de gør, og at de har publikum i deres hule klo, selv efter næsten 20 år på scenen. Det var på tide, at de var tilbage på dansk jord efter de 4 års fravær siden Copenhell 2014.
Selvom tidsplanen var skredet med mere end 45 minutter, så fik vi alligevel lov at nyde Finntroll i næsten en time, mod de andre bands’ lille halve time hver. Men det føltes nærmest, som om de lige var gået på scenen, da de faktisk var ved at være færdige, så hurtigt skred tiden af sted. Vi må håbe, at vi i snarlig fremtid kan lokke dem til Danmark igen; nu har de i hvert fald oplevet, hvor elsket de er her i landet, så mon ikke de er til at overtale?
Sætliste:
- Blodsvept
- Mordminnen
- Slaget Vid Blodsälv
- Natfödd
- När Jättar Marschera
- Solsagan
- Ett Norrskensdåd
- Svartberg
- Midnattens Widunder
- Ursvamp
- Nedgång
- Skogsdotter
- Häxbrygd
- Jaktens Tid
Aftenen som helhed var virkelig vellykket. Det var en nøje planlagt rækkefølge af bands, som progressivt byggede op mod finalen med Finntroll både i genre og musik. Personligt mener jeg dog, at det var Vanir, der løb af med aftenens bedste performance, og det ved jeg godt, at jeg sikkert får hug for blandt mine læsere, men jeg er parat til at tage de hug, jeg får. Fremmødet taget i betragtning må jeg indrømme, at jeg var slemt skuffet over, at Gimle ikke havde tænkt på sikkerheden foran scenen og opsat et såkaldt ”kvæghegn” med en mindre fotopit foran. Som aftenen skred frem, måtte man jo nærmest kæmpe for ikke at komme til skade i presset bagfra, når man stod oppe foran scenen.
Ethereal Kingdoms
Sylvatica
Vanir
Finntroll
About the author:
Assignments: Music reviews and photographing / Editorial Tasks
Active since: 11-06-2018
Favorite genres: Melodic Death Metal / Industrial Metal / Symphonic Black Metal
Heretic Legion
Peter Hesseloe